Magert valgflæsk - men ingen realiteter

Se engang på kortene, bedøm, hvilke byer - der har eller ikke har - eksistensberettigelse. Når man har studeret dette, skulle man egentlig tro, at en ny koncenstrationspolitik ville stå øverst på selvstyrekommissionens liste over Grønlands mulige redningsplanker

Tirsdag d. 23. oktober 2001
Karl Therkelsen
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Forfordeling af anlægsmidler
Indfør fattigmandsskat
Kynisk hasardspil
Fri os fra de "onde"
Ønske: Betænkning om fremtidig bosætningspolitik!
Velkommen Sisimiut
Det er enten eller


Nu må de etablerede partier Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit samt Kandidatforbundet og de partiløse nærlæse deres løfter om råvaresikring af Royal Greenlands fabrikker og indfri de løfter, de har givet familien Grønland op til det sidste landstingsvalg.

Hvis ikke, må førende landspolitikerne ud af busken og fortælle, hvad de vil med familien Grønland, eller hvem i Grønland de vil tilgodese eller bebyrde.

Efter hjemmestyrets indførelse er et bestemt partis politik blevet magtvåben og en måde at give liv eller dødsstød til byerne. Man kan mene, at måden er blevet synlig, for synlig, fordi den har afgørende virkning og indflydelse og på, hvor der skal udvikles eller stagneres.

Panoramabilledet er blevet mere klart her på det sidste; de byers spidser, der ikke er partitro eller ikke har Siumutflertal, skal generes mest muligt. Det har borgerne i Paamiut, Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Aasiaat, Qaanaaq og her på det sidste Maniitsoq og deres borgmestre set utallige eksempler på.

Tidens overskrifter viser tydeligt, at det er de ovennævnte byer, der skal ofres på det højpolitiske alter og derfor konstant trues med fabrikslukninger og lignende.

Forfordeling af anlægsmidler
Læs finanslovene for anlægsinvesteringer i de sidste par årtier, når du får tid, og bekræft, hvilke byer, der udsultes - og hvilket, der fremmes.

Hvorfor er det de såkaldte Siumut-højborge, der har fået titlerne vækstbyer og har fået deres anlægsmidler fordoblet.

Indfør fattigmandsskat
Inuit Ataqatigiit har i længere tid bebudet, at rigmandsskat indføres. Modsætningen hertil vil være, at der bør indføres fattigmandsskat, alt efter i hvilken dele af landet, man bor i stedet for den ens landsskat, vi har idag.

Pudsigt nok er det altid på falderebet, at det Siumut-styrede landsstyre (herefter Styret) smider styret "håndklædet" og aflyser trusler om fabrikslukninger, så borgerne jubler med alt, hvad de har i lungerne.

Kynisk hasardspil
Styret og Siumut er ikke klar over, at de sagtens kan gennemskues. De aner vel, at de spiller hasard med Sakæus og Benjamins levned og fremtid, men gør det for at fremme deres moderparti.

Hvorfor skal Siumut-højborgen Uummannaq straffes, fordi byens kommunalbestyrelsesmedlemmer højlydt kritiserede Royal Greenland’s og Landsstyrets politik omkring fortsat etablering af landanlæg til hellefisk, og da byens kommunalbestyrelse foretrak at støtte indsætning med flere indhandlingsskibe, kom straffen i form af 50 procents indhandlingspligt for de private redere til Royal Greenland’s fabrikker og til Royal Greenland´s selvbestaltede indhandlingspriser. Først da byens Siumut-kommunalbestyrelse truede med at forlade deres moderparti, gav styret og Royal Greenland efter, men først troppede Siumut-toppen med Royal Greenlands konstituerede administrerende direktør i spidsen op i Uummannaq i en "mission Siumut-rescue" for at berolige uromagerne. Og alt blev ved det gamle.

I vore rækker har vi også siden hen funderet over, hvorfor KNI’s direktion pludseligt flyttedes til Sisimiut i 1994-95, da Atassut fik flertal i Maniitsoq’s kommunalbestyrelse, og de første trusler om fabrikslukninger blev fremsat. Den første trussel forstummede først, da kommunalbestyrelsen i 1997 valgte en Siumut-borgmester. Så kom det alvorlige RG-træk i år 2001. Byen fik igen Atassut-flertal i samarbejde med Inuit Ataqatigiit, månederne gav Royal Greenland fabrikken "dødsstødet". Er det tilfældigheder, der står på spil? Døm selv!

For ikke at glemme den velkendte "strategi", når der er et par år til et valgår, så bygges der nye fabrikker i byer og visse bygder - der strategisk placeres, til fordel for Siumuts partiprogram. I den mellemliggende tid skal vi betale prisen med fabrikslukninger. Men fabrikkerne bliver stående som monumenterne over fortidens luftkasteller.

