Indsigt: Baj til privatisering

Baj til privatisering

Midt i den følelsesladede privatiseringsdebat glemmer politikerne også at fortælle, at samfundet har hårdt brug for kapital. Royal Greenland skal have tilført penge. Der er brug for penge til skoler, boliger og sundhedsvæsen, og det er dyrt i et samfund med 55.000 indbyggere fordelt på 70 beboede steder

Fredag d. 8. juni 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Efter den seneste uges debat om privatiseringen af Pisiffiks butikker i seks byer, kan vi godt vinke farvel til privatiseringen. Oprøret fra IAs lokalafdelinger i Sisimiut og Nuuk har tvunget topfolkene fra de to koalitionspartier på banen, og de siger nu, at aktiemajoriteten skal blive her i landet.

d’herrer Motzfeldt er enige, og så er den sag ikke længere, selv om landsstyreformand Jonathan Motzfeldt lader en lille lem stå åben for udenlandsk kapital.

Virkeligheden er bare, at der her i landet ikke er nok privat kapital til at købe butikkerne, og udenlandsk kapital går ikke ind, hvis investorerne ikke får den bestemmende aktiemajoritet. Så vi kan godt sige farvel til den planlagte privatisering.

Det er ærgerligt for så mister vi også den professionalisme, som følger med den udenlandske kapital.

Problemet er, at hvis IA fastholder sit standpunkt, og Siumut lader kattelemmen til udenlandsk kapital stå åben, så risikerer vi at landsstyret splittes.

Politikerne kan lige så godt indrømme det med det samme: De tør ikke sælge til udlandet, og de vil ikke risikere et valg på en privatisering, hvor udlandet har fået aktiemajoriteten. Der er alt for mange følelser med i spillet, selv om det kun drejer sig om butikker i seks byer.

Politikerne har ikke været gode til at fortælle, hvad det drejer sig om. De har ikke afsløret, om de vil trække penge ud af Pisiffik, inden butikken sælges. Egenkapitalen i Pisiffik er over 322 millioner kroner og gælden er på 258 millioner, men størstedelen af gælden er kortvarig og kører over driften.

Politikerne har heller ikke formået at fortælle, hvilke betingelser man eventuelt vil stille til en udenlandsk køber, fordi betingelserne skal indgå i forhandlingerne.

Midt i den følelsesladede privatiseringsdebat glemmer politikerne også at fortælle, at samfundet har hårdt brug for kapital. Royal Greenland skal have tilført penge. Der er brug for penge til skoler, boliger og sundhedsvæsen, og det er dyrt i et samfund med 55.000 indbyggere fordelt på 70 beboede steder.

KNI kan levere kapitalen. Dels kan ejeren trække penge ud af koncernen, dels kan man få penge ind ved at sælge en del af virksomheden. Vi formoder ikke at man sælger KNI med pengetanken, for så er der bare tale om en pengeombytning, hvor køber faktisk får virksomheden gratis.

Virkelighedens verden lægger pres på politikerne. De er nødt til at sælge ud for at skaffe udenlandsk kapital.