Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.

Onsdag d. 15. august 2001
Landsstyret
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Konkurrencenævnet, Politik, Sundhedsvæsenet, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Den økonomiske situation og udvikling
3. Strukturpolitiske initiativer
4. Budgetforudsætninger i øvrigt
5. Anlægs og renoveringsområdet
6. Øvrige områder


UL>
  • 1. Indledning
    • Temaerne i Forslag til finanslov 2002
  • 2. Den økonomiske situation og udvikling
    • 2.1 Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
      • 2.1.1 Konjunkturudvikling
      • 2.1.2 Lønudviklingen og forsørgerbyrden m.m.
      • 2.1.3 Den demografiske udvikling
    • 2.2 Landskassens økonomi
    • 2.3 De hjemmestyreejede selskabers økonomi
      • 2.3.2 NUKA A/S
      • 2.3.3 Royal Greenland A/S
  • 3. Strukturpolitiske initiativer
    • 3.1 Huslejereform og ny boligsikring
      • 3.1.1 Fjernelse af boligbørnetilskuddet og forbedret boligsikringsordning
      • 3.1.2 Indførelse af mere omkostningsbestemte huslejer
      • 3.1.3 Generelle økonomiske konsekvenser
    • 3.2 Omlægning af søfragtområdet
      • 3.2.1 Forslaget om omlægning af søfragtområdet
      • 3.2.2 Hvad består det nye fragtratesystem af?
      • 3.2.3 Ændringer for kundegrupper
      • 3.2.4 Implementeringen af Søfragtpakken
    • 3.3 Privatisering af KNI Pisiffik A/S
      • 3.3.1 Konkurrencenævnet
    • 3.4 Social- og Arbejdsmarkedsområdet
      • 3.4.1 Omlægning af sikringsydelserne
      • 3.4.2 De fremtidige sikringsydelser
      • 3.4.3 Økonomiske konsekvenser
      • 3.4.4 Det videre arbejde med en arbejdsløshedsforsikringsordning
  • 4. Budgetforudsætninger i øvrigt
    • 4.1 Sundhedsområdet
      • 4.1.2 Sundhedsreform og regionalisering
      • 4.1.3 Status på reformarbejdet
    • 4.2 Folkeskoleområdet
    • 4.3 Omlægning af selskabsskatten
    • 4.4 Besparelser
      • 4.4.2 Vareforsyning
      • 4.4.3 ESU
      • 4.4.4 Uddannelsesstøtte
      • 4.4.5 Trafikområdet
      • 4.4.6 Erhvervsuddannelser
    • 4.5 Puljer i finanslovsforslaget
      • Strukturpolitisk pulje
      • Driftsreserven
  • 5. Anlægs og renoveringsområdet
    • 5.1 Ændringer med vedtagelsen af budgetloven efteråret 1999
    • 5.2 Anlægs- og renoveringsbevillinger 2000 - 2005
    • 5.3 Forbrug på anlægs- og renoveringsområdet 1994 - 2000
    • 5.4 Grundlaget for anlægsbudgettet
    • 5.5 Anlægsbudget i Forslag til finanslov 2002
    • 5.6 Afløbsudgifter for igangværende projekter, projekter der påbegyndes i 2002 og projekter der påbegyndes i 2003
    • 5.7 Bemærkninger til enkeltprojekter
  • 6. Øvrige områder
    • 6.1 Kommunernes økonomi
      • 6.1.1 De kommunale regnskaber
      • 6.1.2 Kommunernes gældssituation
    • 6.2 Nukissiorfiit
    • 6.3 Strukturtilpasninger i fiskeriet



  • 1. Indledning
    Grønland har i de seneste år været inde i en positiv økonomisk udvikling. Der har været en høj vækst i den samlede økonomi og et fald i arbejdsløsheden. Samtidig er skatteindtægterne steget.

    I første halvår af 2001 er det imidlertid blevet tydeligt, at indtjeningen i fiskeriet bliver lavere end hidtil forventet. Indhandlingen af hellefisk er faldet, og samtidig er rejepriserne faldet. Der må således regnes med risikoen for, at udviklingen nu vender, således at skatteindtægterne stagnerer samtidig med at udgifterne til sociale foranstaltninger stiger.

    De seneste års økonomiske fremgang har medført et fald i ledigheden på mere end 500 personer, svarende til ca. 2 procent af arbejdsstyrken. Såfremt arbejdsløsheden igen stiger forventes kommunernes udgifter til offentlig hjælp at stige. Yderligere indsatser i form af beskæftigelsesfremmeordninger kan ligeledes medføre øgede udgifter for Hjemmestyret. Kapacitetstilpasningsaftalen mellem Hjemmestyret og Royal Greenland A/S, der omfatter ca. 230 årsværk og beløber sig til omkring 50 mio. kr. om året, er et eksempel på, hvor store udgifter der kan være knyttet til sådanne foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i økonomien. Eksempelvis må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring, der begge er indkomstafhængige vil stige, ligesom udgifterne til pensioner kan stige hvis folk forlader arbejdsmarkedet i en yngre alder.

    Udover risikoen for at opgangstider vender til nedgangstider, må Grønland også spare op til at imødegå den øgede forsørgerbyrde Det stiller krav til opsparingen i form af overskud på finansloven i disse år.

    Det kan bl.a. nævnes at den stigende ældrebefolkning i de kommende år vil medføre øgede udgifter på en række områder. Prognoser over udviklingen i befolkningen viser, at vi i de næste 10 år vil opleve en konstant stigning i antallet af ældre over 63 år. Mens vi i dag har omkring 3.500 ældre over 63 år, vil vi om 10 år have mere end 4.700 ældre -eller mere end 1.200 flere der kan modtage alderspension. Samtidig har de ældre et større behov for sundhedsydelser end den yngre del af befolkningen, hvorfor en stigning i antallet af ældre også vil betyde et øget pres på sundhedsvæsenets udgifter.

    Forslaget til Finanslov 2002 indebærer en forøgelse af overskudsmålet til 40 mio. kr i årene 2002-2005 for at have et økonomisk råderum til at kunne imødegå stigningen i forsørgerbyrden og et eventuelt fald i den økonomiske aktivitet.

    Landstinget besluttede på forårssamlingen 2001 at yde en merbevilling til Sundhedsvæsenet på 68,1 mio for 2001. Landsstyret har i Forslag til finanslov 2002 indarbejdet bevillinger til en fortsættelse af niveauet for sundhedsbehandlingen. Merbevillingerne til sundhedsvæsenet er af en sådan størrelse, at de lægger beslag på det udgiftspolitiske råderum flere år ud i fremtiden. Merudgifterne har medvirket til, at landsstyret i Forslag til finanslov 2002 har gennemført finanspolitiske stramninger på andre områder.

    Landsstyret fremlagde ved efterårssamlingen 2000 et oplæg til en strukturpolitisk handlingsplan. Oplægget "En vision for fremtiden" formulerer en langsigtet økonomisk målsætning om at Grønland skal stræbe mod øget grad af økonomisk selvbærenhed og dermed også politisk selvstændighed. Midlet hertil er en tilpasning af de samfundsøkonomiske rammebetingelser, således at erhvervslivet i højere grad kan fungere på markedsmæssige betingelser. Væsentlige forudsætninger er et forbedret uddannelsesniveau, en forenklet erhvervslovgivning, en omlægning af infrastrukturerne samt en indsnævring af den offentlige sektors direkte økonomiske involvering i erhvervslivet.

    I forlængelse af Strukturpolitisk Handlingsplan har Landsstyret valgt at tematisere finanslovene. Temaerne i Forslag til finanslov 2002 er således udtryk for de dele af den Strukturpolitiske Handlingsplan som Landsstyret ønsker at gennemføre i 2002.

    Temaerne i Forslag til finanslov 2002 er følgende:
    • Huslejereform og ny boligsikring
    • Omlægning af søfragtområdet
    • Social- og arbejdsmarkedsområdet
    • Privatisering af hjemmestyrets selskaber.


    2. Den økonomiske situation og udvikling


    2.1 Samfundsøkonomien - Landsstyrets udgangspunkt
    I dette afsnit gives en oversigt over konjunkturerne i den grønlandske økonomi. Udviklingen i Landskassens skatte- og afgiftsindtægter, i ledigheden samt i forbrugerpriserne beskrives.

    Konklusionen er, at konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur. Baggrunden er den aktuelle nedgang i fiskeriet, hvor en kombination af faldende priser på rejer og manglende tilførsler af især hellefisk har reduceret indtjeningen i fiskeriet samt for fabrikkerne på land.

    Landsstyret finder det i denne situation vigtigt, at der budgetteres med et solidt overskud i finansloven, således at der opspares midler til at imødegå fald i skatteindtægterne og afholde øgede sociale udgifter og igangsætte beskæftigelsesinitiativer, hvis nedgangen i fiskeriet bliver vedvarende og forplanter sig til andre erhverv.

    /////2.1.1 Konjunkturudvikling

    Som det fremgår af ovenstående tabel 2A var der fra 1997 til 2000 en betydelig stigning i de samlede indkomstskatter, nemlig en stigning på hele 24 procent. Fra 2000 ser stigningen i indkomstskatterne ud til at aftage, men da der er tale om budgettal for 2001 og 2002 kan den faktiske udvikling afvige herfra. Udviklingen i afgiftsindtægterne viser også stigninger fra 1997 til 2000.

    Stigningen i skatteindtægterne skyldes, at selskaber og borgerne samlet set har fået større indtægter. Udviklingen i skatte- og afgiftsindtægter skal bl.a. ses i sammenhæng med, at ledigheden i samme periode har været faldende jvf. Figur 2A. Når ledigheden er faldende, får flere borgere lønindkomst, og dermed stiger skatteindtægterne.

    Realistisk set må der regnes en opbremsning af indkomststigningerne i løbet af 2001. Dette vil betyde, at stigningen i Hjemmestyrets og kommunernes skatteindtægter afdæmpes tilsvarende. Der vil således være yderligere behov for forsigtighed i styringen af de offentlige finanser.

    De seneste års økonomiske fremgang har medført et fald i ledigheden. Såfremt arbejdsløsheden igen stiger, vil udgifterne til offentlig hjælp stige. Særlige indsatser i form af beskæftigelsesfremmeordninger kan ligeledes medføre øgede udgifter for hjemmestyret.

    Som figur 2A viser, er ledigheden i byerne faldet til 6,0 procent i 2000. Dette gennemsnit dækker over væsentlige forskelle mellem byerne. Således kan det nævnes at Ilulissat, Nuuk, Qeqertarsuaq og Upernavik i 2000 alle har haft en gennemsnitlig ledighed på under 5 procent, hvilket er tæt på at være fuld beskæftigelse.

    Derimod havde Tasiilaq, Qaanaaq, Paamiut og Aasiaat en ledighed på mere end 10 procent i gennemsnit, hvilket understreger den betydelige geografiske spredning ledigheden. Det forventes at ledigheden i 2001 igen vil være stigende. En sådan tendens kan dog endnu ikke aflæses af statistikken.

    Som det fremgår af figur 2B, er stigningstakten i forbrugerprisindekset øget i de senere år. Forbrugerprisindekset er fra januar 2000 til januar 2001 steget med 2,9 %, hvilket er den største stigning siden 1991. Stigningen i forbrugerpriserne ved årsskiftet 2000/2001 har således været højere end den generelle tendens i 1990erne.

    Forbrugerprisindekset er steget som følge af ændrede priser sidste vinter på flydende brændsel, transport samt dagligvarer. Af den samlede stigning fra juli 2000 til januar 2001 udgør brændsel ca. 0,4 procentpoint og transport ca. 0.6 procentpoint af den samlede stigning på 2,4 procentpoint.

