Svar til "Overmennesker"

Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde

Fredag d. 8. februar 2002
Peter Davidsen
Emnekreds: Erhverv, Jagt, Kultur og samfund, Love og konventioner, Miljø og natur, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Tankerne der fremsættes i lederen er som sædvanlig stærkt præget af dansk mentalitet. Redaktøren har formentlig endnu ikke forstået at der findes folk, der ernærer sig af fangst her i landet. Og at man må tage hensyn til fangererhvervet når der tages initiativer til sikring af fangstdyrene til lands og til vands.

Der findes ikke folk der har fangst som hovederhverv, hverken i Danmark eller i andre lande. Og netop på grund af den omstændighed kan der herhjemme ikke udarbejdes lignende forordninger, som findes i Danmark eller andre lande.

I mange år har fangerne drevet deres erhverv på en tryg måde, og under hensyntagen og medvirken til bevarelse af fangstdyrene.

I dag er fangeren kommet i fare, fordi der politisk iværksættes strenge restriktioner uden at der ydes nogen former for kompensationer overhovedet, hvilket er helt uacceptabelt.

Indtil videre er der politisk ringeagt for fangsterhvervet. Man vil ikke udvikle de oprindelige folks erhverv, hvor sælskindspriserne har været meget lave i mange år. Man ønsker ikke at forædle fangsten, og det er endog stadigvæk forbudt at bringe det med ind i forretningerne. Skønt fangerne til stadighed ønsker at der iværksættes en produktion af landets egne ressourcer til fordel for fangerne, sidder man dette overhørig.

Til gengæld sker der til stadighed ubegrænset import af produkter fra andre lande, såsom kyllinger, svin, grisehaler, kødben uden kød, uden at belægge dem med afgifter overhovedet.

Vi fangere mener, at der bør sættes høje importafgifter på disse produkter og at udbyttet fra afgifterne bør anvendes til at udvikle eventuelle fangstprodukter til hjemmemarkedet. Et land der har selvstyretanker kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde.

I dag er fangeren i fare, fordi der er sat begrænsninger på hans erhverv i ni måneder om året, så man kan sige at han er blevet tvunget i knæ.

Hvem er det der bringer fangstdyrene i fare? Fangerne? Nej, overhovedet ikke!

Lad os tage Nuuk som eksempel: Der findes 68 erhvervsfangere i Nuuk, mens der er over 2000 fritidsjægere. Det betyder at tjenestemænd og lønmodtagere stadigvæk tager del i fangsten på kvoterede fangstdyr, og man skeler ikke til de mange joller, som nedlægger mange flere fangstdyr i forhold til fangerne hver dag. Til trods for denne omstændighed giver man kun fangeren skylden for at reducere fuglebestanden.

I ynglesæsonen kommer der rigtig mange folk ud på øerne, og her giver man kun fangeren skylden, på trods af det ikke er tilfældet.

Det er ikke kun dette. Også om sommeren og efteråret når ørred- og laksesæsonen starter er det fritidsjægerne der udnytter bestandsområderne stærkest. Det kan ingen modsige.

AG påpeger at fangerne er gammeldags. Man skulle tro at der ikke findes en fuglebekendtgørelse i Grønland. Naturligvis findes der en bekendtgørelse, som værner om alle fugle i ynglesæsonen i op til flere måneder, og fangerne har tilsluttet sig disse forordninger.

Kære Landsstyre, man må begrænse den frie adgang til fangst såfremt fuglene skal beskyttes.

Ud fra landets geografiske placering har landets befolkning en fangstkultur, som enhver bør have forståelse for. Som følge af de geografiske, miljømæssige og klimatiske forhold i landet kan man ikke drive landbrug i stor udstrækning, således at der er meget begrænsede muligheder for at drive svine- og kvægavl, som er almindelige i de sydlige himmelstrøg.

I dette land er der stor politisk lede ved fangererhvervet, således at der ikke eksisterer indhandlingsmuligheder for fangerne. Det eneste politikerne laver i dag, er at "kunne drive ubegrænset fangst i lighed med fangerne".

Rensdyrkød, fugle, og endog hvalkød, må ikke bringes ind i forretningerne. Til gengæld er der fri import af kød fra andre lande, kyllinger, grisehaler, omfattende kødben af svin og okse, og kyllingemix, uden nogen former for importafgifter.

Landets egne ressourcer er trods alt vores egen spise, men de udnyttes ikke på anden måde.

Jeg synes at man skal organisere det sådan, at det kun bliver fangerne der får ret til at nedlægge kvoterede fangstdyr. På den måde vil der nemlig blive iværksat store beskyttelsesforanstaltninger. Vi kan nemlig se, hvor meget byttedyrene vil falde på årsbasis, hvis det sker.

Man bør stoppe den frie adgang til fangst. Det er på høje tid at bringe den dårlige behandling af fangerne til ophør.

Endvidere bør den ufine adfærd i Direktoratet for Miljø ophøre, for direktoratet har truet med at eksporten af sælskind vil falde., fordi man mener efterspørgslen vil falde.

Hvis det bliver tilfældet, vil det ikke være på grund af fangerne, men direktoratets accept af at der drives fri fangst for alle.

Et landsstyremedlem der fremsætter trusler er uværdig og kan ikke bruges.

Udfør et godt arbejde for borgerne i stedet for at fokusere for meget på udlandet, og hold op med at ofre borgerne blot der fremsættes meninger fra udlandet. I har grund til at lade omverdenen vide, at landet også har en befolkning, der ernærer sig af fangst.

Det er sådanne politikere vi har brug, men de findes bare ikke her i landet.
AG: Kære Peter Davidsen

Den dag, der ikke er flere fugle, er det lige meget, om vi har gode eller dårlige politikere - eller for den sags skyld fangere - for så er det slut med fangsten.

Det er rigtigt, at fangerne skal favoriseres, når det gælder fangst, men helt at udelukke fritidsjægere er vel for alvor et udtryk for mangel på forståelse for grønlandsk kultur og traditioner. Den nye fuglebekendtgørelse tager hensyn til fangerne og indfører yderligere begrænsninger i jagten for fritidsjægerne.

Det er urimeligt at nedvurdere en danskers argumenter, fordi han er dansk. Hvis man her i landet kun vil acceptere "grønlandsk tankegang", isolerer man sig og får lov at leve alene i en verden, der bliver mere og mere fælles om alting.

Venlig hilsen
Jens Brønden