Bestyrelsens første job

Flere bestyrelsesmedlemmer er så tæt på det politiske system, at det er fristende at antage, at der kan øves politisk pres på selskabet

Fredag d. 22. februar 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Politik, Royal Greenland i krise.

ROYAL GREENLAND har fået ny bestyrelse. Den gamle er afsat, sådan som Landstinget bestemte det i efteråret, og en ny er tiltrådt.

Den nye bestyrelse består at lutter lokale folk, der ved en masse om Grønland. Der er ingen udefra, ingen danske ministre, ingen udenlandske erhvervsfolk, ingen forbindelser til verdensmarkedet.

Spørgsmålet er nu, om det er godt eller skidt.

Knud Heinesen, Nils Vilhjelm og Uffe Ellemann-Jensen er kendte navne fra dansk politik og erhvervsliv, og deres deltagelse i Royal Greenlands bestyrelse har signaleret stabilitet, fagligt knowhow og kreditmæssig troværdighed. Ved at skille sig af med dem uden at indsætte nye af samme eller større kaliber risikerer man, at det opfattes, som om virksomhedens økonomiske sikkerhed forringes.

Derfor er det vigtigt med det samme at sende signaler ud om det modsatte. På side 4 siger nyhedschef på erhvervsavisen Børsen, Finn Mortensen, at det er overordentlig vigtigt at signalere, at virksomheden også med den nye bestyrelse skal afskaffe den politiske indflydelse. Ellers er forudsætninger for en stor del af kreditten ændret så meget, at det kan få konsekvenser for selskabet.

SIGNALET ER især vigtigt, fordi flere bestyrelsesmedlemmer er så tæt på det politiske system, at det er fristende at antage, at der kan øves politisk pres på selskabet.

Det er oplagt, at Simon Olsen som Siumut-politiker og tidligere landsstyremedlem for fiskeriet er et problem for selskabets troværdighed, og det samme gælder Jens K. Lyberth, der er direktør i landsstyreområdet for boliger og infrastruktur, og altså er på hjemmestyrets lønningsliste. Dertil kommer formanden, Elias Larsen, der er direktør for det hjemmestyreafhængige erhvervsudviklingsselskab Sulisa A/S. Alle har et afhængighedsforhold til hjemmestyret og/eller Siumut - et afhængighedsforhold der nu har spillet landsstyret større indflydelse på Royal Greenland i hænde.

Endnu en politiker, Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt, er med i bestyrelsen og vil - uanset han ønsker det eller ej - være med til at styrke omverdens og kreditorernes mistanke om politisk styring af Royal Greenland.

Tilbage er Gerhard Petersen og Ole Kielmann Hansen. Ingen af dem er tilsyneladende "politisk belastede" og repræsenterer begge en vis erhvervserfaring. Men ikke nok til at bestyrelsen kan sætte sig til at vente på, at omverdenen reagerer. Den nye bestyrelse må ud af busken og signalere stabilitet og politisk uafhængighed.