    For at afbøde konsekvenserne af de stærkt stigende oliepriser på verdensmarkedet i 2000, som medførte prisstigninger på olie og benzin i slutningen af 2000, blev tilskuddet til KNI Pilersuisoq øget samtidig med, at krydsprissubsidieringen fra Pilersuisoqs energidivision til varedivisionen ophørte. Dette indebar, at forbrugerpriserne på olie og benzin steg med ca. 30 øre mindre pr. liter, end det ellers ville have være tilfældet. Den samlede udgift for Landskassen var på niveauet 58 mio. kr. Herudover skal det også nævnes, at den nuværende forbrugerpris på olieprodukterne er lavere end verdensmarkedsprisen tilsiger som følge af en fordelagtig prissikringsaftale på tidligere indkøb.

    Verdensmarkedspriserne på olie og benzin har siden været faldende, men samtidig er dollarkursen steget betydeligt, hvorfor der i løbet af 2002 kan forekomme prisstigninger, som vil slå igennem på forbrugerprisindekset.

    Det er landsstyrets mål, at inflationen skal nedbringes, således at Grønlands konkurrenceevne ikke forringes. Samtidig er det vigtigt at sikre en inflationstakt der ikke ligger over den danske inflation.

    Udviklingen i fiskeriet.

    I løbet af første halvår af 2001 er der fremkommet oplysninger om, at indtjeningen i hellefiskfiskeriet og rejefiskeriet må forventes at blive mindre end hidtil. Indhandlingen af hellefisk er faldet, og samtidig er rejepriserne faldet. Situationen betyder en indtægtsnedgang for fiskere og fangere og en forværring af den økonomiske situation i Royal Greenland A/S.

    Prisfaldet på rejer hænger sammen med et generelt prisfald på rejer på verdensmarkedet. Situationen er opstået som følge af stigende fangster i udlandet som forventes at fortsætte i 2001.

    Indhandlingspriserne for rejer har været som angivet i efterfølgende tabel 2B.

    Tabel 2B viser således, at der er sket et generelt fald i indhandlingspriserne på alle størrelser rejer, og at faldet primært har fundet sted fra årsskiftet.

    Landsstyret har nedsat et udvalg med repræsentanter for fiskeriet og landsstyret, der skal komme med forslag til løsning af det kystnære fiskeris økonomiske problemer.

    Konsekvenser for eksportindtægter

    Faldet i priserne på rejer på verdensmarkedet vil medføre et fald i eksportindtægterne. Der er en vis usikkerhed i skønnet over eksportfaldet, da konkrete opgørelser over udviklingen i verdensmarkedspriserne på rejer fra de grønlandske farvande ikke umiddelbart er tilgængelige.

    Det er dog muligt at foretage et skøn over konsekvenser på baggrund af foreløbige tal for rejeeksporten i 2000, hvor den samlede værdi af rejeeksporten beløb sig til 1,34 mia. kr.

    Den forventede ændring i eksporten fra 2000 til 2001 vil afhænge af to elementer; nemlig verdensmarkedspriserne på rejer og den eksporterede mængde.

    Såfremt det forudsættes, at den udvikling der har været i indhandlingsprisen fra 31. december 2000 til 15. ma.j 2001 også udtrykker udviklingen i verdensmarkedspriserne på rejer, vil prisfaldet bidrage til et fald i værdien af rejeeksporten på 27 procent eller med andre ord omkring 360 mio. kr.

    Landsstyret har på baggrund af den biologiske rådgivning besluttet at øge den samlede rejekvote til 89.000 ton i 2001. Dette er 18.000 ton mere end i 2000, svarende til en stigning på ca. 25 procent. Afhængigt af hvor stor en del af denne kvoteforhøjelse der bliver opfisket, vil kvoteforhøjelsen bidrage til en øget eksport. Samlet må der forventes en stigning i rejeeksporten på niveauet 200-300 mio. kr. på baggrund af kvoteforhøjelsen.

    Såfremt der tages udgangspunkt i ovennævnte forudsætninger, forventes der et fald i eksportindtægterne i 2001 på niveauet 120 mio. kr. afhængigt af prisudviklingen på rejer i andet halvår 2001, samt af hvor stor en del af rejekvoten der opfiskes. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget præcist om udviklingen i eksportindtægterne fra hellefisk. I de første måneder af 2001 var indhandlingen af hellefisk betydelig lavere end samme periode i 2000, men tal for den foreløbige indhandling i april 2001 viser at en større indhandlet mængde i forhold til

    Verdensmarkedsprisen på hellefisk har været relativ konstant i 2001. Det vil således være udviklingen i den samlede indhandlede mængde i 2001 som vil blive afgørende for om eksportindtægterne bliver mindre end i 2000.

    /////2.1.2 Lønudviklingen og forsørgerbyrden m.m.
    De indtil videre indgåede overenskomster og aftaler i 2000 og 2001 har givet generelle gennemsnitlige lønforbedringer på mellem 2% og 3 % om året. På trods af de generelt større lønsumsforbedringer i overenskomstrunden 1999/2000 i forhold til 90'erne, er det fortsat hensigten at stigningstakten skal holdes under den danske, således at konkurrenceevnen ikke forringes. Det forsøges samtidig hermed i større udstrækning end tidligere at omlægge overenskomsterne inden for de gældende økonomiske rammer, således at de forskellige lønelementer synliggøres og smidiggøres.

    /////2.1.3 Den demografiske udvikling
    En forbedring af uddannelsesniveauet, revalidering af marginaliserede personer og en sikring af mobiliteten på arbejdsmarkedet er nødvendige tiltag på arbejdsmarkedet for at skabe grundlag for fortsat vækst. Grønland vil opleve en stigning i forsørgerbyrden i de kommende år, da antallet af personer mellem 17 og 24 år samt gruppen af personer på 62 år og derover forventes at stige, mens antallet personer i den erhvervsaktive alder forventes at være næsten uændret, med en svagt faldende tendens. På denne baggrund er det vigtigt, at så mange som muligt tilknyttes og fastholdes på arbejdsmarkedet i de kommende år.

    2.2 Landskassens økonomi
    Et af udgangspunkterne for udarbejdelsen af forslaget til finanslov 2002 er, at de økonomiske konjunkturer for Grønland er ved at vende. Grønland er tilsyneladende på vej fra en højkonjunktur til en lavkonjunktur, særligt på grund af udviklingen i fiskeriet. med risikoen for at en nedgang i fiskeriet kan blive længerevarende og at den kan forplante sig til andre erhvervsområder gør, at det er særligt vigtigt at der arbejdes ud fra en målsætning om overskud på finanslov

    Landsstyret har derfor fastsat overskudsmålet til 40 mio. kr. i 2002 og budgetoverslagsårene. En stram finanspolitik skal sikre, at Landskassen har reserver til at modstå et egentlig konjunkturtilbageslag. Der er i perioden 2002 til 2005 budgetteret med et lille fald i indtægterne og en stigning i øvrige driftsudgifter. De lovbundne udgifter, som på kort sigt ikke er styrbare, forventes at forblive på stort set samme niveau i perioden.

    Figur 2C viser således drifts-, anlægs- og udllånsresultatet (DAU) fra 1997 til 2005. Fra 1997 til 2000 viser kurven Landskassens regnskaber. Fra 2001 viser kurven budgettal.

    Ved vurdering af finanslovsforslagets virkning på økonomien spiller Anlægs- og Renoveringsfonden en vigtig rolle. I 2000 forblev 256 mio. kr. fra anlægs- og renoveringsfonden ubrugt på grund af forsinkelser. Landsstyret forventer ikke at hele forsinkelsen vil blive indhentet i 2001. Forbruget til anlægs- og renoveringsprojekter i 2002 og efterfølgende år kan derfor blive større end de midler der overføres til fonden i de pågældende år. Dermed kan anlægs- og renoveringsfonden medvirke til, at skabe beskæftigelse i en eventuel lavkonjunktur.

    Befolkningsprognoserne for Grønland viser, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder er svagt faldende samtidig med, at især gruppen af ældre borgere vil vokse. Denne udvikling vil betyde, at der i fremtiden vil skulle bruges flere midler til sundhedsområdet og til pensioner. Det er blandt andet derfor, at landsstyret ønsker at føre en økonomisk politik, som sikrer overskud i Landskassen, men som tidligere nævnt, også for at kunne modstå konsekvenserne af et eventuelt konjunkturtilbageslag.

    2.3 De hjemmestyreejede selskabers økonomi
    Hjemmestyrets gældsafviklingspolitik op gennem 90'erne har medført en væsentlig forbedring af Landskassens gældssituation. Alene fra 1993 og frem til 1996 er Hjemmestyrets nettogæld således reduceret med over 1 mia. kr. - fra en nettogæld på 769 mio. kr. i 1993 til et nettotilgodehavende på 311 mio. kr. i 1996. Ultimo 2000 oversteg Landskassens likviditetsbeholdning gælden med 284 mio. kr.

    De seks største hjemmestyreejede selskaber har imidlertid siden 1993 samlet øget deres nettogæld med 1,0 mia. kr. til 2,8 mia. kr. i 2000. Medregnes disse tal, kan Hjemmestyrets og de seks størst hjemmestyreejede selskabers samlede nettogæld opgøres til godt 2,5 mia. kr. i 2000 mod 1,8 mia. kr. i 1993. Landskassens faldende gældsbyrde er således blevet mere end modsvaret af øget gældsætning i de hjemmestyreejede selskaber.

    /////2.3.2 NUKA A/S
    NUKA A/S blev stiftet den 1. juli 1998. NUKA A/S’ egenkapital udgjorde ved selskabets stiftelse 0,5 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad på omkring ca. 0,3%. I sammenlignelige virksomheder er soliditetsgraden væsentlig højere. NUKA A/S’ regnskabsresultat for 1999/2000 (2. regnskabsår) udviste et underskud på 5,5 mio. kr. Ved udgangen af 2000 havde selskabet en negativ egenkapital på 4,7 mio. kr.

    NUKA A/S optog i forbindelse med selskabets etablering et lån i finansielle institutioner på i alt 125 mio. kr. til finansiering af anlæg og driftsbeholdninger. Grønlands Hjemmestyre har afgivet en garantilignende erklæring overfor långiverne. Gælden skal afdrages årligt med 10 mio. kr. i årene 2002, 2003 og 2004. I 2005 forfalder restgælden på 95 mio. kr. NUKA A/S vil således senest på dette tidspunkt skulle indgå aftale om en refinansiering af selskabets kapitalgrundlag.

    Det er landsstyrets opfattelse, at der allerede fra 2002 er et behov for en væsentlig styrkelse af selskabets kapitalforhold. Selskabet er således udstyret med en alt for beskeden aktiekapital til at kunne absorbere udsving i de årlige driftsresultater, når man tager i betragtning, at NUKA A/S har årlige bruttoindtægter på niveauet 150 mio. kr. Desuden er dækningsbidragene heller ikke store nok til at sikre, at selskabet kan klare afdragsforpligtelserne på gælden.

    NUKA A/S står over for at skulle udskifte selskabets gamle freonanlæg. Landsstyret foreslår derfor, at der i perioden 2002-2004 hvert år afsættes 5 mio. kr. til renovering af en række freonanlæg på fabrikker, hvor produktionene ligger over et minimumsniveau. Desuden foreslår Landsstyret at det årlige tilskud til NUKA A/S forhøjes med 5 mio. kr.

    /////2.3.3 Royal Greenland A/S
    Royal Greenland A/S´s regnskab udviste i 1999/2000 et overskud på ca. 10,9 mio. kr. Landsstyret har ved generalforsamlingen overfor Royal Greenland tilkendegivet at landsstyret har en forventning om et betydeligt overskud i regnskabsåret 2000/2001.