Fri os fra de "onde"
Man har kaldt Royal Greenland for Grønlands mastodont, og det er præcis, hvad koncernen er i dag med sin enorme milliardgæld. Man skulle tro, Royal Greenland’s direktion ikke kender spillereglerne i det moderne samfund. Uden overskud er der ingen midler til udvikling, og så kan det kun gå tilbage.

I Suluk, Grønlandsfly’s flyvske magasin, er der en reklame, der siger "be free with Grønlandsfly". Grønlandsfly’s flyvske visioner om prisnedsættelser med modsat virkning, og den seneste "nyhed" om det danske konkurrenceråds mistanke om en slags kartel-aftale mellem SAS og Grønlandsfly må koste hoveder. Forinden det, så prøv at gøre dine billetudgifter op, og kræv passende erstatning for overpris fra begge selskaber.

Tænk at "nationale" luftfartsselskaber, det ene endda med hjemmeadresse her i Grønland ustraffet kan misbruge sin position i samfundet til en ublu prispolitik.

"Befri" landet først for "aktieselskaberne", Grønlandsfly og Royal Greenland, de hører til kolonitidens og statens svøbe.

Hvem skal så betale den høje pris for at lukke de to? Det mest tiltalende bud er: Lad Grønlands onde ånd USA betale for dets stadige intervention af Pituffik/Thule mod inuhuits vilje.

Vær sikker på, at det Grønlandske samfund uden "dem" sagtens kan opnå langt bedre resultater fremover.

Ønske: Betænkning om fremtidig bosætningspolitik!
Det kan aldrig være for sent, hvis partierne overfor befolkningen introducerer deres fremtidige bosætningspolitik.

I tidernes morgen har vi levet af at følge og flytte efter vor fangstdyr. Den tid er en saga blot, nu må vi følge den nye sti og følge med tiden.

Med de store følgeudgifter til driften af infrastrukturen i dag i Nunarput må det være på tide at undersøge mulighederne for en helt ny betænkning om befolkningskoncentration, for eksempel i Sisimiut.

Når Sisimiormiut’s ikke så ringe idé om at etablere en vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut er drøvtygget af toneangivende politikere, må ærmerne smøges op, og der må arbejdes på det nye visionære mål, som formentlig vil åbne for uanede muligheder for landet.

Denne nye vision kræver en ny Moses og andre nye, ikke dem vi kender idag. Men rigtig nye, for nye koste fejer bedst, og der er meget at feje.

Se engang på kortene, bedøm, hvilke byer - der har eller ikke har - eksistensberettigelse. Når man har studeret dette, skulle man egentlig tro, at en ny koncenstrationspolitik ville stå øverst på selvstyrekommissionens liste over Grønlands mulige redningsplanker.

Velkommen Sisimiut
Drop ideerne om et nyt altantlufthavn i Akia ved Nuuk, dyre tunneller og broer, som vi kender fra Færøerne, og nye satellitbyer omkring Nuuk. Vi har ikke råd til det.

Hvad dur de enkelte byer så til?

Nuuk kunne være Universitets- og uddannelseby. Aasiaat er velegnet som forsyningsby for Nordgrønland. Ilulissat/Qeqertarsuaq kunne blive nye turist-mekkaer. Nordgrønlandske byer kan blive til produktionsbyer af alle former for hellefiskeprodukter (hvis det er det man vil). De enkelte sydgrønlandske byer kan bestemme sig for, hvilken af dem, der skal tage sig af videreudvikling af landbruget, så landet kan blive mere selvforsynende med kød af kvæg, svin og lam, frugt og grønt.

Al anden forædling af øvrige fiskeprodukter og non-food kan koncentreres i Sisimiut; der bliver Grønlands administrationsby for hjemmestyret og for ikke-hjemmestyrede selskaber. Som sagt, det er kun eksempler.

Der er ingen tvivl om, at disse forslag vil samle modstand, men har vi råd til andet?

Det er enten eller
Er man ikke mand nok for at indføre en helt ny bosætningspolitik, så er der kun ét at gøre:

Så kan man nemlig ligeså godt glemme alt om fabrikslukninger, huslejestigninger, fjernelse af alle former for tilskud til fiskerne- og fangerne, erhvervsstøtte, ublu prispolitik i Grønlandsfly. Dårligdommen vil fortsætte.

Glem ikke, at vi talmæssigt trods alt kun svarer til en middelstor dansk provinsby. Vi får stadigvæk de godt tre milliarder af kroner årligt i form af bloktilskud.

Udryd den berygtede overadminstration, der koster samfundet nær en milliard kroner årligt. Den danske stats bloktilskud må kunne disponeres langt bedre end man gør det i dag.