Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bør have en chance

Men hvad er Nuuk? - En administrationsby holdt oppe af hjemmestyrets tilstedeværelse og de afledte serviceydelser. - Et kunstigt samfund kalder nogle Kangerlussuaq, men i bund og grund er Nuuk et meget kunstigt servicesamfund

Fredag d. 10. august 2001
Fritz Baumann Petersen
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Kunstig administrationsby
Alternativet til Nuuk
Købmandsskab
Nye muligheder
Uddannelsescenter


At udarbejde et korrekt dokumenteret grundlag for projektet omkring en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er en opgave, der kun kan udføres af et team af de rette professionelle personer. Dette har derfor også været mit udgangspunkt i at fremsætte et forslag i Sisimiut kommune om at afsætte et beløb til et "pilotprojekt", der skulle gennemanalysere forbindelsens muligheder, fordele og ulemper.

Forbindelsen har været og er et løbende samtaleemne. Den indgik også i den politiske debat op til kommunevalget. Nogle er for og nogle er imod forbindelsen. Men ingen ved, hvad vejen vil betyde for kommunen og Grønland. Derfor mit forslag om at få noget konkret på bordet - alt andet er ressourcespild og tomme ord mange år frem!

Nu er det jo svært at starte et sted, så hvorfor ikke tage udgangspunkt i Nuuk? Her har jeg selv boet fra 1977 til 1983. Nuuk er storbyen i Grønland og omtales som en "arktisk hovedstad". Men Nuuk har store problemer med at kunne klare væksten, og der arbejdes med diverse forslag om at udbygge byen (jeg henviser her til blandt andet rapporten "Nuuk 2050 - Teknisk/økonomisk analyse af byudviklingsmuligheder i Nuuk", udgivet af Nuup Kommunea i oktober 2000, som jeg vil komme ind på senere). Set udefra har disse udbygningsforslag et fælles udgangspunkt, nemlig at pleje Nuuks særinteresser. Der tænkes overhovedet ikke på landspolitiske interesser!

I min egen tid i Nuuk var jeg selv en del af denne Nuuk-forherligelse. Der blev ikke tænkt meget i solidaritet og samfundssind. Reelt er der jo også mange dygtige personer til at promovere, at det er i Nuuk og ikke andre steder i Grønland, at udviklingen skal ske.

Kunstig administrationsby
Men hvad er Nuuk? - En administrationsby holdt oppe af hjemmestyrets tilstedeværelse og de afledte serviceydelser. - Et kunstigt samfund kalder nogle Kangerlussuaq, men i bund og grund er Nuuk et meget kunstigt servicesamfund. - Og nu foreslås det, at der skal huses endnu flere mennesker i nye Nuuk-satellitbyer, etableret med en ekstrem kostbar infrastruktur.

Samfundet bør investere sine begrænsede økonomiske midler det sted, hvor man får mest for pengene.

Selvfølgelig får man mest for pengene ved at investere i Nuuk, mener de, der bor i Nuuk. Og dem er der jo så pokkers mange af.

Nuuk har forstået at sælge varen, modsat de andre vækstkommuner på Grønland. Kommunen har til stadighed skabt sig stor medieinteresse om sine udbygningsplaner. Pressen er dyrket, og der er præsteret rapporter i flotte design.

Ja, jeg kommer jo noget omkring vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, men det er nødvendigt for at forstå min baggrund for vejanlægget, og de økonomiske og samfundsmæssige værdier, den kan kaste af sig.

Rapporten "Nuuk 2050" opererer med forskellige scenarier for befolknings- og byudvikling, hvor tvivlsomme investeringer løber op i svimlende beløb. Fra få til mange milliarder i prisniveau 1999, og det tilmed med en række uafklarede og groft skønnet forhold, (rapport side 89 om befolkningsudviklingen, trafikforhold, vejforbindelser, elforsyning, vand og kloak og ikke mindst miljøforhold) som vil pumpe prisen betragtelig i vejret.

En kritisk gennemgang af rapporten "Nuuk 2050" siger mig ubetinget, at det vist ikke er her, Grønlands fremover skal ekspandere. Der er ingen valuta for pengene.