    Efterfølgende har der vist sig klare tegn på en krise indenfor fiskeriet, hvilket også påvirker Royal Greenland. Udover faldende verdensmarkedspriser på rejer kan det endvidere nævnes, at Royal Greenland oplevet en faldende indhandling af hellefisk i Nordgrønland.

    Blandt andet en utilstrækkelig tilførsel af råvarer til produktionen på land her medført, at Royal Greenland har betydelige kapacitetsproblemer, d.v.s. for mange fabrikker som ikke har en økonomisk holdbar produktion.

    En mindre indtjening i Royal Greenland i forhold til seneste regnskabsår kan forventes at medføre en yderligere begrænsning af selskabets muligheder for at foretage omstruktureringer, som på sigt muliggør overskud i den størrelsesorden, der forventes fra landsstyrets side.

    Set i lyset af Royal Greenlands betydning for den samlede økonomi vil landsstyret derfor følge situationen i selskabet nøje.

    3. Strukturpolitiske initiativer
    Ved åbningen af Landstingets efterårssamling i 2000 fremlagde landsstyret Oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan. Oplægget, der er landsstyrets vision for fremtiden, dækker en lang række af samfundets strukturer, som landsstyret ønsker at ændre. Handlingsplanen sætter fokus på en lang række områder, med henblik på at skabe et bredere erhvervsgrundlag samt en fornyet vækst i økonomien.

    Landsstyrets overordnede mål er at Grønland skal stræbe mod en øget politisk selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed. Dette skal baseres på en øget markedsorientering og en velafbalanceret fordelingspolitik. Målet og strategien er langsigtet og kræver vedholdenhed.

    For at kunne styre udviklingen mod det langsigtede mål, kædes de enkelte års indsatsområder sammen med den overordnede strategi, således at målet forbliver synligt samtidig med at de konkrete initiativer gennemføres. I forbindelse med Forslag til Finanslov 2002 har landsstyret fokuseret på:
    • Huslejereform og ny boligsikring
    • Omlægning af søfragtområdet
    • Social- og arbejdsmarkedsområdet samt
    • Privatisering af hjemmestyreejede selskaber.


    3.1 Huslejereform og ny boligsikring
    På baggrund af Socialreformkommissionens anbefalinger fra 1997 og landsstyrets målsætninger omkring boligpolitikken i Oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan, fremlagde landsstyret ved Landstingets forårssamling 2001 en samlet huslejepakke. Huslejereformen indeholder to dele:
    • Indførelse af mere omkostningsægte huslejer i de offentligt ejede udlejningsboliger
    • fjernelse af boligbørnetilskuddet kombineret med en ny og forbedret boligsikringsordning.
    Landsstyrets huslejepakke fik Landstingets opbakning, således at ændringerne kan træde i kraft fra 1. januar 2002. Overordnet indebærer huslejepakken generelt lavere offentlig støtte til det boliger gennem mere omkostningsægte huslejer, og samtidig en forbedret social balance gennem den nye boligsikringsforordning. Reformen er en af forudsætningerne for at nedbringe presset på ventelisterne til de offentlige boliger. Dette skyldes blandt andet, at den mest velstillede del af befolkningen vil få et større incitament til at flytte væk fra de offentlige udlejningsboliger, enten til private udlejningboliger eller til ejer- eller andelsboliger.

    Det grønlandske boligmarked er kendetegnet ved, at staten, Hjemmestyret og kommunerne har finansieret ca. 90 % af boligmassen helt eller delvist. Af den samlede boligmasse på ca. 20.000 boliger udgør de offentligt ejede og finansierede udlejningsboliger mere end 60 %. De offentligt ejede udlejningsboliger er subsidierede i en sådan grad, at huslejerne ligger væsentligt under, hvad tilsvarende privatejede boliger koster i husleje.

    /////3.1.1 Fjernelse af boligbørnetilskuddet og forbedret boligsikringsordning
    Med Landstingets debat og vedtagelse af den nye boligsikringsforordning sikres det, at lav- og mellemindkomstfamilier med børn ikke stilles ringere end i dag. Principperne for den nye boligsikringsforordning er, at boligbørnetilskuddet erstattes med en ny og forbedret boligsikringsordning:
    • Tilskud efter den ny boligsikringsordning afhænger af:
      • husstandens samlede skattepligtige indkomst,
      • antal børn under 18 år med fast bopæl i husstanden
      • huslejens størrelse, dvs. kapitalafkast og driftsbidrag samt
      • fortsat en række konkrete sociale vurderinger
    • Indkomstgrænsen for modtagelse af boligsikring hæves fra 128.000 kr. til 180.000 kr. årligt for husstande uden børn.
    • Indkomstgrænsen for modtagelse af boligsikring for husstande med børn fastsættes til 372.000 for 1 barn og op til 444.000 kr. årligt afhængigt af antal børn i hustanden (op til 6 børn).
    • Boligsikringstilskuddet indtægtsreguleres lineært på baggrund af husstandens samlede skattepligtige indkomst.
      • For indkomster på 0-100.000 kr. sker der en svag aftrapning af boligssikring
      • For indkomster på 100-180.000 kr. sker der en hurtig aftrapning til 0 kr. i boligsikring for familier uden børn
      • For indkomster på 180.000-372.000 kr. (op til 444.000 kr. afhængig af antal børn) sker der en lille aftrapning
    Med fjernelsen af det indkomstuafhængige boligbørnetilskud på 10% af huslejen pr. barn er det blevet muligt at forbedre boligsikringsordningen, så den omfatter lav- og mellemindkomstgrupperne. Derved kommer kun de bedrestillede børnefamilier til at bidrage til den forbedrede boligsikringsordning, da de ikke længere vil modtage nuværende indkomstuafhængige boligbørnetilskud. Ordningen vil betyde en mere hensigtsmæssig administration, idet kun kommunerne vil administrere huslejetilskud, hvor opgaven i dag er delt med INI A/S.

    Den nye boligsikring beregnes direkte på baggrund af den pågældende husleje og ud fra husstandens årlige skattepligtige indkomst samt antallet af børn under 18 år med fast bopæl i husstanden. Hermed forenkles boligsikringsordningen samtidig med at det private og offentlige udlejningsmarked kan ligestilles omkring adgangen til boligsikring. I den gældende ordning reduceres den faktiske husleje med eventuelt boligbørnetilskud, før boligsikringen beregnes. I den nye ordning er antallet af børn integreret i boligsikringen, hvorfor en modregning ikke længere er nødvendig.

    /////3.1.2 Indførelse af mere omkostningsbestemte huslejer
    Det er Landsstyrets mål at gøre huslejen mere kostægte samt at reducere forskellene mellem det offentlige og det private boligmarked. Det er derfor hensigten at kapitalafkastet i de offentlige udlejningsboliger i fremtiden fastsættes for et år ad gangen og på sigt i højere grad matcher almindelige markedsvilkår på boligmarkedet. Huslejen består af et driftsbidrag, der skal dække udgifterne til drift og vedligeholdelse, og et kapitalafkast, der afhængigt af ejerforhold er en indtægt for Hjemmestyret eller kommunerne. Ifølge lejeforordningen skal den samlede leje for en boligafdeling være fastsat sådan, at afdelingen af sine indtægter kan afholde de udgifter, der er forbundet med driften af boligerne. Dette kaldes balanceprincippet. Udover huslejen betales for el, vand og varme.

    Driftsbidraget skal dække de faktiske udgifter ved boligernes drift, udgifter til løbende vedligeholdelse og henlæggelser til planlagt vedligeholdelse, der skal foretages med jævne mellemrum. Det giver således ikke ejeren af boligerne et afkast, der kan anvendes til reinvestering i boligerne.

    Det er landsstyrets mål, at der i alle boligafdelinger skal fastsættes en driftsstandard for de enkelte boligtyper. Dette vil ske i løbet af efteråret 2001 i en beskendtgørelse som bilægges en revisionsinstruks samt budget- og regnskabsvejledning. I vejledningen vil der være optaget et afsnit om aktiv budgettering ud fra forbrug af tekniske enheder og standardbidrag. Dette vil ske for at gøre op med den gældende passive budgettering i form af fremskrivning af hidtidige økonomiske forbrug. Standardomkostningsbidraget (driftsbidraget) kan sidestilles med en beregnet standard for driften. Såfremt en boligafdeling mener at have behov for at fravige fra den fastsatte driftsstandard, skal dette dokumenteres for hver enkelt udgiftspost. De enkelte boligafdelinger vil have mulighed for at tilvælge og betale for flere ydelser fra udlejer, eller spare eller være mere påpasselige i det lejede for at få færre driftsudgifter og mindre husleje.

    Det er således hensigten at reorganiseringen af boligafdelingerne og fastsættelse af standardomkostningsbidraget skal være tilendebragt med udgangen af 2001, samtidig med at huslejereformen gennemføres pr. 1. januar 2002. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur forventer, at der alene på driftssiden vil blive tale om mindre justeringer af bidraget til driften pr. 1. januar 2002, hvorefter arbejdet med fastslæggelse af standarder for drift, vedligeholdelse og henlæggelser vil fortsætte i perioden 2002-2004. Dog vil der være boligafdelinger, der på grund af deres udtalte behov for totalrenoveringer først vil få deres standarddriftsbidrag endeligt fastsat efter renoveringens færdiggørelse.

    Kapitalafkastet beregnes i dag som 2,75 procent af en ejendoms opførelsessum, dog således at der kun beregnes kapitalafkast af den del af opførelsessummen, der overstiger 6.500 kr. pr. kvadratmeter.

    Som et led i huslejereformen, ændres beregningen af kapitalafkastet fra 1. januar 2002 til 1,5 procent af en ejendoms fulde opførelsessum, og mindst 7000 kr. pr. kvm.

    Et kapitalafkast på 1,5% af den fulde opførelsessum vil betyde, at især mindre og kvadratmeterdyre boliger, vil falde i husleje. De største stigninger sker i de store og ældre boliger, hvor blandt andet børnefamilier bor. Derfor er den nye ordning udformet således at børnefamilier med lav- og mellemindkomster i høj grad kompenseres herfor.

    /////3.1.3 Generelle økonomiske konsekvenser
    En forhøjelse af indtægtsgrænsen for boligsikringen fra det nuværende beløb på 128.000 kr. til 180.000 kr. indebærer en markant forøgelse i antallet af modtagere.

    Afskaffelsen af det nuværende boligbørnetilskud gennem den nye boligsikringsordning indebærer umiddelbart færre modtagere, idet boligbørnetilskuddet i den nye ordning bygger på indtægtsregulerede tilskud. Men da boligssikringsordningen udvides markant til fordel for lav- og mellemindkomstgrupperne, indebærer den samlet flere modtagere af boligssikring, og dermed en merudgift for Landskassen og kommunerne.

    Boligsikringsmodellen vil komme til at omfatte omkring 65% af samtlige husstande. Omlægningen af kapitalafkastet medfører imidlertid en merindtægt for Landskassen og kommunerne på godt 50 mio. kr., mens udgifterne til den ny boligsikringsordning forventes at blive på 43 mio. kr. Idet boligsikring fortsat skal tilfalde BSU-huse efter den gamle boligsikringsordning vil dette medføre øgede udgifter på godt 6 mio. kr. Den nye boligsikring vil blive ydet til beboere i både private og offentlige udlejningsboliger.

    3.2 Omlægning af søfragtområdet
    Den nuværende ratestruktur på søfragtsområdet udgør én brik blandt flere i ensprissystemet, som stadig er gældende inden for en lang række områder. Det gælder for eksempel inden for elforsyning, opvarmning, vandforsyning, transport, telekommunikation mv. Den nuværende ensprisstruktur indebærer en lang række barrierer imod en fortsat udbygning og vækst i det grønlandske samfund.

