Hvad sker der dog i Royal Greenland?

Og hvis det er et »popularitetsfiskeri«, er det meget svært som menigmand at acceptere tiltaget. Vi andre fra det private erhvervsliv har ikke/vil ikke, endsige har muligheden for at have snablen så langt nede i Landskassen

Torsdag d. 30. august 2001
Josef W. Petersen
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik.

Da jeg efterhånden ligner et større og større spørgsmålstegn, vil jeg hermed kaste spørgsmålet til Royal Greenlands ledelse til offentlig debat.

Ifølge ledelsen i Royal Greenland er virksomheden i så store økonomiske vanskeligheder, at virksomheden skal have saltvandsindsprøjtning af mindst 200 millioner kroners klassen fra Lands kassen.

Men hvorfor eller med hvilken begrundelse kan Royal Greenland, næsten i samme åndedrag, forhandle sig frem til forhøjelse af indhandlingspriser for krabber med 10-15 procent stigning?

Taget verdensmarkedspriser for krabber det sidst halve års tid i betragtning, som har været faldende og bundskraber i øjeblikket, og uden udsigt til væsentlige ændringer i den nærmeste fremtid, ikke mindst taget Japans økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i betragtning, er det for mig at se en halsløs gerning.

Hvordan kan en ny direktør forlange/forvente millionstøtte af den størrelse fra Landskassen, når han samtidig, og oven i i forvejen så store økonomiske forpligtelser, forhøjer indhandlingspriser for krabber? Er det for at gøre sig populær som ny direktør blandt fiskerne? Og hvis det er et "popularitetsfiskeri", er det meget svært som menigmand at acceptere tiltaget. Vi andre fra det private erhvervsliv har ikke/vil ikke, endsige har muligheden for at have snablen så langt nede i Landskassen.

Det jeg mest kan frygte og er bange for, er at Royal Greenland inden for en overskuelig fremtid går hen og lukker for indhandling af krabber, ligesom de lukker for mange andre fabrikker langs kysten. Så derfor det store spørgsmål, hvad nytter at tisse i bukserne i frostvejr, og hvilke konsekvenser får det for fiskerne?