Koldt på toppen!!!

Det har tidligere været fremført i dagspressen, at den akkumulerede udskudte skat andrager cirka en milliard kroner. Selv om du utvivlsomt kender tallene i forvejen, vil det sikkert forbavse mange, at fiskeriet, som i antal udgør ca 20 procent af de samlede virksomheder, har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på ca 40 procent af den samlede udskudte skat, og at de hjemmestyreejede virksomheder, som i antal udgør mindre en 10 procent af de samlede virksomheder har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på næsten 40 procent af den samlede udskudte skat.

Fredag d. 5. oktober 2001
Svend Erik Rothberg
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Konkurser
Økonomisk uafhængig
Lokomotivet
Jernbanesabotage
Udskudt skat er et lån
Fiskere og det offentlige skylder
Krisehjælp
Kører af sporet


Kære Jonathan

For godt en uge siden modtog mange grønlandske virksomheder et brev med overskriften "Koldt på toppen!!!"

Brevet var fra Købmandstandens OplysningsBureau, som bla. oplyste følgende "kolde facts":
  • Grønland har 635 aktive aktie- og anpartsselskaber
  • Der er 149 selskaber med underskud i seneste regnskabsår
  • Der er 75 selskaber med angrebet egenkapital
  • 60 selskaber har konkursretning!!! (angrebet egenkapital og underskud)
  • Der var 87 selskaber der havde overskud større end en million sidste år


Konkurser
Der er klart nogen, der klarer sig bedre end andre, og flere virksomheder ser sunde ud med en god indtjening og en forbedret soliditet. Alligevel slås der med konkurser og deraf følgende tab på debitorer.

Faktisk har hele 36% af de grønlandske selskaber en høj eller meget høj kreditrisiko og kun 7% ligger indenfor lav eller meget lav kreditrisiko.

Økonomisk uafhængig
For godt en uge siden sagde du blandt andet følgende i din åbningstale:

"Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan har den langsigtede økonomiske målsætning, at Grønland skal stræbe efter at blive økonomisk uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark. For at nå dette mål og samtidig fastholde velfærdssamfundet på det nuværende niveau skal en stadig større del af samfundets indkomster skabes af det private erhvervsliv.

Landsstyret er indstillet på at lette de erhvervsdrivendes skattebyrde ved at sænke selskabsskatten fra 35 til 30 procent".

Lokomotivet
Set med HST´s øjne er der således lagt op til at de private erhvervsvirksomheder skal være lokomotiv for Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan. Denne udfordring tager de private gerne op, men for at lokomotivet skal trække optimalt, må der anstændighedsvis være nogle ordentlige skinner at køre på i form af gunstige skatte- og afskrivningsregler, som i øvrigt altid har været fremherskende i det grønlandske samfund.

Jernbanesabotage
Med de nye forslag til landstingslov om ændring af lov om indkomstskat har vi noteret os at sænkningen af selskabsskatten fra 35 til 30 procent kun gælder for virksomheder der er koncessionshavere efter råstofloven og is- og vandloven, hvorimod forslaget om begrænsning af afskrivninger gælder alle virksomheder.

Der er således ikke lagt op til nogen vedligeholdelse af skinnenettet, hvorimod der snarere er tale om jernbanesabotage. Dette vil uundgåeligt føre til en afsporing og så mister lokomotivet som bekendt hele sin trækkraft.

Udskudt skat er et lån
De nye skattemæssige afskrivningsregler indføres angiveligt for at begrænse virksomhedernes ret til at udskyde skat.

Man må dog erindre at udskudt skat er at betragte som et lån fra det offentlige, som naturligvis skal tilbagebetales i lighed med alle andre lån fra bank eller andet kreditinstitut, og man skal tillige huske på, at retten til at udskyde skat er betinget af at virksomheden forinden har anvendt "skattepengene" til investeringer i f.eks. trawler, fiskefabrik, forretning eller anden form for virksomhed.

Hvis virksomheden mister denne mulighed for delfinansiering, må alle pengene til den givne investering findes et andet sted, og hvis dette ikke er muligt, så bliver der ikke nogen investering.

Fiskere og det offentlige skylder
Det har tidligere været fremført i dagspressen, at den akkumulerede udskudte skat andrager cirka en milliard kroner. Selv om du utvivlsomt kender tallene i forvejen, vil det sikkert forbavse mange, at fiskeriet, som i antal udgør ca 20 procent af de samlede virksomheder, har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på ca 40 procent af den samlede udskudte skat, og at de hjemmestyreejede virksomheder, som i antal udgør mindre en 10 procent af de samlede virksomheder har en udskudt skat (lån fra det offentlige) på næsten 40 procent af den samlede udskudte skat.

De øvrige landbaserede erhverv, håndværk, detailhandel, industri, service med videre, som i antal udgør cirka 70 procent af de samlede virksomheder har tilsammen "kun" en udskudt skat (lån fra det offentlige) på niveau 20 procent af den samlede udskudte skat.

Krisehjælp
Fiskeribranchen og dele af de hjemmestyreejede virksomheder er som bekendt i dyb krise og kræver omgående hjælp i form af økonomisk tilskud. Historisk set har disse virksomhedstyper altid kunnet hente de nødvendige beløb i landskassen, medens de landbaserede erhverv stort set altid har fået lov til at klare sig selv.

Alligevel virker det ulogisk, at man først vil trække penge ud af virksomhederne i form af begrænset afskrivning for senere hen at tilbageføre pengene i form af økonomisk støtte.

Det svarer til at tage penge op af den ene lomme og komme ned i den anden, og det bliver man som bekendt ikke rig af.

Kører af sporet
Det private erhvervsliv vil gerne agere lokomotiv i samfundets udvikling men må anstændighedsvis kræve, at landsstyret viser forståelse for sammenhængene i erhvervslivet og skaber en erhvervspolitik, der betinger, at kørslen kan ske under forsvarlige og betryggende omstændigheder.

I modsat fald risikerer man, at lokomotivet kører af sporet, og så bliver der for alvor "Koldt på toppen!!!"