    Den største ulempe ved ensprissystemet er, at økonomiske beslutninger og prioriteringer i virksomhederne, husholdningerne og i det offentlige baseres på et grundlag, der ikke afspejler de reelle omkostninger. Denne struktur medfører fejldispositioner, der i det lange løb resulterer i et samfundsøkonomisk spild, og som samtidig kan medføre en uhensigtsmæssig afhængighed af eksisterende selskaber. Endelig skaber systemet en erhvervsstruktur, herunder virksomhedsplacering, der indebærer en fordyrende infrastruktur.

    I erkendelse af at det ikke er hensigtsmæssigt at ophæve ensprissystemet på én gang, har landsstyrets finanslovsforslag for 2002 fokuseret på omlægningen af søfragtområdet. Formålet med omlægningen, eller "søfragtpakken" som den også kaldes, er at stimulere erhvervslivet til at placere sine investeringer, hvor der er de laveste etablerings- og driftsomkostninger forbundet med at drive virksomhed. En realisering af dette mål vil indebære, at Landskassen og den generelle samfundsøkonomi i mindre grad bliver belastet af erhvervssubsidier. Dermed vil få Grønland få et erhvervsliv, som i højere grad bidrager til den samfundsøkonomiske vækst og velstand.

    /////3.2.1 Forslaget om omlægning af søfragtområdet
    På baggrund af Politisk Økonomiske Beretning 2001 og efter 2 høringsrunder i erhvervslivet, foreslår landsstyret med Forslag til finanslov 2002:
    • Indførelse af et nyt fragtratesystem baseret på en højere grad af omkostningsægthed
    • Ophævelse af ensfragtafgiften i to tempi
    • Ensfragtafgiften søges reduceret i 2002 til 10,76 procent for søgods der fragtes til Grønland, mens den helt fjernes for gods der fragtes internt eller sydover. Ensfragtafgiften forventes også at blive afskaffet for søgods der fragtes til Grønland fra finanslovsåret 2003.


    /////3.2.2 Hvad består det nye fragtratesystem af?
    Der foreslås indført et fragtratesystem, hvor fragtraten for den samme godstype kan variere fra region til region. Forskellene i fragtrater vil opstå, fordi omkostningerne ved at drive en havn forskellige steder i landet afhænger af den lokale infrastruktur. De elementer i fragtraten som bliver udslagsgivende herfor er udgifterne forbundet med stevedoring og terminalhåndtering. Samtidig fastholdes ensprisprincippet om, at de havbaserede dele af fragtraterne på linietrafikken er ens i alle regioner.

    Den anbefalede model tager udgangspunkt i en fortsat koncession til RAL A/S på søfragten i henhold til den nuværende koncessionsaftale mellem RAL A/S og Grønlands Hjemmestyre.

    Modellen tager udgangspunkt i at opdele alle havne i tre kategorier:
    • RAL A/S containerhavne i åbentvandsområder
    • RAL A/S containerhavne i lukketvandsområder
    • Havne i lukketvandsområder, der hovedsageligt forsynes med stykgods På baggrund af denne inddeling foreslås landet opdelt i 6 takst-regioner som er anvist i tabel 3B nedenfor. Indenfor hver region vil der være ens fragtrate for hver godstype.

    Det er forudsat, at Royal Arctic Line A/S tager udgangspunkt i omsætningen og avanceniveauet for 2000. Landsstyret ønsker dermed at sikre at den delvise ophævelse af ensfragtafgiften også faktisk vil medføre en reduktion af fragtraterne.

    Generelt medfører omlægningen, at det fremover bedre kan betale sig at fragte i større mængder. Således vil kunder der benytter 40' containere få den største ratenedsættelse, mens kunder som sender stykgods skal betale en højere fragtrate end i dag. Fragtraterne kommer dermed til at afspejle det faktum, at det er dyrere at fragte stykgods end containere.

    Tabel 3C viser hvorledes transport af mindre gods (stykgods) bliver relativt dyrere end transport af stort gods (40' containere) og at det bliver dyrere at fragte nordpå og til yderdistrikter. De grå felter i tabellen angiver en stigning i forhold til gældende fragtrater, mens de hvide felter angiver, at fragtraten bliver lavere end i dag. De skråstregede felter angiver, at der ikke er havnefaciliteter til at modtage denne godstype i denne region. De skraverede felter angiver at fragten i 2002 vil blive dyrere end i 2000, men at den alt andet lige vil blive lavere ved en senere fjernelse af ensfragtafgiften på det nordgående gods.



    /////3.2.3 Ændringer for kundegrupper
    Ud over at der vil blive forskellige fragtrater i forhold til godsets destination og udskibningssted, vil der også ske ændringer i fragtraterne for forskellige typer af gods. Biler og både bliver som regel fragtet som overstørrelsesgods, hvilket i udgangspunktet bliver dyrere, mens bygge- og anlægsmateriale generelt set bliver væsentligt billigere at fragte, idet denne godstype oftest fragtes i større mængder med almindelige containere. I nedenstående figur 3A vises forskellen mellem gennemsnittene for de enkelte varegruppers nuværende fragtudgifter og de gennemsnitlige fragtudgifter, som varegruppen vil få med det nye fragtratesystem.

    Figur 3A Fragtudgifterne for varegrupper efter omlægningen set i forhold til nuværende fragtudgifter. Hele søgodsområdet.

    Af tabel 3D ses det, at for eksempel varer i gruppen bygge og anlæg samlet set får en fragtratebesparelse på godt 20 mill. kr. Fragtraterne for varegrupperne "Både og joller", "Køretøjer og reservedele" og "Transportudstyr" vil stige med op til det dobbelte af hvad de hidtil har kostet. Det skyldes at der på visse varegrupper har været en subsidiering til endnu lavere fragtrater end hvad andre varegrupper har haft.



    /////3.2.4 Implementeringen af Søfragtpakken
    Søfragtpakken, som foreslås gennemført pr. 1. januar 2002, omfatter en afskaffelse af ensfragtafgiften over to omgange.

    Første etape har virkning pr. 1. januar 2002 og består af det nye fragtratesystem, som beskrevet ovenfor, herunder en reduktion af indtægten fra ensfragtafgiften på 29,1 mio. kr. Ensfragtafgiften foreslås derfor sammensat så den bortfalder for kystgående og sydgående gods, og bibeholdes på det nordgående gods til Grønland, således at afgiften indbringer Landskassen 29,9 mio. kr. i 2002. Beregnet på baggrund af materiale fra Royal Arctic Line A/S, skal ensfragtafgiften på gods til Grønland fastsættes til 10,76 procent af den samlede fragtrate.

    I 2002 skal der foretages en analyse af den selektive fragtstøtteordning, med henblik på at fragtstøtten fremover bliver givet til en mere snæver modtagerkreds, således at Landskassens udgifter hertil kan nedbringes. Den selektive fragtstøtteordning har eksisteret siden 1985/86 og har som tilskud bidraget til at gøre fragtomkostningerne lavere for den del af det grønlandske erhvervsliv, som beskæftiger sig med produktion af fødevarer (50 % støtte af fragtværdien) eller af anden produktion (70 % støtte af fragtværdien). Den selektive fragtstøtte er en af de støtteordninger, som ikke animerer landets erhvervsliv til at placere sine investeringer de steder hvor det bedst kan svare sig, hvorfor det skal overvejes om ordningen bør undergå en revision.

    Anden etape implementeres pr. 1. januar 2003, hvor ensfragtafgiften søges afskaffet gennem en finansiering af de midler som er afsat til den strukturpolitiske pulje i samt en eventuel delvis finansiering gennem reduktion eller afskaffelse af den selektive fragtstøtte.

    3.3 Privatisering af KNI Pisiffik A/S
    En fortsat og fornyet vækst i det grønlandske samfund kræver en væsentlig styrkelse af samfundsøkonomiens vækstpotentiale. Nøglen til en forøget økonomisk vækst og beskæftigelse ligger i en udvikling af det private erhvervsliv. Det er derfor et stort problem, at mange store erhvervsvirksomheder er ejet af det offentlige. Denne form for erhvervsliv betyder, at der er relativt få private, som har mod på at starte nye virksomheder, idet risikoen for ulige konkurrence fra de offentligt ejede virksomheder er for stor.

    Når private forretningsdrivende på grund af offentlig dominans i erhvervslivet viger tilbage for at investere i nye virksomheder, så er det vanskeligt at få gang i nye erhvervsaktiviteter og nye arbejdspladser. Fortsat offentligt ejerskab af de store virksomheder, der direkte eller indirekte er konkurrenter til private udbydere indebærer en risiko for, at Grønland på det økonomiske område kommer til at sakke mere og mere bagud i forhold til andre lande. Det er derfor et vigtigt mål for landsstyret, at Hjemme-styret ikke skal være ejer af selskaber, når opgaverne kan varetages af private og der er en vis konkurrence på området.

    Det gælder også for KNI Pisiffik A/S, som driver butikker i de største byer på Vestkysten, samtidig med at der er private handlende og brugsforeninger i næsten alle større byer. Det er derfor landsstyrets synspunkt, at den almindelige butiksdrift i de store byer bør overlades til private. Der er allerede konkurrence, og én af de konkurrerende bør ikke have offentlig kapital i ryggen. Tværtimod bør det være sådan, at den private sektor selv bærer de investeringer, som skal finansiere væksten i erhvervslivet.

    Landstinget vedtog på denne baggrund på forårssamlingen 2001 en lovpakke, der bemyndiger landsstyret til at gennemføre en privatisering af KNI Pisiffik A/S.

    Lovpakken består af:
    • Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om KNI A/S, som indeholder den formelle bemyndigelse til landsstyret til hel eller delvis privatisering af KNI Pisiffik A/S.
    • Landstingslov om ændring af landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, som muliggør at supermarkedskæder, grossistvirksomheder og lignende, der selv sælger alkohol, kan erhverve ejerandele i virksomheder som sælger alkohol.
    • Landstingslov om ændring af landstingslov om næringsvirksomhed, som fastlægger, at landsstyret kan dispensere fra reglerne om at bestyrelse og direktion skal have dansk indfødsret og bopælspligt i 2 år i Grønland som betingelse for opnåelse af næringsbrev.
    Landsstyret har med udgangspunkt i den vedtagne landstingslov om næringsvirksomhed udstedt en bekendtgørelse som bl.a. indebærer, at næringsbreve efter ansøgning udstedes til aktie- og anpartsselskaber registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når flertallet af medlemmerne i direktionen har bopæl i Grønland. Der er hermed sket en væsentlig lempelse i de hidtidige krav for tildeling af næringsbrev. Det er landsstyrets vurdering, at lempelsen vil gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Grønland.

    Landsstyret har med udgangspunkt i den vedtagne lovpakke iværksat en proces, der skal føre til en privatisering af Pisiffik butikkerne i de 6 største byer som én sammenhængende kæde, d.v.s. en kæde der omfatter byerne Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat og Maniitsoq, og at butikkerne i de 4 byer med under 2.000 indbyggere, d.v.s. Nanortalik, Narsaq, Paamiut og Qasigiannguit bliver overdraget til KNI Pilersuisoq A/S. Modellen indebærer desuden, at Pisiffik’s engroshandel på tobaksområdet søges overført til Pilersuisoq.

    Modellen indebærer, at Pisiffik’s markedsandel på det grønlandske detailmarked vil falde fra ca. 30% til ca. 23%, mens Pilersuisoq’s markedsandel tilsvarende vil stige fra ca. 25% til ca. 32%. Der vil desuden blive overflyttet ca. 150 medarbejdere fra Pisiffik til Pilersuisoq. Virkningerne af privatiseringsmodellen vil altså være, at Brugsen og andre private butikker får mere lige konkurrencevilkår, end hvis Pisiffik bliver drevet videre i sin nuværende form.

