Landsstyrets zig-zag-kurs

Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion

Lørdag d. 19. januar 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Royal Greenland i krise, Økonomi.

Den 20. december besluttede landsstyret at tilføre kapital til Royal Greenland. Mindre end tre uger efter den 10. januar besluttede landsstyret at trække tæppet væk under Royal Greenlands landbaserede produktion.

Det er zig-zag politik, som vil noget. Og det er på trods af, at de beregninger, som beslutningen 10. januar er baseret på, var færdige den 12. december og i hvert fald landsstyremedlem Hans Enoksen burde have kendt dem,. Det er hans udvalg, som har foretaget beregningerne og skrevet rapporten, som giver den hjemmestyreejede virksomhed store problemer i den landbaserede produktion.

Da landsstyret tilførte Royal Greenland kapital den 20. december og bad virksomheden om at udarbejde strategiplan var der ingen advarselssignaler om, at koncernen ville miste adskillige tusinde tons råvarer til fabrikkerne i land.

Den indenskærs kvote er på 37.000 tons heraf blev der fanget 29.000 tons i 2001. Royal Greenlands strategiplan gik før 10. januar ud på, at få indhandlet så stor en del af kvoten som muligt til fabrikkerne. Derved ville koncernen kunne skabe bedre økonomi i den landbaserede produktion, og koncernen var parat til at forhøje indhandlingspriserne til fiskerne. Samtidig ville koncernen kunne øge beskæftigelsen på land.

Forhandlingerne med fiskerne starter i dag fredag, men efter at landsstyret nu tillader, at 10.000 tons af den indenskærs kvote må produceres ombord, er der ikke længere grundlag for at give fiskerne højere indhandlingspriser. Enoksen-udvalget har tilsyneladende ikke taget højde for, at flere af de fiskere, der nu investerer i indenskærs søkogere, var Royal Greenlands bedste leverandører af isede rejer til produktionen af kogte pillede rejer.

Samtidig har man heller ikke taget højde for, at Royal Greenland mister en stor del af grundlaget for sit unikke produkt af kogte pillede rejer. Det er enestående, fordi det er baseret på ikke frosne råvarer.

Desuden er Enoksen-udvalgets rapport baseret på, at mens Royal Greenland mister 40 arbejdspladser på land, skaber det de nye indenskærs trawlere 80 nye arbejdspladser. Man kan undre sig over den beregning, fordi flere af de fiskere, som går over på de store trawlere allerede er i fiskeriet. Så vi tvivler på at der er tale om nye arbejdspladser. Der er blot tale om erstatning af arbejdspladser på mindre fartøjer, som går ud af fiskeriet.

Endelig er Enoksen udvalgets konklusion baseret på, at der er flere penge at tjene på de store trawleres egenproduktion, end Royal Greenland taber på mindre landbaseret produktion. Royal Greenland mister et dækningsbidrag på 45 millioner. Med de nuværende verdensmarkedspriser kan det diskuteres, hvor meget de store trawlere tjener, det er i hvert fald en kendsgerning, at mange fisker og producerer med røde tal på bundlinien.

Men her er vi nok ved sagens kerne. Politikerne mener tilsyneladende, at vi skal stoppe den landbaserede produktion og flytte den ud på havet.

Men hvis det er fiskeripolitikken, var det så ikke en idé, at landsstyret meddeler Royal Greenland, så koncernen kan lægge en strategi, der er i overensstemmelse med den politik, man vil føre.

Konsekvensen af beslutningen 10. januar er, at Royal Greenland lukker fabrikken i Aasiaat. Det koster virksomheden 35 millioner, som Enoksen-udvalget vist har glemt t tage højde for.

Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion.