Fiskeripolitik efterlyses

Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden

Fredag d. 17. august 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Økonomi.

Royal Greenland er nu tvunget til at lukke fabrikker, fordi der ikke tilføres fabrikkerne råvarer. Baggrunden er politikernes manglende konsekvente fiskeripolitik. I stedet fører man politik på hovsa- løsninger og pludseligt opståede problemer. Zig-zag kursen har vist sig gentagne gange og hele tiden. Og Royal Greenland er langsomt men sikkert forblødt, fordi selskabet har skullet løse de samfundsmæssige struktur- og beskæftigelsesproblemer, samtidig med at man i de senere år har ladet de private løbe med fortjenesterne, der kun er opnået ved at fjerne råvaregrundlaget fra Royal Greenland.

Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden.

Tværtimod kunne man have ført en langsigtet politik med det formål at privatisere fabrikkerne enkeltvis.

Men i stedet har man villet det hele, og Royal Greenland har trods påstanden om det modsatte hele tiden skullet løse samfundets problemer. Det er blevet betalt med, at Royal Greenland har måttet optage lån.

Nu står vi så med det kæmpeproblem, som vi har advaret mod i masser af år på denne side i denne avis.

Enten går Royal Greenland på røven, eller også er man nødt til at lukke de urentable anlæg. Eller man gør dem rentable ved at sørge for at de får råvarer - eller selv bliver i stand til at skaffe sig de nødvendige råvarer.

Uanset hvad man vælger, er ejeren (hjemmestyret) nødt til at skyde kapital i selskabet. Noget man burde have gjort for mange år siden.

Når man står med det valg, vil det unægtelig bedst kunne betale sig, at skyde penge i selskabet og give det mulighed for selv at skaffe sig de nødvendige råvarer.

Royal Greenland kan selv fange de nødvendige hellefisk, der er grundlaget for Qasigiannguit og Paamiut, og Royal Greenland kan selv fange de rejer, der er grundlaget for, at Maniitsoq kan køre videre.

Rejekvoten er sat op. I år er det heller ikke videre sandsynligt, at det kystnære fiskeri er i stand til at opfiske sin kvote. Der burde være rejer nok til Maniitsoq.

Og når vi taler om det indenskærs rejefiskeri, bør der hurtigst muligt ændres på forholdene, så man kan få et mere rentabelt fiskeri. Det skal kunne betale sig for kutterejerne at slutte sig sammen og anskaffe større fartøjer.

Hvis der fortsat skal være rejefabrikker på land, skal der selvfølgelig være indhandlingspligt.

Men principielt bør det være markedet, som bestemmer, hvor rejerne og hellefisken ender. Om de går til indhandlingsskibe, som sejler dem ud af landet til produktion et andet sted, eller indhandler til fabrikker og videreforarbejdning her i landet. Mulighederne må bare være åbne for alle og fiskerne skal have ret til at indhandle der, hvor de får mest for fangsten. Det er urimeligt, at fiskerne skal betale for, at der skal være produktion på land.

Hvis det er i samfundets interesse, at produktionen foregår her i landet, bør det ikke være pisk, men gulerod, som får fiskerne til at indhandle her i stedet for at sælge til udlandet. De fleste andre lande yder tilskud til deres primære erhverv for at sikre en fortsat produktion. Og her i landet vil det være naturligt, at der er et indhandlingstilskud, som skal være afhængig af, hvad fiskerne kan få for deres produkter andre steder, så det kan betale sig for dem at indhandle her.

Til gengæld skal kvoterne ikke være givet væk til evig arv og eje. Fiskekvoterne tilhører samfundet og fiskerne har en brugsret i en periode. Man kan forestille sig, at fem procent leveres tilbage hvert år og sælges på auktion. Det vil give dynamik i fiskeriet - og skabe fornyelse.