Tingene hænger ikke sammen Uffe Ellemann-Jensen

Jeg står uforstående for, hvor meget skade »Uummannaq Seafood A/S« kan skabe for »Royal Greenland«, når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad »Royal Greenland« omsætter

Fredag d. 8. juni 2001
Peter Lyberth
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
For lidt kapacitet
Andre indhandlingsskibe
Skatteindtægter
KGH tiden var bedre
Vi beskæftiger folk
Rovdrift
Vi får ikke noget at vide
Skaber forhindringer


Man får nærmest lyst til at spørge: Hvad skyldes den enorme modstand mod et enkelt "lille" selskab i Uummannaq, som blev startet af de lokale fiskere, og som i dag ejes af 64 personer.

Historien bag selskabet kender alle i Grønland efterhånden. Derfor behøver jeg ikke at gentage det. Men når man gentagne gange - hver gang avisen udkommer - kan læse, at Royal Greenlands dårlige økonomi skyldes, (i følge indlægget), at der gives tilladelse til indhandlingsskibe, er jeg nødsaget til at give dig et kort resume.

For lidt kapacitet
Fiskerne kunne ikke acceptere, at deres fangster i store mængder blev dumpet på isen på grund af for lidt kapacitet i hele Uummannaq fjorden.

Fiskerne kunne ikke leve med tomme løfter om udbygninger af de små fabrikker og indhandlingssteder.

Fiskerne kunne ikke leve af de meget begrænsede indhandling, selv om fisken er der. Og så videre.

Derfor tog fiskerne selv initiativet og startede et projekt, som blev støttet af Uummannap kommunia, hvor kommunens erhvervschef stod som projektleder. Det er der vel ingen, der kan synes er mærkeligt i et "demokratisk land" som Kalaallit Nunaat. Resultatet blev som bekendt, at selskabet "Uummannaq Seafood A/S" blev dannet i 1997. Nu ejer det skibet "Ûmánaq", som skal skabe økonomisk grundlag for etablering af landbaseret produktionsanlæg.

Andre indhandlingsskibe
Hvis den enorme modstand mod indhandlingsskibe er ægte, hvorfor hører vi så aldrig om andre skibe, der får tilladelse?

Nogen vil nok spørge, hvor mange skibe det drejer sig om?

Svaret er: Der er to skibe som opkøber hellefisk. Det ene er "m/s Ûmánaq" som ejes af "Uummannaq Seafood A/S", og det andet er "m/s Chr. Høy", som ejes af "Royal Greenland A/S". Begge opkøber hellefisk og producerer de såkaldte Japancut (hoved og hale skåret af), som eksporteres til Østen. Tilladelsen for "Ûmánaq’s" vedkommende gælder i år i perioden 23. maj til 31. oktober ligesom forrige år. Det vil sige i højsæsonen.

Vi driver et fælles selskab "Ikkamiut Seafood A/S", som driver indhandlingsskib for krabber. Vi og dine direktører er fuldstændig enige om fordelene ved at benytte indhandlingsskibe. Der skaber man stabil arbejdskraft, stabil kvalitet, og er selvforsynende med el og vand og så videre.

Men det vigtigste er, at fiskeren kan levere fangsten uden de store driftsudgifter og kan levere friske råvarer samt holde en stabil besætning.

Skatteindtægter
Du kan også forhøre dig både i Maniitsoq og Uummannaq kommuner om, hvordan det mærkes i kommunekasserne, når der udbetales lønninger til produktionsfolkene og besætningerne. Eller hos din næstformand i "Royal Greenland" Keld Askær og høre, hvordan KNI mærker det i butikkerne, både i Uummannaq og Maniitsoq distrikter.

I indlægget sammenligner du os med private foretagsomme mennesker, der suger forsyninger ud og sejler væk med den.

Altså. Hvordan forestiller du dig, fiskeriet skal foregå? Ønsker du, at der skal indsættes et monopolsystem, som man kun kender i de kommunistiske lande? Hvis du anser mener det, kan du have ret i den måde, som fiskeriet og fabrikkerne kører i dagens Kalaallit Nunaat.

KGH tiden var bedre
Jeg tænker tit tilbage på, da KGH (Kongelig Grønlandske Handel) drev både handel og forsyninger, hvor meget bedre vi havde det, selv om der var mange ting, vi var utilfredse med. Dengang kunne vi indhandle alt, uanset mængde, uanset om det kun var en enkelt ulk, vi havde fanget. Jeg ved godt, at kravene fra myndighederne var anderledes. Men driften af fabrikkerne var smidig, og fabrikkerne blev drevet i samarbejde med fiskerne. Der var jævnlige møder med fiskeriforeningerne på de pågældende fabrikker, og der blev opnået gensidig forståelser nærmest på alt.

