Kampen om vandet

Historien skræmmer, når hjemmestyret vil være med og kontrollere udviklingen. Så bliver det dyrt, hensynet til vælgerne bliver afgørende, og politiske tilskud bliver styrende

Fredag d. 1. september 2000
Poul Krarup
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Vi står over for en kolossal udfordring - Vand. Før det hele bryder løs, er de forskellige interesser gået i krig mod hinanden og den lovgivning, som skal på plads på efterårssamlingen. En række mindre selskaber rundt om i kommunerne er enten i gang eller på vej. Vi vil ikke skabe nye monopoler, lyder det fra Hjemmestyret, men samtidig sikrer man sig gennem Greenland Resources en monopollignende kontrol, og landsstyret fremlægger et lovforslag, hvor der skabes mulighed for flere konkurrerende selskaber, men hvor Greenland Resources fortsat får kontrol. Samtidig har Greenland Resources økonomiske interesser i et af selskaberne, som endda er ved at flytte sin produktion til Canada. Et af de nye store selskaber "Greenland Water", der er på vej, understreger nødvendigheden af en fælles markedsføring og en fælles kvalitetskontrol. Hvis det ikke etableres, vil de ikke være med. Der er så mange penge i grønlandsk vand at flere udenlandske investorer har meldt sig på banen. Det væsentlige her må være, at vi sikrer grønlandske interesser. Det vil sige, produktionsselskaber skal placeres her i landet. Det er nødvendigt, at disse selskaber slutter sig sammen i et fælles salgsselskab, der sikrer kvalitet og markedsføring. Vi er for små til at have 17 forskellige produktionsselskaber, der hver for sig vil markedsføre deres produkter på verdensmarkedet. I den situation vil det være meget fristende for et lille selskab at tjene nogle hurtige penge ved at sælge ud til et udenlandsk selskab. Vi ser allerede nu, at to selskaber samarbejder med det tidligere canadiske Iceberg Industries Corp., der nu har skiftet navn og er blevet amerikansk. Hvis selskaberne i stedet danner et fælles distributions- og markedsføringsselskab, der er på grønlandske hænder, vil man herfra fortsat have større indflydelse på, hvad der sker. Problemet i dag er, at selskaberne ikke taler sammen. I stedet skændes de i medierne. Alle appellerer til politikerne om at løse deres problemer. De forskellige private interessenter kan ikke enes og igen er det altså hjemmestyret, som skal løse problemet. Hjemmestyret fisker i rørt vande og sikrer, at et offentligt ejet selskab kontrollerer, hvad der sker og tjener penge på privates indsats. Men det er i bund og grund en opgave for de forskellige private produktionsselskaber, som enten er stiftet eller er på vej. Historien skræmmer, når hjemmestyret vil være med og kontrollere udviklingen. Så bliver det dyrt, hensynet til vælgerne bliver afgørende, og politiske tilskud bliver styrende. Vi vil derfor opfordre til, at en uvildig part arrangerer en konference om Grønlands is og vand. Til konferencen skal man invitere de forskellige interessenter samt selvfølgelig landsstyre, landstingspolitikere og borgmestre. I konferencen bør deltage folk, som sidder med fingeren på pulsen om eksport af fødevarer for eksempel Jens Josefsen, der er en af de tunge drenge i dansk fødevareeksport, og som i dag er bestyrelsesformand for Industriudvikling A/S. Endvidere bør deltage konsulenter med erfaring fra international markedsføring, og der bør deltage folk, som har forstand på vandkontrol, for eksempel fra Dansk Vandkvalitetsinstitut. Efter konferencen bør interessenterne sætte sig sammen og stifte det selskab, som skal sælge og kontrollere det vand og is, som sælges under fællesbetegnelserne Greenland Water og Greenland Ice. Hjemmestyret skal som uvildig instans udforme lovgivning og dermed skabe rammerne for en bæredygtig produktion og eksport, men hjemmestyret skal ikke have økonomiske interesser i et af selskaberne og udforme lovgivningen efter dette selskabs interesser.