    Landsstyret finder det endvidere væsentligt, at lokale investorer og medarbejdere søges inddraget i privatiseringen samtidig med, at man forsøger at opnå de fordele, der er knyttet til at alliere sig med virksomheder, som i forvejen kender branchen, f.eks. større supermarkedskæder eller grossistvirksomheder. Der vil være mange fordele knyttet til inddragelse af en strategisk investor: tilførsel af viden om ledelse og management, kompetence inden for IT, udvikling af nye forretningskoncepter, øget effektivitet, adgang til moderne sortimenter, forbedrede muligheder for videreuddannelse og karriere øgede indkøbsrabatter som følge af en større indkøbsvolumen, og dermed mulighed for lavere udsalgspriser.

    Landsstyret vil i privatiseringsprocessen søge at sikre, at Pilersuisoq og Pisiffik i en længere periode får mulighed for at indgå en fælles indkøbsaftale, så begge selskaber kan opnå indkøbsaftaler og rabatter, der er mindst lige så gunstige som i dag. Pilersuisoq vil dog være frit stillet til både på kort og langt sigt at indgå fælles indkøbsaftaler med andre, hvis virksomheden finder dette mest hensigtsmæssigt.

    Landsstyret har endvidere overfor investorer tilkendegivet, at hjemmestyret ved vurdering af eventuelle købstilbud vil lægge vægt på de nye ejeres planer for den forretningsmæssige udvikling af Pisiffik, bl.a. i relation til prisniveau og sortimenter, personaleudvikling og -uddannelse m.m.

    Landsstyret vil nøje vurdere alle indkomne tilbud, og det vil først være i forlængelse heraf, at man vil få klarhed over, om der kan opnås salgsvilkår, som er tilfredsstillende. Uanset resultatet af den igangværende privatiseringsproces er det Landsstyrets hensigt at gennemføre de nødvendige tiltag til sikring af en reel og langsigtet konkurrencesituation, herunder ikke mindst tilstedeværelsen af et effektivt Konkurrencenævn.

    Såfremt privatiseringsprocessen udmøntes i et helt eller delvist salg af KNI Pisiffik A/S, vil Landskassen opnå en engangsindtægt, som ikke bør danne grundlag for højere driftsudgifter - hverken på kort eller lang sigt. Landsstyret har derfor indarbejdet forslag til en tekstanmærkning, som indebærer, at der skabes et bevillingsmæssigt grundlag for, at provenu fra salg af hjemmestyreejede selskaber kan anvendes til kapitalindskud i andre virksomheder, hvor det ud fra driftsøkonomiske kriterier vurderes, at der er behov for en styrkelse af soliditeten.

    /////3.3.1 Konkurrencenævnet
    Behovet for en styrkelse af konkurrencepolitikken har været rejst af flere uafhængige instanser og indgår som et vigtigt element i landsstyrets erhvervspolitik. Med baggrund i bl.a. landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan har Landsstyret prioriteret initiativ til at styrke Konkurrencenævnet aktivitet.

    Med forslaget i Forslag til finanslov 2002 om at styrke sekretariatsbetjeningen af Konkurrencenævnet i mødekommer Landsstyret både efterlysningen af at tilføre området flere ressourcer og øge sekretariatets uafhængighed af centraladministrationen Grønlands Hjemmestyre. Ønsker herom kommer blandt andet fra Grønlands Erhvervsråd, Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi og OECD.

    I Landstinget har tilsvarende tilkendegivelser været fremført. Finansudvalget har allerede godkendt en forøget bevilling for 2001. Under Landstingets behandling af "KNI-pakken" på forårssamlingen 2001 tilkendegav et stort flertal af partierne, at det var nødvendigt at tilføre Konkurrencenævnet flere midler, set i lyset af planerne om privatisering af dele af KNI Pisiffik A/S.

    Det er derfor en naturlig konsekvens af de strukturpolitiske initiativer, at landsstyret nu foreslår en væsentlig styrkelse af konkurrenceområdet dels gennem en større bevilling, dels ved etablering af et sekretariat uden for centraladministrationen. Landsstyrets forslag til konstruktion indebærer, at der dannes et selvstændigt sekretariat, som både skal betjene Konkurrencenævnet og Forbrugerrådet.

    Modellen indebærer en tiltrængt styrkelse af både konkurrence- og forbrugerpolitikken. Samtidig opnås visse rationaliseringsgevinster ved at oprette et sådant fællessekretariat. Det er en naturlig udvikling, at også Grønland nu fokuserer på at få en velfungerende konkurrence- og forbrugerpolitik, tilpasset vore grønlandske forhold.

    Det er fortsat målet at have en samarbejdsaftale med Konkurrencestyrelsen i Danmark. Dog skal Konkurrencestyrelsen indtage en konsulentrolle og efterhånden kun have en rolle ved større sagsbehandlingsopgaver og undersøgelser af virksomhederne. Fordelen ved modellen er blandt andet at have adgang til løbende faglig sparring med og køb af ekspertise i Konkurrencestyrelsen - for at kunne opnå den fornødne kompetence og kontinuitet i sekretariatet for Konkurrencenævnet.

    3.4 Social- og Arbejdsmarkedsområdet
    Landstinget tilsluttede sig på forårssamlingen 2000 redegørelsen vedrørende omlægning af sociale sikringsydelser. Der var i Landstinget enighed om at:
    • Der skal arbejdes på indførelse af en ny enstrenget ordning vedrørende offentlig hjælp som social foranstaltning
    • At ordningen vedrørende taktmæssig hjælp fjernes og erstattes med en arbejdsløshedsforsikring
    I forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne for 2001 blev der endvidere opnået enighed om, at der fra 1. juli 2001 skulle ske en omlægning finansieringen af førtidspension. Fordelingen afudgifterne skulle ændres fra 90/10 mellem hjemmestyret og kommunerne til en 50/50 finansiering. I aftalen blev der indlagt kompensation for den merudgift, der blev pålagt kommunerne. Omlægningen var kædet direkte sammen med indførelsen af en revalideringsordning med en tilsvarende finansieringsmodel på 50/50.

    For at sikre størst mulig opbakning blandt virksomheder og kommunerne til den nye revalideringsordning mv., besluttede Landstinget efter Landsstyrets indstilling på forårssamlingen 2001 at udskyde ikraftrædelsestidspunktet for omlægningen til 1. januar 2002. Hermed sikres tid til at alle involverede parter i omlægningen opnår mulighed for en god start på de nye regler.

    /////3.4.1 Omlægning af sikringsydelserne
    I redegørelsen om omlægning af de sociale sikringsydelser er gruppen af personer der ofte er berørt af ledighed blevet inddelt i fire målgrupper:
    • Midlertidigt ledige
    • Midlertidig uarbejdsdygtige
    • Ikke motiverede
    • Ikke vedvarende uarbejdsdygtige
    Samlet har de fire grupper i dag mulighed for at få forsørgerydelse i form af taktmæssig hjælp, behovsvurderet hjælp og trangsvurderet hjælp. Der anlægges vidt forskellige og vanskeligt administrerbare kriterier for tildeling af de enkelte ydelser, hvorfor der er en række samspilsproblemer og overlapninger mellem de enkelte ydelser.

    En omlægning af sikringsydelserne har til hensigt, at reelle arbejdsløse tilbydes foranstaltninger på arbejdsmarkedsområdet og reelle sociale klienter tilbydes foranstaltninger på det sociale område, således at arbejdsmarkedskontoret kan servicere den arbejdsløse og socialkontoret kan hjælpe de sociale klienter. Dette vil medføre at medarbejderne i de to forvaltninger kan udøve en mere målrettet indsats.

    /////3.4.2 De fremtidige sikringsydelser
    Med henvisning til den redegørelse om omlægning af sikringsydelser som blev forelagt på Landstingets forårssamling 2000, arbejdes der hen imod, at der etableres en enstrenget offentlig ydelse og en arbejdsløshedsforsikringsordning, hvor taktmæssig hjælp vil blive erstattet af en forsikringsordning.

    En øget revalideringsindsats er et af resultaterne af bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne for finansåret 2001. I tilknytning hertil vedtog Landstinget på forårssamlingen 2001 Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering. Revalideringen har til formål at få revalidender tilbage til arbejdsmarkedet gennem en revalideringsindsats. Revalideringens varighed og art kan variere fra person til person.

    /////3.4.3 Økonomiske konsekvenser
    De økonomiske konsekvenser af omlægningen af sikringsydelserne afhænger af den endelige struktur omkring det nye sikringsydelsessystem. Landsstyret har derfor iværksat en undersøgelse af mulighederne for en samlet ordning på området, herunder hvorvidt der er basis for en selvfinansierende arbejdsløshedsforsikringsordning samt hvilke økonomiske konsekvenser en eventuel ny ordning vil indebære.

    De økonomiske konsekvenser af aktiviteterne i forbindelse med revalideringsforløbene kendes ikke på nuværende tidspunkt. De revalideringsforløb der har været etableret i forbindelse med et revalideringskrav i førtidspensionsordningen har indtil nu været realiserbare med lave omkostninger, idet virksomheder og offentlige arbejdspladser har været inddraget i de gennemførte revalideringsforløb. De faktiske omkostninger vil først blive kendt når revalideringsforordningen er implementeret og erfaringer bliver indhøstet.

    /////3.4.4 Det videre arbejde med en arbejdsløshedsforsikringsordning
    Omlægningen af offentlig hjælp og taktmæssig hjælp kan på sigt kunne føre til etableringen af en arbejdsløshedsforsikringsordning. På kort sigt indebærer det, at landsstyret på Landstingets efterårssamling 2001 vil foreslå, at der sker en lovændring omkring taktmæssig hjælp, således at organisationskravet ikke længere er gældende. Endvidere vil Landsstyret arbejde for at analysere mulighederne for en forsikringsordning, hvor vurderinger om administration, ydelser, karantæne bestemmelser m.v. vil indgå i arbejdet. Dette arbejde forventes afsluttet i starten af

    4. Budgetforudsætninger i øvrigt
    Som anført tidligere har konjunktursituationen og udgiftspresset inden for eksempelvis sundhedsvæsenet medført, at Landsstyrets råderum til at igangsætte nye initiativer er beskedent.

    Landsstyret har i forlængelse af Landstingets beslutninger på Landstingets forårsamling 2001 i Forslag til finanslov 2002 indregnet en forøgelse af udgiftsniveauet i sundhedsvæsenet på ca. 65 mio. kr. årligt udover den almindelige pris- og lønfremskrivning. Desuden har landsstyret finansieret konsekvenserne af beslutninger i Landstinget, eksempelvis ændringen af Kangerlussuaqs status til bygd i Sisimiut kommune samt etablering og drift af Ilimmarfik. Det anslås at nettotabet for Hjemmestyret, som følge af ændringen af Kangerlussuaqs status, udgør ca. 16 mio. kr. Landsstyret har derfor valgt kun i mindre omfang at igangsætte nye udgiftskrævende initiativer. Samtidig har Landsstyret valgt at gennemføre en række besparelser samt en ændring af erhvervsbeskatningen

    Udover de merudgifter som landsstyret har prioriteret i finanslovsforslaget er der medtaget Landstingets budget som godkendt af Landstingets Udvalg for Forretningsordenen, dog bortset fra kontoen for tilskud til politiske organisationer, som efterfølgende teknisk er flyttet fra landsstyrets ressort til Landstingets formandskab. I budgettet for Landstingets formandskab, er der samlet optaget udgifter i 2002 på 58,9 mio.

    Efterfølgende gennemgås de vigtigste ændringer i forhold til Finanslov 2001.

