Vi vil have indsigt i fabrikkernes regnskaber

Vi kan tage Ilulissat som eksempel. Hvordan er de reelle priser for rejefiskerne i Ilulissat i forhold til indhandlingen og i forhold til om det er overskudsgivende og underskudsgivende? Det samme gælder for Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq, Aasiaat og så videre - hvordan er driften i forhold til de priser som fiskerne får?

Torsdag d. 8. november 2001
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik.

Hvis man ønsker at finde ud af, hvad de reelle priser er på rejerne i forbindelse med indhandlingen til landanlæggene, kan man ikke tage en vurdering blot ud fra de gamle indhandlingstakster. I forbindelse med at regne og finde frem til de reelle priser ønsker vi fra KNAPK at få indsigt i de enkelte rejefabrikkers regnskaber, ligesom vi ønsker at få indsigt i regnskaberne for Royal Greenland A/S’ virksomheder.

Såfremt vi skal bilægge striden om hvordan priserne skal være, og såfremt vi ikke skal blive ved med at beskylde hinanden for strukturproblemerne i landanlæggene, er det yderst nødvendigt at fiskerne, der indhandler til landanlæggene, får indsigt i fabrikkernes oplysninger. Først derefter vil man efterhånden opnå gensidig forståelse.

Vi kan tage Ilulissat som eksempel. Hvordan er de reelle priser for rejefiskerne i Ilulissat i forhold til indhandlingen og i forhold til om det er overskudsgivende og underskudsgivende? Det samme gælder for Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq, Aasiaat og så videre - hvordan er driften i forhold til de priser som fiskerne får?

Særskilt ønsker vi at finde ud af hvordan driften er i fabrikken i Glyngøre? Hvordan er økonomien? Er den overskudsgivende eller underskudsgivende? Hvordan ser regnskaberne ud for virksomhederne i Tyskland, har de underskud eller overskud? Drives virksomhederne helt adskilt, holdes deres regnskaber adskilt i forhold til virksomheden i Grønland?

Da vi er hovedleverandører af fangsten til Royal Greenland A/S’ fabrikker, vil vi hermed have indsigt i alt statistisk materiale. Med hensyn til den forretningsmæssige drift er vi i KNAPK godt klar over at værdien på 3.500 tons indhandlede rejer ikke kun er på 23-25 millioner kroner, men ifølge talmateriale har disse en værdi på 100-120 millioner kroner, hvis tallet ikke er større. Vi er ligeledes godt klar over at værdien på 7.000 tons indhandlede rejer ikke kun er på 50 millioner kroner, men er endog oppe på 300 millioner kroner.