En dum undskyldning, et dårligt forslag og almindelig misinformation

De planlagte projekter strander fortsat et sted i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Og hvis de på et tidspunkt bliver sendt ud, bliver der tale om forcerede projekter både på projektstadiet og i opførelsesterminen. Og forcerede projekter koster. Det ved alle andre end politikere og embedsmænd, der fortsat tumler rundt i bureaukratisk ubeslutsomhed

Fredag d. 15. februar 2002
Ole Rud
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik.

Det synes kun at være fantasien, der sætter grænser for lavmålet på det politiske debatniveau. En formodning, der et par gange er blevet bestyrket af landstingsmedlem og viceborgmester i Nuuk, Per Berthelsen, Demokratisk Parti, og hans kollega í Tinget, Finn Karlsen fra Atassut.

De har begge været på gratis stemmefiskeri, og det er der kommet en dum undskyldning og et dårligt forslag ud af.

Og som om at det ikke var nok, er d’herrer blevet suppleret af en journalist, der med en åbenlys mangel på aktuelle nyheder, har plukket lidt i en gammel rapport fra Statsministeriets Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi og diverteret Radioavisens sagesløse lyttere med gamle nyheder.

Rapporten er godt nok dateret februar, men det er februar 2000. I alle tre tilfælde er det bygge- og anlægsbranchen, der har måttet holde for.

Partiejer Per Berthelsen tegner sig for ugens dumme undskyldning. I Nuuk Ugeavis nr. 6 lykkes det ham fuldstændig udokumenteret at bortforklare kommunalbestyrelsens åbenbart manglende vilje til at sikre et værested for børn. Med den berømte slagterhunds frækhed lægger han ensidigt skylden for det kommunale nøl over på bygge- og anlægsbranchen. Hans påstand er, at "i dag er det blevet sådan, at byggebranchen sætter priserne tårnhøjt, når de opdager, at det offentlige vil bygge. Det samme sker, når private husejere vil sælge. De sætter også husprisen urealistisk højt, når det offentlige vil købe. Resultatet er, at det hele går i stå, for ingen vil betale de priser."

Udsagnet har karakter af politisk plat. Per Berthelsen, der har erklæret sit parti for liberalt, burde vide noget om markedstendenser og prisdannelse med udgangspunkt i udbud og efterspørgsel i Grønlands råde. Men hans politiske kasketter skygger åbenbart for indsigt i de forhold, der sætter bygge- og huspriser.

I stedet for at bruge sit politiske krudt på at skyde efter entreprenør- og håndværksvirksomheder, burde han overveje at bruge sine politiske mandater til at kigge hjemmestyret og Nuup Kommuneas planlægning af bygge- og anlægsaktiviteter efter i sømmene.

Hvis der var orden i det offentliges planlægning inden for denne sektor med en naturlig byggerytme, med fornuftige projekteringsfaser hen over vinteren, med udbud i det tidligere forår og anlægs- og opførelsesterminer i løbet af sommeren og eventuel indvendig færdiggørelse om vinteren, ja, så ville både Per Berthelsen og alle vi andre få meget mere byggeri for skattekronerne. Men på grund af den hulter-til-bulter planlægning, som Per Berthelsen og hans politiske kolleger i den sidste ende har ansvaret for, så sker der nemt en overophedning af markedet med stigende priser til følge. Det er en del af de liberale spilleregler, Per Berthelsen ellers hylder ved festlige lejligheder og i valgsituationer. Den samme lektie burde formanden for Landstingets fiskeriudvalg, Finn Karlsen, tage ved lære af. Han var også i ugen, der gik, ude efter bygge- og anlægsbranchen. Karlsen var kommet i tanke om, at man kunne finde yderligere 60 millioner kroner til det tilskudshærgede fiskeri ved at snuppe lidt penge fra Bygge- og Anlægsfonden. Ifølge Finn Karlsen ville op imod et par hundrede millioner kroner af godt syv hundrede millioner, der er afsat på årets finanslov, næppe blive brugt. Og det sidste er formentlig rigtigt. Netop fordi hulter-til-bulter-planlægningen fortsætter.

Selv ikke tidligere landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynges afgang og fjernelsen af en byggeplanlægning i overensstemmelse med finansloven. De planlagte projekter strander fortsat et sted i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Og hvis de på et tidspunkt bliver sendt ud, bliver der tale om forcerede projekter både på projektstadiet og i opførelsesterminen. Og forcerede projekter koster. Det ved alle andre end politikere og embedsmænd, der fortsat tumler rundt i bureaukratisk ubeslutsomhed.

Og som om der ikke var politisk bragesnak nok i den afvigte uge, så lykkedes det også en kæk medarbejder ved Radioavisen at sætte et journalistisk æselspark ind mod bygge- og anlægsbranchen. Hun fandt en gammel rapport, som hun læste højt af. Og hun forklarede, at byggeomkostningerne er betydeligt højere i Grønland end i Danmark, og at konkurrencen på det lokale marked er utilstrækkelig.

Hun glemte imidlertid - eller vidste det sandsynligvis ikke - at Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi, har erkendt, at der ikke er dokumentation for netop den konklusion. Det rådgivende udvalg har måttet erkende, at det netop er dårlig planlægning fra det offentliges side, der er hovedårsagen til de højere byggepriser. Det sammen med langt mere krævende byggereglementer og standarder. Og igen kombineret med de grønlandske jordbunds- og klimatiske forhold.

De sidste faktuelle forhold kan formentlige hverken Per Berthelsen, Finn Karlsen eller en medarbejder på Radioavisen for den sags skyld gøre noget ved.

Men det ville være ganske klædeligt, om de sætter sig lidt ind i sagerne, inden der slås politisk plat på dem.