    4.1 Sundhedsområdet
    På baggrund af det konstaterede forbrug i 1. kvartal 2001, og beregninger over udviklingen i nogle af sundhedsvæsenets væsentlige udgifter, forventede Direktoratet for Sundhed i foråret 2001 en bevillingsoverskridelse på ca. 80 mio. kr. i forhold til den gældende ramme i 2001, hvis der ikke blev foretaget betydelige aktivitetsreduktioner. Disse ville have betydet et næsten totalt stop for behandling af ventelistepatienter. Forklaringen på den store stigning i udgifterne, skal findes i budgeteffekten af nye overenskomster, prisstigninger på flybilletter, voksende udgifter til boliger, vikarbureauer og patientbehandling i udlandet, samt generelle daglige driftsudgifter. For at afhjælpe problemerne bevilgede Landstinget på forårsamlingen 2001 en forhøjelse af Sundhedsvæsenets ramme på 68,1 mio. kr. Konsekvenserne af merbevillingen samt kompenserende besparelser for år 2002-2005 er indarbejdet i landsstyrets forslag til finanslov for 2002.

    /////4.1.2 Sundhedsreform og regionalisering
    Arbejdet med sundhedsreformen har vist, at implementering af reformens bestanddele kan ske i flere trin. Eksempelvis vil visse reformelementer kunne iværksættes løbende, mens andre forslag og løsningsmodeller kræver længere forberedelse, og indebærer en mere langsigtet implementering, som forudsætter lovgivningsmæssige og/eller bevillingsmæssige ændringer.

    Overordnet kan det anføres, at der i det foreløbige reformarbejde fremtræder to typer reformtiltag:
    • Reformtiltag, som er nødvendige forudsætninger for det videre planlægnings- og udviklingsarbejde, og som kan implementeres umiddelbart
    • Reformtiltag, hvis indhold er af mere langsigtet karakter og indeholder et strategisk perspektiv, og som vil trække på resultaterne af de indledende reformtiltag


    /////4.1.3 Status på reformarbejdet
    Arbejdet med at etablere en ny struktur for sundhedsvæsenet har været særligt højt prioriteret. En ændring af sundhedsvæsenets nuværende organisation og struktur anses for at være en forudsætning for et mere velfungerende sundhedsvæsen En reorganisering af direktoratet samt etableringen af en ledelse for kystens sygehuse - Kystledelsen -vurderes at have afgørende betydning for en velfungerende drift såvel som for den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet i Grønland. Etablering af en Kystledelse anses også for en vigtig organisatorisk forudsætning for fremtidige tiltag til regionalisering af sundhedsvæsenets aktiviteter.

    Herudover har etablering af en grundlæggende og ensartet aktivitetsregistrering haft høj prioritet i reformarbejdet. En væsentlig forudsætning for en forbedring af økonomistyringen er at der skabes en større viden om sundhedsvæsenets aktiviteter på alle niveauer. Aktivitetsregistreringssystemet, som er taget i brug i sundhedsdistrikterne d. 1. februar 2001, er begyndelsen på en ensartet ydelsesregistrering i sundhedsvæsenet.

    Systemet er første trin i en påtænkt proces, som skal føre til øget information om sundhedsvæsenets aktiviteter. Dette skal bruges både som dokumentation for sundhedssektorens produktion og som instrument til en bedre planlægning.

    Herudover har arbejdet med sundhedsreformen og de tilknyttede arbejdsgrupper haft fokus på
    • Forbedring af rekrutterings- og fastholdelsesmuligheder
    • Undersøgelse af systematiske tilgange til beskrivelse af den nuværende og fremtidige sygdomsbyrde med henblik på udformningen af en sundhedsstrategi
    • Diskussion og afklaring af grænseområder mellem primært den sociale sektor og sundhedsvæsenet
    • Udarbejdelse af retningslinier for fødselsbetjeningen
    Implementeringen af flere af områderne er allerede påbegyndt og vil medføre afledte udviklings- og planlægningsopgaver i den nærmeste fremtid. Reformen er ikke strengt emne- og tidsmæssigt afgrænset, da udviklingen i befolkningens alderssammensætning og sundhedstilstand kræver en løbende tilpasning af sundhedsvæsenets aktiviteter. Perspektivet i sundhedsreformen er derfor en udvikling frem mod et sundhedsvæsen, som tager udgangspunkt i de eksisterende problemstillinger i befolkningens sundhedstilstand, og som i højere grad er omstillingsparat.

    4.2 Folkeskoleområdet
    Landsstyret vil til efterårssamlingen 2001 fremsætte forslag om en ny folkeskoleforordning. Forordningsforslaget udspringer af projekt "Atuarfitsialak - den gode skole". Landsstyret har med denne indsats på folkeskoleområdet til hensigt, at skabe et bedre fagligt og socialt fundament for eleverne. Det er Landsstyrets klare opfattelse, at en forstærket indsats på folkeskoleområdet er afgørende for en forbedring af uddannelsesniveauet i det grønlandske samfund som helhed.

    Formålet med Atuarfitsialak er at forbedre undervisningen i folkeskolen. Dette skal ske gennem forskellige tiltag og omlægninger af den nuværende undervisning. Hovedindholdet i forslaget er bl.a. følgende:
    • En væsentlig ændret formålsbeskrivelse udbygget med et grundlag for folkeskolen i form af principper vedrørende elevernes læring, undervisning og skolens rolle
    • En ændret skolestruktur med et 10-årigt skoleforløb delt op i tre klart afgrænsede trin med hver deres formålsbeskrivelse
    • Indførelse af holddannelser på tværs af årgange
    • Styrkelse af den sproglige og praktisk-musiske dimension samt af IT i al undervisning
    • Styrkelse af rådgivning og vejledning i forhold til den enkelte elev
    Landsstyret sigter mod, at det ressourceforbrug der er knyttet til forordningsforslaget, skal kunne holdes inden for de nuværende rammer for det kommunale skolevæsen. Derimod fører reformen til et højere aktivitetsniveau og et deraf følgende større ressourceforbrug indenfor områderne kurser, efter- og videreuddannelse, evaluering og forskning samt øvrige udviklingstiltag. Til disse formål er der i 2002 afsat 10 mio. kr.

    4.3 Omlægning af selskabsskatten
    Landsstyret fremlægger på efterårssamlingen 2001 forslag til ændring af landstingslov om indkomstskat, der medfører en begrænsning i adgangen til at kunne udskyde betalingen af selskabsskat mange år ud i fremtiden ved konsekvent at udnytte det frie afskrivningssystem samt forslag om, at selskabsskatteprocenten nedsættes til 30 pct for koncessionshavere efter råstofloven og is- og vandloven.

    Det foreslås at de frie skattemæssige afskrivninger begrænses for selskaber fra og med indkomståret 2001. Landsstyret har således fastholdt synspunktet om, at en begrænsning i de frie skattemæssige afskrivninger skal gennemføres som en rammebegrænsning med frihed. Det indebærer, at selskab frit kan foretage afskrivninger, der maksimalt kan udgøre de regnskabsmæssige afskrivninger tillagt halvdelen af det regnskabsmæssige overskud før skat. Landsstyret har dog på baggrund af erhvervslivets rådgiveres generelle frygt for, at årsregnskabslovens elastiske regler for regnskabsmæssige afskrivninger skal føre til vilkårlige resultater, valgt at fastsætte rammen for de regnskabsmæssige afskrivninger, således at fast ejendom kan afskrives med indtil 5 pct årligt, skibe og fly med indtil 10 pct. årligt, driftsmidler, inventar og immaterielle aktiver m.m. med indtil 20 pct. årligt, og at aktiver, hvis anskaffelsessum er på 100.000 kr. eller derunder, kan straksafskrives.

    Som et resultat er drøftelserne med erhvervslivet er det landsstyrets hensigt at foreslå en generel nedsættelse af selskabsskatten til 30 pct. for alle selskaber, når de udskudte skat-ter for selskaberne generelt har fundet et mere passende leje, hvilket de foreslåede regler om begrænsning af de frie skattemæssige afskrivninger vil medvirke til. Endvidere har landsstyret til hensigt senest i foråret 2002 i forbindelse med en international benchmarking analyse af det grønlandske skatte- og afgiftssystem at igangsætte et udredningsarbejde omkring eventuelle uhensigtsmæssigheder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncerner, herunder fradragstidspunktet for udloddet

    Efter grundige overvejelser har landsstyret desuden besluttet foreløbig ikke at fremsætte forslag om ændring af rejeafgiftens indretning eller størrelse. Landsstyret vil dog tage initiativ til en analyse og drøftelse med erhvervet om alternative rejeafgiftsmodeller.

    Ændringerne i afskrivningsreglerne forventes at medføre en fremrykket skattebetaling på årligt 30 mio. kr. fra og med finansåret 2002. Merprovenuet tilfalder såvel Landskassen som kommunerne fordelt med 15 mio. kr. til Landskassen og 15 mio. kr. til kommunerne.

    Nedsættelsen af selskabsskatten for koncessionshavere efter råstofloven og is- og vandloven forventes ikke at få provenuvirkning i finansåret 2002 og budgetoverslagsårene.

    4.4 Besparelser
    Landsstyret har i Forslag til finanslov 2002 foreslået en række besparelser bl.a. på arbejdsmarkedsområdet, vareforsyning, erhvervstilskud og uddannelsesstøtten. Disse besparelser er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.

    4.4.1 Arbejdsmarkedsområdet

    På arbejdsmarkedsområdet foreslås det på baggrund af den nuværende lave arbejdsløshed at bevillingerne reduceres. Besparelsen foreslås at ske gennem en reduktion af bevillingerne til sæsonledighedsbekæmpelse, mandetimetilskud, ungdomstjenesten og kommunale byggesæt, således at der herefter til de ovennævnte områder i alt afsættes 14,4 mio. kr. imod 21,8 mio. kr. i 2001.

    Den lave ledighed i de fleste større byer gør, at behovet for en indsats mod ledighed er mindre end tidligere. Derudover vil anvendelsen af de tilbageværende midler blive rettet mod ledighedsbekæmpelse i områder, herunder bygder, der er særlig hårdt ramt af ledighed.

    Blandt de tiltag der kan ydes mandetimetilskud til, er infrastrukturelle opgaver, eksempelvis udbedring af vejnettet i bygderne, anlæggelse af boldbaner o.l.. Sæsonledighedsbekæmpelsen er derimod tænkt som opkvalificering af personer, der på grund af sæsonbestemte forhold er ledige i en kortere periode.

    /////4.4.2 Vareforsyning
    Med virkning fra den 1. januar 2001 blev rammeaftalen om serviceydelser Grønlands Hjemmestyre og KNI Pilersuisoq A/S fornyet. Ændringerne i forhold til den tidligere aftale indebar især et brud med princippet om krydssubsidiering fra energiforsyningen til vareforsyningen. Ændringen fik stor betydning for den indgåede servicekontrakt for 2001 med KNI Pilersuisoq A/S om vareforsyningen. Virkningen var dels en større gennemsigtighed i de ydelser, som Grønlands Hjemmestyret betaler for at opretholde vareforsyningen, dels en langt tydeligere beskrivelse af det ønskede serviceniveau end tidligere. For første gang indgik parterne desuden en aftale om energiforsyningen, hvori man fik beskrevet omfanget af selskabets forsyningspligt. Den nye aftale medfører en øget direkte betaling fra Landskassen til opretholdelse af vareforsyningen som følge af, at vareforsyningen ikke længere skulle finansieres delvist via subsidiering fra energiforsyningen. Den øgede gennemskuelighed i forsyningsaftalerne har bidraget til at øge Grønlands Hjemmestyres valgmuligheder som bestiller af serviceydelser hos KNI Pilersuisoq A/S.

