Royal Greenland-overskud

Derfor kommer der med garanti en konflikt mellem koncernen og politikerne. Hvis ikke Keld Askær render hovedet mod muren med sin nye bestyrelse. For hvordan stiller den sig til politisk indblanding? Får han den med sig, eller er den politikernes marionetter?

Tirsdag d. 5. marts 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Politik, Royal Greenland i krise.



DET ER EN glædens dag i dag. Den forholdsvis nye koncerndirektør Keld Askær, Royal Greenland, lover nemlig, at den store eksportkoncern indenfor to år vil få et overskud på mindst 100 millioner kroner. Ellers fyrer han sig selv.

Det er ikke truslen om at fyre sig selv, der vækker glæde og optimisme, men løftet om et tilfredsstillende overskud i den omtumlede virksomhed, der efter Keld Askærs seneste "kommandoraid" mod den tidligere personalestruktur nu mere skulle ligne en erhvervsmæssig kampenhed end en traditionel eksportorganisation.

Fuld tilfredsstillende overskud på to år!
Som almindeligt oplyst samfundsborger må man ved siden af glæden undre sig over, at det er muligt.

Royal Greenland er med sin gæld på godt tre milliarder en tikkende bombe under Grønland økonomi - sådan forstået, at et krak i virksomheden vil sætte os alle på smalkost i årevis.

MEN DET ER åbenbart ikke mere alvorligt end, at det ifølge Keld Askær er muligt på to år at bringe den store eksportvirksomhed på fode.

På baggrund af de seneste års katastroferesultater, der skyldes både kiksede projekter (for eksempel mislykkede edb-systemer og fejlslagne udenlandske projekter) og nødvendige langtidsinvesteringer, er den nye optimisme vel et udtryk for, at Royal Greenland har potentiale.

Men det har Royal Greenland altid haft. De er bare ikke blevet udnyttet..

Derfor betinger Keld Askær sig, at politikerne holder fingrene væk. Det er slut med at bruge Royal Greenland som værktøj i befolknings- og beskæftigelsespolitikken.

- Vi skal til at tjene penge nu, siger han, og han gør det klart, at ingen fabrikker bliver holdt i gang blot for beskæftigelsens skyld. Hvis ikke de tjener penge, bliver de lukket.

ERFARINGERNE har imidlertid lært os, at politikerne ikke kan holde fingrene væk. De vil have mindstepriser til fiskerne og holde fabrikkerne i gang - enten ved at presse Royal Greenland eller ved at give tilskud.

Derfor kommer der med garanti en konflikt mellem koncernen og politikerne. Hvis ikke Keld Askær render hovedet mod muren med sin nye bestyrelse. For hvordan stiller den sig til politisk indblanding? Får han den med sig, eller er den politikernes marionetter?