De betroede talenter

Redegørelsen skal blot ses som et led i en proces, der vil skulle bane vejen for en række meget konkrete tiltag med det formål at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Nogle af disse tiltag vil kræve politisk handling ...

Fredag d. 4. januar 2002
Jonathan Motzfeldt
Emnekreds: Erhverv, Politik, Råstoffer.

Mange kloge folk har gennem årene beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvordan vi indretter vort samfund, så vi får det bedst mulige udgangspunkt i forhold til at kunne skabe nye levedygtige virksomheder og udvikle de allerede eksisterende. Uden gode svar på dette spørgsmål vil vi fortsat være ensidigt afhængige af indtjeningen af valuta, fra fiskerisektoren samt bloktilskuddet fra den danske stat. Det er derfor helt afgørende at vi ved fælles hjælp får skabt grobund for et mere differentieret og dynamisk erhvervsliv, hvor flere sektorer bidrager betydeligt til samfundshusholdningen. Det er nødvendigt hvis vi som nation skal opnå flere frihedsgrader, som er det erklærede mål for det nuværende Landsstyre og som det blev udtrykt i den strukturpolitiske handlingsplan i september 2000.

Der er for så vidt ikke noget nyt i ovenstående, ligesom en række af problemerne med at få virkeliggjort de ønskede mål ikke er ubekendte, endsige ligger uberørte hen. Som landsstyremedlem medansvar for alle andre erhverv end fiskeri- og fangsterhvervene påhviler der mig naturligvis en særlig pligt til at medvirke til at etablere nogle gunstige overordnede rammer for virksomhederne samt til i det hele taget at indrette samfundets struktur på en facon, som understøtter en udvikling i retning af større konkurrencedygtighed på alle planer. Vi står således ikke med en enkel opgave, der kan løses alene ved hjælp af enkeltstående reformtiltag eller løses af Landsstyret og Landstinget alene, langtfra. Ansvaret er et fælles anliggende for hele samfundet, hvor vi vel og mærke må prøve at sætte os ud over nogle af de mange særinteresser, som i alt for høj grad synes at præge erhvervsdebatten i dagens Grønland - med megen larm, men for få reelle fremskridt til følge.

Mange faktorer er med til at påvirke vore virksomheders udviklingsmuligheder - og en hel del af dem bestemmes af virksomhederne selv i et samspil mellem virksomhedens ledelse og dens ansatte. Heldigvis er der en øget opmærksomhed på nødvendigheden af at satse på uddannelse hos stadigt flere virksomheder - både uddannelse af ledere og medarbejdere. Dette er en meget væsentlig forudsætning for at kunne udnytte nye muligheder, men også i stigende grad for overlevelse. Stadig færre virksomheder kan forvente at leve et sikkert liv i ly af et monopol, som vort lands geografi ellers naturligt har givet årsag til. En udvikling der stiller krav til det grønlandske samfund, skal vi ikke være kede af. Tværtimod bør vi tage det som en kærkommen udfordring, der er velegnet til at give nye mål for borgere og virksomheder samt administrationen i kommunerne og Hjemmestyret.

Som landsstyremedlem for erhverv vil jeg på Landstingets forårssamling præsentere en redegørelse om erhvervsfremme- og handelspolitik, der vil tage udgangspunkt i de vilkår, som vore iværksættere og virksomheder står over for og som er bestemmende for deres udviklingsmuligheder. Redegørelsen skal blot ses som et led i en proces, der vil skulle bane vejen for en række meget konkrete tiltag med det formål at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Nogle af disse tiltag vil kræve politisk handling - og det vil ske. Andre forudsætter aktiv deltagelse fra vore virksomheder eventuelt i samarbejde med erhvervsudviklingsinstitutioner som Sulisa og Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd, uddannelsesinstitutioner eller lokale og regionale erhvervsråd.

Sagen er jo, at det endelige ansvar for at skabe fremgang ligger ude i den enkelte region i et samarbejde mellem de relevante partnere, i det konkrete samarbejde mellem forskellige virksomheder og på mere overordnet niveau ved netværksdannelse, også på tværs af kommunegrænser. Kun på den måde vil vi blive i stand til at udnytte de mange potentialer, som vort land på mange måder er rig på. Der påhviler os alle en forpligtelse til at søge disse omsat til konkret handling, etablering af virksomheder, skabelse af bæredygtige arbejdspladser og ny produktion, som i den sidste ende kan bidrage til at finansiere vort samfund. Det kræver i den sidste ende, at vi hver især - og i fællesskab - formår at forvalte de til os betroede talenter på ansvarlig vis, som også lignelsen herom i Mathæus-evangeliet tilsiger os at gøre. Det være sig, uanset om vi taler om en snarlig etablering af en guldmine i Kirkespirdalen, produktion af fødevarer af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, udvikling af et bæredygtigt turismeerhverv, gennemførelse af omfattende renovering og nybyggeri med en stigende andel af grønlandsk beskæftigelse og med brug af grønlandsk producerede materialer.

Eksempelvis vil den helt store udfordring indenfor råstofsektoren være at integrere denne industri i det eksisterende erhvervsliv. Her kræver samarbejdsvilje mellem en række forskellige aktører. Landsstyret vil gøre sit yderste for at processen lykkes. De hidtidige erfaringer fra Nalunaq tyderpå, at viljen er tilstede hos parterne, idet op til 50% af arbejdskræfterne i efterforskningsfasen har været hjemmehørende. Tingene kan lykkes, hvis - eller rettere når - vi virkelig vil.

Lad derfor samarbejde omkring udvikling af erhvervslivet være et fælles ønske og mål i det nye år.
Godt nytår.