    Den tidligere rammeaftale, der i praksis løb i perioden 1997 - 2000, opererede med en forud fastsat betaling for varetagelse af forsyningsforpligtelsen, der stort set var uændret i hele perioden. Det lå samtidig i aftalen, at man dengang havde et efterslæb i de fremtidige vedligeholdelses- og reinvesteringsbehov i virksomheden. Endvidere lå det i aftalen, at der var mulighed for i aftaleperioden at opnå nettodriftsgevinster, som skulle anvendes til en gradvist øget ressource-indsats i forhold til vedligehold/renovering og reinvestering i bygdernes fysiske faciliteter.

    Der er således gjort en stor indsats på dette felt i KNI Pilersuisoq A/S, hvorfor der nu er mulighed for at nedsætte anlægsaktivitetsniveauet og udmønte en større del af reduktionen i drifts-omkostningerne i en nedsat servicekontraktbetaling for vareforsyningen. Dette forhold hænger også sammen med resultatudviklingen i KNI Pilersuisoq A/S, som har været meget positiv i perioden.

    Frem for at efterlyse udbyttebetaling fra KNI Pilersuisoq A/S tilkendegav landsstyret på generalforsamlingen i KNI A/S i 2001, at man som aktionær ikke primært ønskede en fokusering på KNI Pilersuisoq A/S’ evne til at skabe overskud som et mål i sig selv, men snarere at holde betalingerne til aftalen om vareforsyningen fra Landskassen på et minimum ud fra det ønskede serviceniveau.

    Den foreslåede reduktion af servicekontraktbetalingen på vareforsyningsområdet i 2002, skal ses i ovenstående lys og ikke som et udtryk for et ønske om at forringe serviceniveauet i vareforsyningen i bygderne.

    /////4.4.3 ESU
    Landsstyret foreslår, at der gennemføres besparelser på erhvervsstøtteområdet, således at niveauet for udlån nedsættes til 30,6 mio. kr. mod 39,5 mio i Finanslov 2001. De afsatte midler er budgetteret ud fra en forudsætning om, at der ikke ydes støtte til nyanskaffelser af fartøjer til rejefiskeri. Ligeledes forudsættes det, at der kun i begrænset omfang skal investeres i nyanskaffelser af fartøjer til andet fiskeri.

    Efter indførelse af en særlig tilskudsordning til anskaffelse af joller er der over perioden 1998 til 2000 ydet støtte til anskaffelse af 124 joller med påhængsmotor. Der er i 2000 konstateret et fald i antallet af ansøgninger om tilskud til anskaffelse af joller. Denne tendens forventes at fortsætte i de nærmeste år.

    /////4.4.4 Uddannelsesstøtte
    Der findes i den nuværende lovgivning om studiestøtte flere former for studiestøtte. Udover egentlige stipendier er der mulighed for årlige lån, engangslån samt tillægsydelser som børnetillæg, bogudgifter (60 % af udgiften), frirejser, transport, udgifter til sundhedsbehandling, kost og logi, undervisningsafgifter, o.lign

    En sammenligning fra februar 2000 gennemført af Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi viser, at de økonomiske forhold for grønlandske studerende er bedre end i de øvrige nordiske lande.

    Landsstyret foreslår besparelser på uddannelsesstøtteområdet på 5 mio. kr. i 2002 og 10 mio. kr. i årene herefter. Landsstyret vil derfor til efterårssamlingen 2001 fremsætte et konkret forslag om ændring af uddannelsesstøtteforordningen med virkning fra den 1. juli 2002 med henblik på, at uddannelsesstøtteordningen skal være billigere at administrere, og at den i højere grad tilskynder eleverne til at påbegynde en uddannelse tidligere og afslutte den hurtigere.

    /////4.4.5 Trafikområdet
    Der er indarbejdet besparelser på 4 mio. kr. i 2002 på trafikområdet. Besparelserne forudsættes delvist udmøntet ved rationaliseringer i Lufthavnsvæsenet. Landsstyret vil undersøge muligheden for en effektivisering af driften af Grønlands Lufthavnsvæsen og en efterfølgende reduktion af bevillingen. Rationaliseringen kan eventuelt ske ved et øget samarbejde med Hjemmestyrets øvrige virksomheder og visse kommunale funktioner, således at mulighederne for stordrift i højere grad udnyttes.

    Desuden overvejes prisstigninger på den del af trafikken, der er dækket af servicekontrakter. Derudover vil passagerer kunne opleve ændringer i trafik- og prisstrukturen. I distriktsbeflyvningen, hvor billetprisen er ens uanset strækning, overvejer landsstyret en prisdifferentiering i forhold til flyvetiden.

    På trafikområdet er der optaget et forslag til en tekstanmærkning, der bemyndiger Landsstyret til med godkendelse af Finansudvalget, at udstede en garanti for flyoperatører ved genåbning af flyforbindelsen mellem Sydgrønland og Island.

    /////4.4.6 Erhvervsuddannelser
    Som følge af en centralisering af erhvervsuddannelserne foreslår Landsstyret at der gennemføres besparelser på 3 mio. kr. årligt på erhvervsuddannelsesområdet. Landsstyret vil til 2. behandlingen af finanslovsforslaget stille ændringsforslag om den konkrete udmøntning af besparelsen.

    Mulighederne for øget centralisering af undervisning på brancheskolerne, og på længere sigt eventuel sammenlægning af visse brancheskoler, bør undersøges. En centralisering af erhvervsuddannelserne vil sandsynligvis medføre investeringer til udvidelse af skoler og kollegier m.v. Til gengæld kan der på længere sigt forventes en besparelse på driften.

    4.5 Puljer i finanslovsforslaget
    I dette afsnit beskrives henholdsvis den strukturpolitiske pulje og driftsreserven.

    /////Strukturpolitisk pulje
    I Forslag til finanslov 2002 er der afsat en strukturpolitisk pulje på 28 mio. kr. i 2002 og henholdsvis 50,4, 47,0 og 47,0 i 2003 - 2005. Puljen forudsættes anvendt til initiativer som går i retning af kostægte priser og øvrige strukturpolitiske initiativer, som forventes at skabe bedre betingelser for landets erhvervsliv. Bevillingen kan desuden anvendes til strukturtilpasninger i det kystnære fiskeri.

    /////Driftsreserven
    Der er i Forslag til finanslov 2002 indarbejdet en driftsreserve på 27,7 mio. kr., hvoraf der på forhånd er reserveret 10,4 mio kr. til specifikke formål. Det afsatte beløb på driftsreserven i Forslag til finanslov 2002 forudsætter derfor en stram udgiftsstyring i finansåret 2002.

    5. Anlægs og renoveringsområdet


    5.1 Ændringer med vedtagelsen af budgetloven efteråret 1999
    Med vedtagelsen af budgetloven i oktober 1999 er der fra og med Finanslov 2000 oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond.

    Genbevillingsprincippet er afskaffet og i stedet overføres alle vedtagne anlægsprojekter til anlægs- og renoveringsfonden, hver med en samlet projektbevilling, der svarer til hvad der i finansloven er afsat i den forventede anlægsperiode. Tidsmæssige betalingsforskydninger på anlægsområdet, forsinkelser eller fremrykninger, har således ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

    Den politiske stillingtagen til nye projekter på anlægsområdet sker som en samlet prioritering for finansåret og første budgetoverslagsår. Grundlaget herfor er den del af anlægsrammen, som ikke skal anvendes til at finansiere igangværende projekter. I Forslag til finanslov 2002 er der derfor udelukkende afsat bevillinger til påbegyndelse af anlægsprojekter i 2002 og 2003. De midler der i de følgende år 2004 og 2005 ikke er anvendt til at dække udgifter til projekter igangsat før 2004 er afsat som udisponerede anlægs- og renoveringsreserver.

    Det er forudsat, at et projekt er tilstrækkeligt beskrevet i finansloven for at kunne blive overført til anlægs- og renoveringsfonden. Her er det især afgørende at afledte drifts- eller anlægsudgifter er opgjort og indregnet i finansloven. Hvis ikke dette er tilfældet, fremgår det af budgetbidraget.

    5.2 Anlægs- og renoveringsbevillinger 2000 - 2005
    Den følgende tabel 5A viser en oversigt over bevillinger i anlægs- og renoveringsfonden pr. 31.12.2000, bevillinger i Finanslov 2001 samt tal fra Forslag til finanslov 2002 for årene 2002 - 2005. Oplysningerne er opdelt på nyanlæg og renovering.



    5.3 Forbrug på anlægs- og renoveringsområdet 1994 - 2000
    Bevillingstallene i foranstående tabel kan sammenholdes med regnskabstallene for forbruget på anlægs- og renoveringsområdet i årene 1994 - 2000.



    5.4 Grundlaget for anlægsbudgettet
    I Finanslov 2001 var der i budgetoverslagsåret 2002 afsat 756,2 mio. kr. til anlægs- og renoveringsbevillinger. I forbindelse med Landstingets beslutning om merbevillinger til sundhedsvæsenet og brændstoftilskud til det kystnære fiskeri blev der samtidig besluttet en udskydelse af anlægsprojekter for 55 mio. kr. fra 2001 til 2002. Herudover er der i 2002 og 2003 foreslået afsat henholdsvis 35 og 40 mio. kr. i bevilling til Ilimmarfik i Nuuk.

    Samtidig har landsstyret revurderet afløbsprofilerne for de igangværende projekter og projekter planlagt påbegyndt i 2002 bl.a. under hensyntagen til, at der pr. 1.1.2001 var uforbrugte projektbevillinger for 367 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden, og dette har muliggjort forskydninger i bevillingerne til de følgende år. Derudover er anlæggelsen af lufthavnen i Paamiut udskudt med to år, hvilket betyder, at de forudsatte bevillinger til dette projekt er udskudt fra 2002 - 2004 til 2004 - 2006.

    Bl.a. som følge af presset fra driftsudgifterne, især på sundhedsområdet, er de samlede forslag til bevillinger til anlæg og renovering i 2002 herudover reduceret med ca. 26 mio. kr.

    5.5 Anlægsbudget i Forslag til finanslov 2002
    I det foreliggende forslag til anlægsbudget er der sket en vis opprioritering af skoleområdet, mens der eksempelvis er sket reduktioner på havneområdet.

    For så vidt angår fordelingen af bevillingerne på hovedområder, sektorer og hovedkonti, henvises til finanslovsforslagets bilag 1, Bevillingsoversigten. I bind I til Forslag til finanslov 2002 er desuden optaget oversigter over hjemmestyreinvesteringer i de enkelte kommuner samt en opdeling af anlæg- og renoveringprojekter der
    • er igangværende (d.v.s. der er bevilling før 2002),
    • påbegyndes i 2002, eller
    • påbegyndes i 2003.
    I den efterfølgende tabel 5C er vist fordelingen på projekter, reservebeløb, opdeling på anlæg og på renovering samt totalbeløb for årene 2002 til 2005.

    Der er i de to sidste budgetoverslagsår 2004 og 2005 afsat udisponerede anlægsreserver på henholdsvis 151,7 mio. kr. og 224,7 mio. kr., og udisponerede renoveringsreserver på henholdsvis 135,1 mio. kr. og 120,5 mio. kr. Det betyder, at der er mulighed for inprioritering af nye projekter ved udarbejdelse af finanslovene for 2003 og 2004.

    Niveauet for renoveringsudgifterne falder fra 2003 til 2004 som følge af at aftalen med den danske regering fra 2.6.1999 om en ekstraordinær bygningsrenovering udløber efter år 2003. De faldende renoveringsudgifter er en virkning af at Landskassens indtægter i forbindelse med renoveringer falder med 59 mio. kr. svarende til de årlige beløb på 50 mio. kr. fra staten og de 9 mio. kr. fra kommunerne som bidrag til skolerenoveringer.