Du skriver, at indhandlingsskibene vil være med til at skabe arbejdsløshed, utryghed og koste store sociale ydelser.

Vi beskæftiger folk
Som om vi ikke beskæftiger folk. Som om vi alene modtager, bearbejder, pakker og losser fisken.

Kan du forestille dig, hvor mange familier, der bliver berørt, når en fisker indhandler mere, end han kunne før?

Hvor meget nemmere det er for fiskeren, når han kan købe agn, fiskeudstyr, brændstof, mad i stedet for at skulle sejle langt gennem de isfyldte farvand, som til tider kan være barsk og farlig på grund af vejret?

Har man nogensinde tænkt på, hvor mange ansatte, der er, når der produceres ombord, på skibet i det hele taget og på land?

Jeg ved ikke, hvordan du ser på de mange mennesker, som vi holder beskæftigede?

Vi mener også, at fiskeren selv må afgøre, hvor han vil indhandle.

Vi mener også, at fiskeren har ret til at få den rigtige pris for den fisk, han fanger.

Derfor har vi i "Uummannaq Seafood A/S" ført forhandling med fiskerens organisation KNAPK med det resultat, at fiskeren får samme pris og betingelser som forrige år, fordi verdensmarkedsprisen på hellefisk ikke har ændret sig væsentligt i forhold til året før.

Rovdrift
Du skriver også, at vi må passe på de naturrigdomme, vi har. Som om vi i vort land ikke har respekt for vor natur og dens resurser. Du er måske ikke klar over, at det selskab, som du er formand for, er med til at drive rovfiskeri med trawl netop på den fisk, der er tale om her, og fanger fisken i alle størrelser inklusive yngel.

Jeg står uforstående for, hvor meget skade "Uummannaq Seafood A/S" kan skabe for "Royal Greenland", når omsætningen kun er sølle 1,4 procent af, hvad "Royal Greenland" omsætter.

Vi får ikke noget at vide
Hver gang "Royal Greenland" prøver på at få befolkningens opmærksomhed, bliver ordet "samfundsejet" brugt - eller rettere sagt misbrugt.

Hvis vi skal anse koncernen som samfundsejet, hvorfor hører de såkaldte ejere aldrig om de væsentlige forhold, der gør, at det går så dårligt med økonomien?
  • Hvorfor hører vi aldrig om, hvor mange millioner kroner "vi" har tabt på købet af "Priess & Co"?
  • Hvorfor hører vi aldrig om hvor mange millioner kroner "vi" har tabt på "Sevryba projektet"‚ man har lavet med russerne?
  • Hvorfor hører vi aldrig om hvad de 269.000.000 kr. er brugt til, som man fik fra Landskassen?
  • Hvorfor vil "vore" ansatte ikke be- eller afkræfte omkostninger på SAP netværksprojektet, som er steget til 300.000.000 kroner?
  • Hvorfor er vi ikke informeret om, at "Royal Greenland" i år 2000 solgte 400 tons ubehandlede hellefisk til en dansk importør, som i indeværende år allerede har købt 90 tons?
  • Hvorfor har Royal Greenland overgivet sin hellefiskekvote ved Østgrønland til russiske trawlere?
  • Hvorfor hører vi aldrig om, hvordan det går med "vore" udenlandske selskaber?
  • Endelig må vi spørge, hvad mere har vi ikke hørt om?


Skaber forhindringer
I stedet udpeger man en syndebuk, og man lader politikerne skabe forhindringer for et privat foretagende, der prøver at fremme muligheder i et fiskeri, som drives uden noget form for støtte fra det offentlige.

Jeg vil sammenligne situationen med den gamle fortælling, hvor en person ved navn Navaranaaq fik ødelagt forholdende mellem Nordboerne og Kalaallit.

Her prøver man at skabe had mellem vort lands befolkning og "Uummannaq Seafood". Det skal hertil siges, at det allerede er lykkes "Royal Greenland" at sætte de kystnære fiskere op mod landsstyret, som ikke har noget at gøre med den daglige drift af "Royal Greenland".

Jeg er ked af at bruge stærke ord. Men jeg kan ikke tie stille og bare læse og lytte til, at mine landsmænd bliver ført bag lyset.

Uffe Ellemann-Jensen, du skrev til sidst, at du bare holder af Grønland. Jeg tror, at jeg holder mere af vort land, mere end du gør, og at jeg er endnu mere er ked af at se, det går, som det gør.