Trængsel ved håndvasken

Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren

Fredag d. 15. februar 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Royal Greenland i krise, Økonomi.

Grønland er landet, hvor alt kan lade sig gøre. Og landet hvor de ansvarlige direktører og politikere får lov at løbe fra regningen. Der er vel egentligt ikke så sært, at folk ikke gider betale deres ESU, BSU, husleje og al anden gæld, når landets ledelse uden mindste konsekvens spiller Matador med samfundets penge. Tværtimod bliver "naalagak’erne" forgyldt for deres fejl ud fra devisen: Desto større tab, jo gyldnere håndtryk.

Imens må folkeskolens elever i Qeqertaq undervises i badeværelser og fyrrum og holde frikvarter på lokummet. I Nanortalik burde skolen jævnes med jorden i stedet for at smitte børnene med tuberkulose. Og epidemien, der startede sidste år, får lov til at sprede sig i faldefærdige, utætte huse, for vi har jo ikke råd til at bygge nyt. Pengene bliver i stedet brugt til flotte luftkasteller, som tapper samfundet for alle vore kræfter og kapital, så der ikke er ressourcer til at sikre befolkningen de mest grundlæggende forhold.

Forfejlede projekter i millionklassen står i kø for at finde en ansvarlig - Disko, Puisi, landingsbanen i Qaanaaq og senest Royal Greenland, for lige at nævne de mest spektakulære projekter i de senere år, men der er trængsel ved håndvasken. Alle vasker hænder og siger: - Det er ikke min skyld. Jeg kendte ikke noget til den sag.

Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren.

Grundlaget for Grønland vakler, fordi dyre flotte projekter er vigtigere, end at befolkningen har sunde boliger og børnene ordentlige skoleforhold.

Kravet er, at politikerne prioriterer befolkningens levevilkår højere end deres egne prestigefyldte fantasiprojekter. Vi har brug for drengen, som i H. C. Andersens eventyr "Kejserens nye klæder" råbte: - Han har jo ikke noget på!

Kravet er som i Farum Kommune, at der bliver foretaget uvildige undersøgelser af de økonomiske dispositioner i sælpølsefabrikken Puisi og i flagskibet Royal Greenland. Der er så store offentlige interesser involveret i Puisi og ikke mindst Royal Greenland, at dette folkekrav straks må opfyldes. Undersøgelsen skal både omfatte forhold til samarbejdspartnere her i landet og forhold i udlandet.

Mens køen ved håndvasken bliver længere og længere, mødes politikerne og andet godtfolk i disse dage i Nuuk for at drøfte selvstyre i Grønland.

Og det er lige præcis, hvad politikkerne og direktørerne har brug for: At lære at styre sig selv.