Indsigt: Erhvervsliv - Selvstændighed?

Erhvervsliv - Selvstændighed?

Det vil måske være en idé at bygge vores erhvervsliv på en mere flexibel måde, så vi kan klare os, selv om torsken og alken ikke kommer i år. Kort sagt: små bl.a. landbaserede industrier, håndværksvirksomheder og mange andre tiltag, skal bære vores lille fætter- og kusine samfund

Fredag d. 7. september 2001
Henrik Lund
Emnekreds: Erhverv, Økonomi.

I den senere tid har der været polemik i den grønlandske presse om erhvervslivet og beskæftigelsen i Grønland. En god afkøling i sommervarmen. Som jeg vurderer, er det en absolut berettiget diskussion.

Noget i retning af lukning af Royal Greenlands fiskefabrikker i flere byer kan kun være en alvorlig sag. Den rammer ikke bare mange familier - men hele vores samfundsstruktur.

Men det er lige præcis samfundsstrukturen, vi skal fokusere på i den forbindelse. Så godt som alle byer - kommuner - i hele landet bygget (opbygger) deres erhvervsliv på fiskeriet. Når livsnerven - fiskefabrikken - er stor med mange arbejdstagere er det noget som byens, kommunens, borgere og politikere er stolte af. En form for statussymbol. Og alle er glade, mens legen er god.

Men vi grønlændere skal være de første i dette land til at erkende, at vores lands vejrlig og natur kan være lunefuld, ikke bare i skiftende årstider, men gennem mange generationer. At skabe et erhvervsliv som alene bygger på de levende ressourcer er af naturen selv dømt til at være en risikofyldt virksomhed. Vi mister ikke troen, men skal kende vores besøgelsestid.

Vi skal bygge vores samfund på en måde, hvor alvorlige rystelser i vores liv også kan vejes op af andre tiltag. Fiskeri og fangst er vores traditionelle og kærkomne erhverv, men vi som er vokset op i dette land ved, at strenge vintre og misfangst kan forekomme.

Det vil måske være en idé at bygge vores erhvervsliv på en mere flexibel måde, så vi kan klare os, selv om torsken og alken ikke kommer i år. Kort sagt: små bl.a. landbaserede industrier, håndværksvirksomheder og mange andre tiltag, skal bære vores lille fætter- og kusine samfund.

Derfor er det ikke i harmoni med hele sandheden at rette skytset alene mod vores regering. Den er et taknemligt offer for beskyldninger også fordi der blandes en hel masse følelser ind i den forbindelse. Det er for let købt at kræve landsstyrets og landsstyreformandens afgang, så snart der opstår visse skævheder i vores samfund. Vores regering - landsstyret - skal selvfølgelig stå forrest for at løse landets problemer, men uden støtte og samarbejde med landets befolkning - arbejderne - og et stærkt erhvervsliv, finder vi aldrig en løsning, som mange kan acceptere.

Det kan heller ikke være i harmoni med sandheden, at mange af landets 18 kommuner placerer ansvaret hos landsstyret, så snart der er visse problemer i deres ansvarsområde. Det er korrekt, at der er kommuner, som har det sværere end andre. Men samtlige kommuner påberåber sig det højtbesungne kommunale selvstyre. Hvor bliver det af? Mange ressourcer har været brugt, så kommunerne kan få ansvaret for fysisk og økonomisk planlægning. Men det er absolut ikke betryggende for borgerne at erfare, at så snart der er vanskeligheder, så skubber man ansvaret over til landets evige syndebuk - Hjemmestyret. Det er for billigt at flygte fra sit kommunale ansvar. Det kommunale selvstyre er befolkningens vigtigste redskab i vores folkestyre. Derfor skal det dyrkes med visioner og viden.