Royal Greenland under anklage

Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har Royal Greenland en afgørende betydning for grønlandsk økonomi. Derfor har nyheden om, at virksomheden er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund

Søndag d. 10. februar 2002
Lars Attrup
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Kultur og samfund, Politik, Royal Greenland i krise, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Nære relationer
Prøvede kræfter
Forargelse
Helbredsproblemer
Privatisering


Anklager om kammerateri, inkompetance og korruption hagler ned over grønlandske toppolitikere og flagskibet i grønlandsk erhvervsliv, Royal Greenland.

Med en omsætning på 3,5 mia. kr. har virksomheden en altafgørende betydning for grønlandsk økonomi.

Derfor har nyheden om, at virksomheden angiveligt er på vej mod et underskud omkring 270 mio. kr. sendt chokbølger gennem hele det grønlandske samfund.

Men dette chok er fulgt af et endnu større: I løbet af 2001 - mens Royal Greenland oparbejdede det meget store underskud - forlod to topchefer firmaet. Af officielle pressemeddelelser fremgår det klart, at begge forlod virksomheden frivilligt.

Alligevel modtog de hver et gyldent håndtryk på omkring 7 mio. kr., oplyser den grønlandske avis Sermitsiak.

Det kaster ekstra benzin på forargelsen, at de to chefer er blevet forgyldt næsten samtidig med at Hjemmestyret - der ejer Royal Greenland - bevilgede 200 mio. kr. i støtte til den økonomisk nødlidende virksomhed.

Jyllands-Posten har talt med flere nuværende og tidligere medlemmer af det grønlandske parlament - Landstinget - som er rasende og føler sig ført bag lyset. De betegner sagen som et af mange rystende eksempler på det kammerateri og korruption, der følger af en total sammenfiltring af erhvervsliv og politik på Grønland.

Nære relationer
Begge de to fratrådte topchefer havde således nære relationer til det politiske parti Siumut, som er dominerende i Hjemmestyret. Det Hjemmestyre, der som sagt ejer 100 pct. af aktierne i Royal Greenland.

En af de forgyldte chefer er Lars Emil Johansen. I dag er han medlem af Folketinget for Siumut og i tidens løb har han været placeret på en lang række topposter i partiet.

Prøvede kræfter
I 1997 fik Lars Emil Johansen lyst til at prøve kræfter med erhvervslivet, og trådte direkte ind i en stilling som vicekoncernchef i Royal Greenland..

"Ja, det kan være svært at forstå, hvordan det kan lade sig gøre, når han er skolelærer og intet ved om erhvervsliv," medgiver Anders Nilsson - medlem af det grønlandske Landsting 1995 - 2001 og finansudvalget for det liberale parti Atassut. Han forklarer:

"Den daværende direktør for Hjemmestyret var bestyrelsesformand i Royal Greenland. Samtidig var Lars Emil via sin post som landsstyreformand politisk chef for virksomheden. Derfor var det ret smertefrit at få ryddet eventuelle forhindringer af vejen, så Lars Emil kunne forlade sine politiske topposter i Hjemmestyret og skifte dem ud med chefstillingen i Royal Greenland. Sådan fungerer tingene i udpræget grad på Grønland. Hjemmestyret kontrollerer en meget stor del af erhvervslivet, og derfor uddeles chefstillinger og bestyrelsesposter som belønning til gode venner af især det dominerende parti Siumut. I den sammenhæng er det som udgangspunkt helt sekundært, om folk er kvalificerede. Ofte uddeles de bedste bestyrelsesposter som plaster på såret til gode parti-soldater, der ikke er blevet genvalgt," fortæller Anders Nilsson.

Han undrer sig ikke over, at Lars Emil Johansen angiveligt har formået at få indbygget en klausul om et gigantisk gyldent håndtryk.

Forargelse
Det, der især vækker forargelse, er imidlertid, at den store godtgørelse tilsyneladende kommer til udbetaling, selv om Lars Emil Johansen frivilligt har valgt at forlade virksomheden.

I en officiel meddelelse fra Royal Greenland, dateret 25. oktober 2001, hedder det således, at Lars Emil Johansen "har besluttet", at skifte lederrollen ud med en tilbagevenden til politik.

Dertil kommer, at de gyldne håndtryk uddeles på trods af, at virksomheden efterlades i en miserabel økonomisk stand.

"I 1996 pumpede Landsstyret 270 mio. over i Royal Greenland til såkaldte kapacitetstilpasninger. I 1998 købte Landsstyret en række af virksomhedens tabsgivende aktiviteter for 80 mio. kr., og i 2001 pumpede Landsstyret yderligere 200 mio. over i Royal Greenland for at rette op på økonomien. Samtidig har virksomheden altså råd til at udbetale checks á 7 mio. kr. til de chefer, der har kørt den i sænk," konstaterer Anders Nilsson.

De forhold betegner, Per Berthelsen, medlem af Landstinget, som "utroligt provokerende".

"De rager til sig på trods af, at de intet har præsteret. Det er tragisk at skulle sige det, men grønlandsk politik og erhvervsliv minder mere og mere om en bananrepublik".

Per Berthelsen har trods sin post i Landstinget intet kendt til aftalen om fratrædelsesgodtgørelser. Han hævder, at det er umuligt for de folkevalgte parlamentsmedlemmer at få indsigt i, hvad der foregår i Royal Greenland på trods af, at der er tale om et offentligt selskab.

"Selskabet er utroligt lukket, hvilket blandt andet skyldes, at det er alle de gode venner af partiet (Siumut, red.), der får tildelt de centrale poster - især i bestyrelsen. Jonathan Motzfeldt, der er leder af Landsstyret, ved formentlig, hvad der foregår. Men den viden når aldrig videre til Landstinget. Dertil kommer, at han i årevis har kørt politisk parløb med sin gode ven Lars Emil Johansen, som er gode venner med den anden fratrådte topchef Ole Ramlau-Hansen. På den måde er politik og erhvervsliv totalt filtret sammen, og resultatet er katastrofalt for vores land," mener Per Berthelsen.

Helbredsproblemer
Også Ole Ramlau-Hansen fratrådte officielt efter eget ønske.

"Angiveligt på grund af helbredsproblemer. Alligevel er det helt utilstedeligt, at også han tilsyneladende modtager en gigantisk fratrædelsesgodtgørelse. Trods alt har han det heller ikke værre, end at han allerede er tiltrådt en post som adm. direktør i Greenland Resources," tilføjer Per Berthelsen.

Per Berthelsen kender talrige eksempler på, at topposter i grønlandsk erhvervsliv uddeles som belønning til gode partikammerater. Og han frygter for konsekvenserne:

Privatisering
"Man burde privatisere virksomhederne eller i hvert fald sikre, at det var kompetente erhvervsfolk og ikke detroniserede politikere, der blev placeret på topposterne. I løbet af de seneste seks år er gælden i Royal Greenland eksploderet til knap tre mia. kr. Jeg frygter, at det ender i et regulært sammenbrud," siger Per Berthelsen.

Han blev for nylig smidt ud af partiet Siumut, fordi han krævede professionelle bestyrelser og et stop for udpegning af partikammeraterne til topposterne.