Tanker om KNI ’s fremtid

SIS mener ikke, at man må sælge Pisiffik for enhver pris, idet vi har den erfaring, at udenlandske investorer kun driver forretning for indtjeningens skyld. Hvis den hjemmehørende befolkning derimod får ejerskabet af Pisiffik, tror vi, at den vil sikre selskabet på en bedre måde

Tirsdag d. 29. maj 2001
Marius Olsen-Fleischer
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Siumut Ungdom (SIS) er af den mening, at Pisiffik A/S ejes af Kalaallit Niuerfiat A/S. Ejeren af Kalaallit Niuerfiat A/S er Grønlands Hjemmestyre. SIS respekterer fuldt ud, at Grønlands Hjemmestyre har det afgørende ord, hvis Pisiffik skal sælges.

SIS håber ligeledes på, at de hjemmehørende vil få ejerskabet af Pisiffik, skønt vi allerede har hørt, at de grønlandske forretningsdrivende ikke har råd. Dog er vi af den mening, at de forretningsdrivende kan købe Pisiffik i fællesskab og derved sikre, at den forbliver på grønlandske hænder, idet SIS tror, at den grønlandske befolkning vil have det således.

SIS mener ikke, at man må sælge Pisiffik for enhver pris, idet vi har den erfaring, at udenlandske investorer kun driver forretning for indtjeningens skyld. Hvis den hjemmehørende befolkning derimod får ejerskabet af Pisiffik, tror vi, at den vil sikre selskabet på en bedre måde.

Vi må først få belyst alle tvivlsspørgsmålene! Vi er ikke klar over, om en udenlandsk overtagelse vil medføre massefyringer, som SIS ikke kan gå med til. Vi har allerede været vidner til massefyringer, som har resulteret i øgede sociale udgifter. Derfor mener SIS, at det er bedre at man sikrer tvivlsspørgsmålene og at en overdragelse ikke resulterer i massefyringer. Først da vil SIS tilslutte sig.