    5.6 Afløbsudgifter for igangværende projekter, projekter der påbegyndes i 2002 og projekter der påbegyndes i 2003
    I den følgende tabel 5D er vist det budgetterede afløb for igangværende, det vil sige projekter hvor der også er givet bevillinger før 2002, og projekter, der er foreslået påbegyndt i 2002 og 2003.



    5.7 Bemærkninger til enkeltprojekter
    Den samlede projektudgift for Universitetsparken i Nuuk, Ilimmarfik er anslået til 159 mio. kr. På baggrund af Landstingets behandling af beslutningsforslag om Ilimmarfik på Landstingets forårssamling i 2001 påregnes en betydelig fondsfinansiering af dette beløb.

    Udover bevilling til selve Ilimmarfik er der i 2003 - 2005 afsat 46 mio. kr. til etablering af kollegiepladser og personaleboliger som konsekvens af etableringen af Ilimmarfik. Endelig forventes i 2005 en indtægt på 26 mio. kr. ved salg af frigjorte bygninger efter indflytning i Ilimmarfik.

    Etableringen af vandkraftværket i Tasiilaq er udskudt med 2 år og anlæggelsen af lufthavnen i Paamiut er ligeledes udskudt med to år. Baggrunden herfor er en fordyrelse på henholdsvis ca. 18 mio. kr. og ca. 14 mio. kr., samt iøvrigt som konsekvens af de foretagne prioriteringer.

    For lufhavnen i Paamiuts vedkommende er der iøvrigt betydelig usikkerhed omkring den fremtidige beflyvning. Usikkerheden skyldes især overvejelser i Grønlandsfly om overgang til DASH 8 fly mellem Nuuk og Narsarsuaq, samt af de muligheder, der ligger i at der under alle omstændigheder skal stationeres en helikopter i Nuuk af hensyn til SAR-beredskabet.

    Det forventes at der i en redegørelse til Landstinget på efterårssamlingen 2001 vil redegjort nærmere for trafikbetjeningen af hele landet, herunder muligheder og vilkår for de mindre landingsbaner og små flytyper. På baggrund af usikkerheden finder landsstyret, at der er behov for at få tid til at vurdere den ændrede situation.

    Med henblik på at tilgodese beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Paamiut er der i anlægsplanen medtaget et renoveringsprojekt i Paamiut i 2002 - 2003 til i alt 6,4 mio. kr. Endelig er der budgetteret med en ekstra ugentlig helikopterforbindelse, hvorefter der bliver 2 ugentlige forbindelser til og fra Paamiut.

    Herudover er prioriteringen af nye anlægsprojekter fra finansloven for 2001 blevet fastholdt. Dette betyder at bevillingen til personaleboliger ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk på i alt 105 mio. kr. er fastholdt. Gennemførelsen af dette projekt vil desuden medvirke til at forbedre den generelle boligsituation i Nuuk.

    Kollegiebyggeriet i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er nu kommet længere i planlægningen og den samlede bevilling på 175 mio. kr. er opdelt på enkeltprojekter. Ved etableringen af disse pladser frigøres i et vist omfang almindelige udlejningsboliger.

    6. Øvrige områder
    I dette afsnit gives en beskrivelse af henholdsvis kommunernes økonomi, økonomien i Nukissiorfiit og behovet for strukturtilpasninger i fiskeriet.

    6.1 Kommunernes økonomi


    /////6.1.1 De kommunale regnskaber
    Kommunerne fik også i 2000 et samlet overskud på deres regnskaber, jf. tabel 6A. Dette samlede overskud dækker dog over betydelige forskelle kommunerne imellem. Forskellene i regnskabsresultaterne skyldes bl.a. forskelle i de kommunale anlægsinvesteringer. Også forskelle i ledigheden medfører, at udgifterne varierer. I det følgende tages udgangspunkt i kommunernes samlede resultater.

    I perioden 1995 til 2000 er kommunernes indtægter steget med 29,7 procent, driftsudgifterne med 25,3 procent og anlægsudgifterne med 93,6 procent. Det fremgår ligeledes af tabel 6A, at kommunerne har haft overskud på regnskaberne i alle årene. I både 1998 og 1999 var overskuddene faldende, hvilket bl.a. skyldtes en stigning i kommunernes anlægsudgifter. I 2000 er overskuddet derimod igen steget en smule. I 2001 budgetterer kommunerne med et underskud, hvilket primært skyldes en betydelig budgetteret stigning i anlægsinvesteringerne.

    Som det fremgår, har den procentvise stigning i kommunernes indtægter været højere end den tilsvarende stigning i driftsudgifterne. De kommunale indtægter har været påvirket positivt af konjunkturudviklingen i perioden, ligesom den faldende arbejdsløshed de seneste par år har betydet færre udgifter i kommunerne til for eksempel offentlig hjælp. Udviklingen er derfor mindre gunstig, end det umiddelbart fremgår af tallene. Landsstyret vurderer dog, at der overordnet set er der sket en konsolidering af kommunernes økonomi i perioden.

    Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent har været stort set uændret i perioden 1995 til 2001 og har de sidste 4 år ligget konstant omkring 26,7 procent. Ændringer i kommunernes skatteindtægter i perioden er således primært forårsaget af aktivitetsændringer og ikke ændringer i skattesatserne.

    /////6.1.2 Kommunernes gældssituation
    Kommunernes samlede langfristede gæld har været svagt faldende i perioden 1995 til 2000. Samtidig er kommunernes beholdning af likvide aktiver næsten fordoblet i perioden, fra 262 mio. kr. i 1995 til 484 mio. kr. i 2000. Kommunernes samlede nettotilgodehavender er således steget med 222 mio. kr. i perioden. Denne positive udvikling i kommunernes finansielle status understøtter Landsstyrets vurdering af, at kommunernes økonomi er blevet konsolideret i perioden.

    Nuuk kommune har som den største kommune omkring halvdelen af de likvide aktiver og langfristede gæld. Nuuk kommune havde således likvide aktiver for ca. 229 mio. kr. i 2000, mens kommunens langfristede gæld i samme år var ca. 75 mio. kr.



    6.2 Nukissiorfiit
    Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, som er ansvarlig overfor Landskassen for den samlede nettodriftsbevilling.

    Nukissiorfiit har særskilte anlægsbevillinger, herunder udlånsbevillinger, der administreres i overensstemmelse med almindelig bevillingspraksis på anlægsområdet.

    Nukissiorfiits regnskab excl. drifttilskud fra hjemmestyret udviste i 2000 et underskud på 30,1 mio. kr. hvilket var en forbedring på 34,8 mio. kr. i forhold til 1999. Forbedringen skyldes hovedsagligt en øget omsætning på energi i Nuuk, prisstigninger på vand og et fald i personaleomkostningerne.

    Hjemmestyrets revisor har tidligere taget forbehold for værdiansættelsen af Nukissiorfiits anlægsaktiver med udgangspunkt i, at virksomheden ikke har kunne generere et resultat, der kunne forrente og afdrage de opskrevne anlægsaktiver.

    Det er imidlertid revisionens vurdering, at 2000 var et vendepunkt, hvor virksomhedens resultat, drift- og anlægsbevillinger samlet set har nået et niveau, hvor virksomhedens mulighed for at opretholde det nuværende serviceniveau/forsyningsniveau er til stede.

    6.3 Strukturtilpasninger i fiskeriet
    Som tidligere beskrevet har den lavere verdensmarkedspris på rejer i 2001 påvirket indtjeningsmulighederne negativt. Derudover har den gældende oliepris forøget driftsomkostningerne. Fiskerierhvervet er det største private erhverv, og derfor er det også vigtigt at der bliver skabt de rette rammer for at erhvervet kan udvikle sig til at blive vedvarende bæredygtigt, og samfundet kan opnå den størst mulige nytte af den fælles ressource i havet.

    Det havgående rejefiskeri består af en flåde på ca. 12 fartøjer, som efter den seneste kvoteforhøjelse i juni, har en samlet kvote i Vestgrønland på ca. 48.600 tons i 2001.

    Flåden er siden starten af 1990erne blevet reduceret fra ca. 52 til de nuværende ca. 12 fartøjer. Denne reduktion har været en af de væsentligste årsager til at det havgående rejefiskeri i dag er velkonsolideret, og således rustet til at overleve den konjunkturnedgang som mærkes i år på rejemarkedet. Kendetegnende for den havgående rejeflåde er også at størstedelen af dens fangst (85 %) bliver forarbejdet til havs, og kun en mindre del af fangsten (15 %) skal indhandles til landanlæg. På grund af den begrænsede indhandlingspligt er det havgående rejefiskeri også mindre påvirket af lavere indhandlingspriser.

    Det kystnære rejefiskeri har ikke i nær så høj grad gennemgået en strukturændring. I starten af 1990erne bestod den kystnære rejeflåde af ca. 150 fartøjer, mens der i dag stadig er ca. 70 fartøjer. Fartøjerne er forholdsvis små og har efter den seneste kvoteforhøjelse i juni en samlet rejekvote i Vestgrønland på 40.391 tons i 2001. Kendetegnende for den kystnære rejeflåde er at hovedparten af fangsten af rejer indhandles på Royal Greenland A/S’ landanlæg, hvorfor erhvervet er meget følsomt overfor ændringer i indhandlingspriserne.

    En anden del af det kystnære fiskeri er hellefiskfiskeriet. Der har i begyndelsen af 2001 været et fald i de fiskede mængder af hellefisk og derved et fald i indtjeningen i denne del af fiskeriet.

    Landsstyret indgik i 1997 en kapacitetstilpasningsaftale med Royal Greenland A/S. Aftalen blev indgået på baggrund af, at Royal Greenland A/S har en betydelig overkapacitet på produktionsanlæggene, og denne ikke er forenelig med kommerciel drift af selskabet. Målet med aftalen var, at der skulle skabes en bedre udnyttelse af den eksisterende produktionskapacitet ved at samle rejeproduktionen på færre anlæg, og erstatte den ophørende produktion med alternative produktioner. Desuden skal aftalen sikre beskæftigelse på de anlæg, som er omfattet af aftalen. For at sikre at Royal Greenland A/S ikke bliver stillet økonomisk ringere end ved den kapacitetstilpasning selskabet kunne have foretaget kommercielt, er der fastsat et tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. I 2001 er tilskuddets størrelse 50 mio. kr. og i aftalens sidste år 2002 er tilskuddets størrelse 48 mio. kr.

    Aftalen med Royal Greenland A/S forudsætter, at der skal indhandles en vis mængde råvarer til de anlæg, som er omfattet af aftalen. Dette medfører derfor, at Hjemmestyret ikke kan give ubegrænsede tilladelser til indsættelse af indhandlingsskibe, idet disse flytter indhandlingen fra landanlæggene ud til havs.

    I år er der opstået den situation, at kvoterne overstiger fangstkapaciteten. Derfor er der indtil dato er indsat 5 udenlandske rejefartøjer på grønlandsk licens - med begrænsede kvotemuligheder.

    De aktuelle problemer i det kystnære fiskeri viser, at der er behov for strukturændringer. Der skal foretages vurderinger, som går i retning af en effektivisering af den kystnære rejeflåde, således at denne ligesom det havgående rejefiskeri kan blive konsolideret og dermed udvikle sig til at blive bæredygtig og bidrage med et større samfundsøkonomisk afkast. I denne sammenhæng skal ovenstående forhold om landanlæg, indhandlingsskibe og arbejdspladser naturligvis medtages i vurderingerne af en generel strukturtilpasning af fiskerierhvervet. Anbefalingerne fra det af landsstyret i juni 2001 nedsatte hurtigtarbejdende udvalg, vil indgå centralt i landsstyrets overvejelser.