Overflod af kød

60-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre.

Tirsdag d. 12. juni 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Fritid, Jagt, Miljø og natur.

I EN ARTIKEL på side 5 dokumenterer vi, at 60-70 procent af kødfangsterne går til spilde. En nærmere undersøgelse vil formentlig vise, at det er endnu værre. Tallene, som AG bygger sine beregninger på, stammer fra fangststatistikken og fra troværdige oplysninger om dyrenes kropsvægt og udnyttelsesgrad.

Vi ved ikke noget om, hvordan dette spild fordeler sig på arter. Det kan være, at sæl- og hvalkød står for en væsentlig del af overproduktionen, sælerne fordi skindet er det primære produkt, og visse hvalarter for mattak’ens skyld. Men der går formentlig også mange fugle til - både lomvier og edderfugle - fordi produktionen i højsæsonen visse steder langt overgår forbruget.

Overproduktionen er imidlertid så stor, at man må antage, at den gælder samtlige arter, mere eller mindre. Fangsten reguleres jo ikke efter afsætningsmulighederne, men efter bæredygtigheden. Det vil sige, at vi her i samfundet mener, at arterne kan bære den afskydning, vi foretager. Men vi kan kun konsumere en tredjedel.

DISSE DRAMATISKE oplysninger bør danne grundlag for nogle alvorlige overvejelser. Skal vi kvotere fangsterne efter de reelle afsætningsmuligheder, eller skal vi blive ved med afskyde vildt, vi ikke kan bruge? Hvordan vil bestandene udvikle sig, hvis vi nøjes med at beskatte dem efter behov? Er det muligt at sælge af vor overflod til andre lande?

Under alle omstændigheder bør oplysningerne i artiklen på side 5 få afgørende indflydelse på holdningen til fangstbegrænsninger på arter, vi har mistanke om har problemer. Der er blandt fangere, biologer og ornitologer uenighed om, om visse fuglearter har det godt eller skidt. Usikkerheden bør under alle omstændigheder komme fuglene til gode. Nu ved vi så oven i købet, at vi ikke er afhængige af fuglenes kødressource.

I BEREGNINGERNE på side 5 har vi ikke medregnet hundefoderet i Nordgrønland, men en skønsmæssig vurdering af fordelingen mellem tørkost, fisk og kød (fraskær) antyder, at hundene ikke ændrer mærkbart på billedet.

Spild og udsmid kan ikke undgås. Ikke helt. Men denne helt unødvendige overproduktion og brandskatning af dyr og fugle er uacceptabel. Vi kan simpelthen ikke forsvare det, hverken overfor os selv eller andre.

Og overfor eftertiden.

Naturens mangfoldighed er reduceret i forhold tidligere. Derfor må dette helt urimelig naturmisbrug ophøre.