Rensdyrkvoten er et tilbagetog for landsstyret

Denne forvaltningsform hænger slet ikke sammen med den ægte grønlandske fangers kultur. Den ægte fanger skyder nemlig aldrig flere fangstdyr, end der er behov for, men ønsker at udnytte dem på bedste vis og har i den forbindelse beskyttelse af fangstdyr i sindet

Tirsdag d. 29. maj 2001
Nikolaj Heinrich
Emnekreds: Biologi, Erhverv, Jagt, Politik.

Fangerne har hele tiden meldt ud, at rensdyrbestanden har været voksende siden starten af 1960’erne.

Men uvidende folk begyndte at modsige dette i starten af 1990’erne, hvilket Landsstyret ikke alene godtog, men det iværksatte også en totalfredning fra 1993.

At Landsstyret har en helt forkert og upålidelig naturforvaltningspolitik, dokumenteres nu af biologernes indstilling om, at der skal skydes rigtig mange rensdyr.

Da vi fik hjemmestyre i Grønland, var en af de vigtigste intentioner, at man selv skulle forvalte landets egne ressourcer og udnytte dem i højere grad. Desværre er det umuligt at realisere sådanne tanker, idet skiftende landsstyremedlemmer i løbet af årene har haft for lidt tillid til deres landsmænd og derfor har ført et styre, der mest er baseret på luftkasteller og ensidighed.

Et klart eksempel på dette er fangernes anmodning om at få udvidet rensdyrjagtsæsonen i efteråret 2000 og anmodning om tilladelse til at drive vinterjagt, som blev afslået helt uden grund.

Biologerne er i dag begyndt at rådgive i direkte modsætning til disse afslag, og om, at man endog også må nedbringe antallet af rensdyrhunner.

Denne forvaltningsform hænger slet ikke sammen med den ægte grønlandske fangers kultur. Den ægte fanger skyder nemlig aldrig flere fangstdyr, end der er behov for, men ønsker at udnytte dem på bedste vis og har i den forbindelse beskyttelse af fangstdyr i sindet.

Fangeren er derfor den eneste, der kan rådgive korrekt i udnyttelsen af de levende ressourcer.