Offentligt arbejdsmiljø

Der burde ikke være forskel på at arbejde på en offentlig eller en privat arbejdsplads. Men fakta er, at det offentlige har sværere ved at tiltrække og fastholde personale i forhold til mange andre arbejdspladser.

Tirsdag d. 14. august 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Løn og overenskomster, Politik, Sociale spørgsmål.

DET ER ET godt initiativ, der kommer fra Arbejdsmiljørådet. Her fortæller formand Ulla Lynge, at rådet har besluttet at der skal sættes mere fokus på arbejdsmiljøet her i landet. Og for at nå dette mål har Arbejdsmiljørådet udskrevet en konkurrence om at finde Årets Arbejdsplads.

Visse arbejdspladser skal tage sig kraftigt sammen for overhovedet at kunne komme med i betragtning i denne konkurrence.

Blot som et eksempel har vi på side 5 en historie om børnehaven Muku i Nuuk, som nu gennem ti år har forsøgt at skabe bedre arbejdsforhold, uden noget resultat. En mor er så ulykkelig over forholdene, at hun mest hælder til ønsket om at få børnehaven lukket.

Faktisk er det ikke første gang AG, skriver om de til tider kaotiske forhold på Muku, og det er heller ikke, fordi forældre og medarbejdere har holdt sig tilbage overfor den ansvarlige kommune med bekymring over problemerne. Kommunen har ganske enkelt ikke magtet at løse den opgave, det er at få Muku til at fungere med et rimeligt arbejdsmiljø for hverken voksne eller børn. Sagen ligger i dag hos Arbejdstilsynet.

FRA ANDRE BØRNEHAVER lyder der samme hjertesuk. Børnehjem går ikke ram forbi. Sundhedsvæsenet følger trop. Fra skolerne kommer der også klagesuk fra lærere og elever. Og sådan kunne vi blive ved med alle de offentlige institutioner landet over.

Der burde ikke være forskel på at arbejde på en offentlig eller en privat arbejdsplads. Men fakta er, at det offentlige har sværere ved at tiltrække og fastholde personale i forhold til mange andre arbejdspladser. Så længe man ikke kan få eller fastholde personale, begynder stress-symptomerne at vise sig hos det måske ellers loyale og stabile personale.

Det er ikke det at have travlt, der giver stress. Det er alt det man ikke når, eller alle de utilfredsstillende resultater, man opnår, der udløser stress. Og når der i forvejen er brug for ens arbejdskraft et andet sted, søger man naturligvis til arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet - for ikke at nævne lønnen - er bedre. For som Ulla Lynge siger: "Man skal gerne kunne lade sig pensionere uden at være fuldstændigt slidt op".

Til sidst er der kun idealisterne tilbage på de stress-fyldte offentlige arbejdspladser. En tak til dem for at slide sig op for de svage i vort samfund.