Alternativet til Nuuk
Findes der så et alternativ til de forgyldte Nuuk-udbygninger? - Ja og det er her vejprojektet finder sin berettigelse.

Sisimiut er Grønlands næststørste by placeret strategisk godt på landkortet, med en isfri havn året rundt og vel i Grønlands centrum set logistisk.

Efter slaget om Kangerlussuaq blev vundet af Sisimiut kommune, ligger vejen i bogstaveligste forstand åben for et nyt kraftcenter i Midt-Grønland. Her er der ikke tale om, at der skal investeres i forkromede udbygningsplaner til svimlende milliardbeløb som i Nuuk.

Sisimiut-løsningen er billigere og bedre og vil være til glæde for hele Grønland.

Reelt vil etableringen af en vejforbindelse mellem Sisimiut og Kangerlussuaq være en kick-start til en helt anderledes samfundsstruktur med en helt ny indgangsvinkel til landets udvikling.

Købmandsskab
Bøtten skal vendes på hoved, og situationen skal belyses ud fra, hvor den bedste samfundsrentabilitet af investeringerne kan hentes hjem. Her er tale om ren købmandsskab!

Hvad vejen koster er ikke så vigtig. Det er, hvad vi kan opnå set fra hele Grønland, der er det væsentlige.

Mit skøn på en anlægsudgift er mellem 120 og 200 millioner alt efter den valgte løsning. Ingen kan på nuværende tidspunkt ramme det præcise beløb. Prisen set i andre perspektiver svarer til den lave del af udgiften til en tunnel eller broanlæg i Nuuk-udbygningen eller i den høje del af udgiften til en ekstra turbine til Buksefjordsværket som er nødvendig til Nuuk udbygningen.

Nye muligheder
Ved at knytte Sisimiut sammen med den internationale lufthavn i Kangerlussuaq opnås en række umiddelbare besparelser, samtidig med at der i Grønlandssammenhæng bliver en helt ny mulighed for at udbygge samfundet, fordi der skabes nye muligheder for valutaindtægter. Vejforbindelsen åbner et potentiale, ikke kun for vandreturisme og primitive overnatningshytter, men for hotel og feriecentre i en helt anden kategori. Her skal der arbejdes målrettet på at tiltrække luksushoteller, feriecentre, kursuscentre, rekreationscentre og så videre. De findes over alt i verden, hvor klimaet er godt og luften tør.

Hvorfor kan vi i Grønland ikke tilbyde det?

Vi bor i de helt ideelle omgivelser, og med en landingsbane for enden af "vejen" kan der konkurreres også prismæssigt.

En anden mulighed, vejen vil kunne tilbyde, er en direkte luftfragtforbindelse til det store udland. Det er et potentiale for eksport af friske fiskeprodukter! Med en havn for den anden ende af vejen kan man med skibsfragt eksportere moskus- og rensdyrkød. Eller hvad med drikkevand fra Grønlands største vandsø i Kangerlussuaq.

Uddannelsescenter
Sisimiut kommune kunne videreudvikle sin status som kommunen, der huser og uddanner den kommende generation. Her er basis for mange nye uddannelser og valutaindbringende efterskoler. For anlægsmæssige uddannelser ligger praktikpladserne i vejanlægget.

I Kangerlussuaq vil der opstå helt nye muligheder for at tiltrække udbydere af kursusvirksomhed, der er faciliteter og igen er vejen åben såvel indenlands som udenlands.

Spørgsmålet som nu skal stilles til landspolitikerne, er, om man vil noget med Sisimiut-Kangerlussuaq alliancen.

Vi må gå ud fra, at det vil man, siden man har skabt denne løsning. Så der skal snart tænkes stort, langsigtet og målrettet - og arbejdet skal sættes i gang. For det duer ikke med egoistiske kommunale særinteresser, som dræber al samfundsmæssig rentabel udvikling. Opgaven må kunne løftes i flok. På sigt giver denne måde det største afkast til samfundet og igen til de enkelte kommuner.