De har jo ansat hinanden

Lars Emil Johansen havde jo forud for ansættelsen af Ole Ramlau-Hansen tidligere haft et afbræk i sin politiske karriere, hvor han i en periode var arbejdende bestyrelsesformand i Royal Greenland og kørte virksomheden mere eller mindre i sænk. Så vidt jeg husker, sluttede han med at kreere Ole Ramlau-Hansens ansættelseskontrakt

Tirsdag d. 19. februar 2002
Niels-Jørn Jakobsen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Erhverv, Kultur og samfund, Politik, Royal Greenland i krise, Økonomi.

Jeg læser normalt med stor interesse AG's ledere; men jeg må nok indrømme at "Enøjet heksejagt" i nr. 12 af 12. februar 2002 i høj grad har påvirket mit syn på bladets objektivitet og upartiskhed i negativ retning.

Om det er undertegnede, der set fra sidelinien, er "enøjet", eller det er lederskribenten, der er "enøjet" og forudindtaget på grund af relationerne i redaktionen (AGs redaktionssekretær Laila Ramlau-Hansen er gift med tidligere koncernchef Ole Ramlau-Hansen - red.), skal jeg lade være usagt. I den øvrige del af verden ser RG-kontraktskandalen imidlertid således ud:

Lars Emil Johansen havde jo forud for ansættelsen af Ole Ramlau-Hansen tidligere haft et afbræk i sin politiske karriere, hvor han i en periode var arbejdende bestyrelsesformand i Royal Greenland og kørte virksomheden mere eller mindre i sænk. Så vidt jeg husker, sluttede han med at kreere Ole Ramlau-Hansens ansættelseskontrakt.

Da landsstyreformand Lars Emil Johansens stol til sidst blev for varm, hvad var så mere rimeligt, end at koncernchef Ole Ramlau-Hansen kreerede en ansættelseskontrakt (ifølge Berlingske Tidende d. 11. feb. 2002 sker det "egenhændigt og uden om bestyrelsen!") til Lars Emil Johansen som vicekoncerndirektør i Royal Greenland.

På det tidspunkt, hvor kontrakten bliver forhandlet på plads, er det ikke en hvilken som helst Lars Emil Johansen. Det drejer sig om Grønlands landsstyreformand Lars Emil Johansen, der samtidig er øverste repræsentant for ejeren Grønlands Hjemmestyre!!

AGs leder har ret i, at "det er vel først og fremmest ejeren, der skal klandres for de urimeligheder, som ansættelseskontrakterne måtte indeholde, ikke de ansatte". Jeg vil nok selv have fundet en stærkere formulering en urimeligheder om disse skandaløse forhold.

Med hvem var det så, der var ansat til at agere på ejeren vegne?
  1. Det var Lars Emil Johansen, der som arbejdende bestyrelsesformand, fik skrevet kontrakt med Ole Ramlau-Hansen.
  2. Det var Ole Ramlau-Hansen, der som koncernchef, fik skrevet kontrakt med Lars Emil Johansen.
Det er forundrende, at bestyrelsesformand Uffe Ellemann-Jensen spiller forundret, selv om han først tiltræder som bestyrelsesformand i 1999 (Uffe var jo næstformand i 1997) helt ærligt!? Hvad får en bestyrelsesformand/næstformand egentlig sit fyrstelige honorar for? Skal han ikke optræde ansvarlig på ejerens vegne?
Kære Nils-Jørn Jakobsen Idet jeg henviser til mit svar til Per Berthelsens indlæg om samme emne skal jeg på denne plads blot understrege, at AGs omtale af den såkaldte skandalesag ikke er påvirket af, at redaktionssekretær Laila Ramlau-Hansen er gift med den tidligere koncernchef. Det havde tvært imod været lettere at afvise emnet og debatten, hvis disse personlige relationer ikke havde været der. Venlig hilsen Jens Brønden