Grønland - siumutternes legeplads

Man accepterer stiltiende, at Royal Greenlands voksende gæld nu er på tre milliarder, mens den for fem år siden kun var 1.7 milliarder

Fredag d. 28. september 2001
Abel Egede
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Lufthavne
Fiskeri og Fangst
Erhvervsfremmende beskæftigelse
Social og sundhedspolitik


Skal vi her i vores dejlige Grønland stiltiende acceptere, at siumutterne bruger vores land som deres egen legeplads.

Nej, det mener vi ikke i Atassut Nuuk. Derfor kræver vi nyvalg til landstinget snarest. Især efter den meget tamme tale, som Siumuts afgående formand holdt, ved vi, at Siumut er svækket og delt i to lejre. Samfundet kan ikke være tjent med denne usikkerhed, der nu er i Siumut. Det kan befolkning ikke være tjent med.

Lufthavne
Som vi ved, har siumutterne lige brugt omkring én milliard på nye landingsbaner rundt om på kysten men til hvad? Vi læser jo her på det sidste, at de nye landingsbaner allerede er for korte, når Grønlandsfly udskifter sin flyflåde, som er forældet. Til hvad nytte har man bygget så korte landingsbaner?

Hvad med de andre byer, som ikke endnu har fået deres lufthavne, skal de have landingsbane med samme længde, som det er andre byer har fået?

De eksisterende landingsbaner skal forlænges, inden Grønlandsfly udskifter flyflåden og til hvilken pris - igen måske én milliard kr. Så mon vi skatteborgere igen skal være med til at betale for disse uforsvarlige politiske handlinger?

Den nye Qaanaaq lufthavn. Ja, et stort tillykke til Qaanaaq borgerne med deres nye lufthavn. Men til hvad nytte, når ingen har råd til flybilletpriserne, som er blevet lanceret.

Som vi ved, blev borgerne under landstingssamlingerne lovet, at når de nye lufthavne er færdige, bliver det billigere at flyve. Men nej, som vi ved, så steg priserne til næsten det dobbelte. Igen er vi blevet taget ved næsen af siumutterne. Det kan samfundet ikke længere være tjent med.

Alene på disse fadæser burde landsstyret have trukket sig tilbage og udskrevet nyvalg.

Fiskeri og Fangst
Vi ved at jollefiskere og fangere har store problemer med afsætning af deres fangster. Man prøver ikke engang at hjælpe dem med at finde eller etablere en produktionsvirksomhed, så deres fangst kan blive gavn til samfundet ( f.eks. som Nuuk fisk).

I det kystnære fiskeri er der store problemer med deres fine råvarer samt med afsætningsmuligheder. Fiskerne skal sejle langt fra deres hjemby for at afsætte deres fangster, fordi man har lukket deres fiskefabrikker eller ombygget dem til en anden produktion, som Royal Greenland mente var en god ide.

Samtidig er der mange fiskefabrikker, som sender deres medarbejdere hjem på grund af råvaremangel, fordi man har indsat indhandlingsskibe. Disse tager råvarerne fra fabrikkerne.

Samtidig eksporterer Royal Greenland vores råvarer med den begrundelse, at det vil være nemmere for Royal Greenland at komme ind på det europæiske marked for at afsætte deres produkter.

Men hvis de i Royal Greenland skal begynde at lukke vores fiskefabrikker, bør de lukke de europæiske fabrikker før de lukker i Grønland.

At man stiltiende accepterer Royal Greenlands voksende gæld nu er på tre milliarder, mens den for fem år siden kun var 1.7 milliarder? Nej det mener vi hellere ikke det i Atassut Nuuk.

Erhvervsfremmende beskæftigelse
Flere gange har man sagt, at vi selv skal producere for at begrænse importen. Vi skal også producere byggematerialer, men hvad sker der med SIKU-Block produktionen. Producenten har jo lavet et virkelig godt produkt, som er egnet til de grønlandske forhold. Han har fået blåstemplet sit produkt som en første klasses vare til de arktiske forhold.

Er det sådan, vi skal klare os selv, samtidig med at hjemmestyret med siumutterne i spidsen bremser udvikling af vores egne produktioner, som vores egne lokale mestre har taget initiativer til så vi kan klare os selv indenfor byggebranchen?

Nej, det mener vi ikke i Atassut. Vi vil altid støtte det private initiativ og vil gerne være forgangs parti for det.

Indenfor fødevareindustrien gør Siumut heller ikke ret meget. Man bør støtte dem, der opdrætter får til produktion med henblik på afsætning. Og hvad med rensdyrsæsonen. Vi ved, at fangerne hvert eneste år får problemer med deres afsætningsmuligheder.

Social og sundhedspolitik
De handicappedes forhold er også blevet ringere. Mange rejser fra landet på grund af de dårlige forhold, de har. De handicappedes forhold vil muligvis blive endnu ringere, hvis der ikke gøres noget nu. Konsekvensen er, at vi må eksportere vores handicappede til Danmark, for eksempel fra Majoriaq, autisternes hjem.

Vi kan ikke acceptere, at landsstyret har forfejlet sin politik over for vores handicappede. Landsstyret kan ikke finde uddannet personale til disse handicappede, selv om vi har omkring 700 uddannede personer, mens der er brug for 400, og selvom vi stadige vil og kan uddanne mere personale til disse institutioner. Men vi får nok ikke mere uddannet personale uden at have ordnet deres løn og arbejdsforhold.

Det kan ikke være rigtigt, at landsstyret og Landstinget med Siumut i spidsen har prøvet at give sig selv lønforhøjelse på op til 70 % i foråret uden at ordne de skæve lønforhold, som er i vores land.

Inuit Ataqatigiit og Siumut prøver at gøre noget for de ældre, fordi der er mange stemmer at hente. Men det kan ikke være rigtig, at man har en så skæv ældrepolitik. Når en pensionists ægtefælle endnu er ude på arbejdsmarkedet, bliver pensionisten straffet med den laveste pension, som kan være helt nede på 1200,00 kr. om måneden. Det er påtrods af, at denne pensionist har gjort sin samfundspligt enten som arbejdstager eller som arbejdsgiver.

Vi mener, at disse skæve forhold skal rettes op, og vi vil altid kæmpe for vores ældres ve og vel. Vi vil også kæmpe for, at ægtefællen automatisk rejser med, når en patient pludselig bliver syg og skal evakueres til Sana eller Rigshospitalet. Det bør være reglen uden at patienten nødvendigvis skal være døende.