Ansvar og fairness

Hvilke lande er så vore største konkurrenter? Det er Canada og Island, to lande med en effektiv og fleksibel fiskeindustri ... Mindstelønnen for en islandsk fabriksarbejder i fiskeindustrien er 62 kroner i timen. I Canada er den 63 kroner (Her har vi dog kun tallene fra år 2000) - mens den i Grønland er 66,05.

Onsdag d. 27. marts 2002
Keld Askær
Emnekreds: Erhverv, Løn og overenskomster, Økonomi.

I Royal Greenland er vi i gang med en omfattende redningsplan, der skal sikre Grønlands største virksomheds overlevelse. Der står meget på spil for hele samfundet. Derfor har vi et ansvar, som vi tager dybt alvorligt, og som vi føler at have bred opbakning til fra både medarbejdere, politikere og den grønlandske befolkning.

I et sådant forløb er det indimellem nødvendigt at tage ubehagelige - og upopulære - beslutninger, men til trods herfor har ikke mindst medarbejderne set realiteterne i øjnene og vist vilje til at gøre en indsats for at skabe bedre resultater i fremtiden.

Midt i denne proces er det derfor overraskende at blive mødt med helt urealistiske lønkrav fra SIK. Lønkrav, som (hvis de blev opfyldt) ville vanskeliggøre og forsinke genopretningen alvorligt. Men også SIK’s argumentation er overraskende. Præget af misforståelser og sammenligninger af forhold, der ikke kan sammenlignes.

Vi har stor respekt for, at SIK og de grønlandske arbejdsgivere, herunder Royal Greenland, som udgangspunkt har forskellige interesser i en forhandlingssituation. Men det betyder ikke, at begge parter udelukkende skal se på egne, kortsigtede interesser. I et moderne samfund skal der tages udprægede helhedshensyn, og arbejdsmarkedets parter skal begge tage langsigtede og overordnede perspektiver i betragtning.

Overenskomstforhandlinger må godt være hårde og kontante, men bør også være baseret på realistiske forudsætninger - og en fair forståelse for økonomiske naturlove - for realiteterne i en kompliceret verden.

SIK’s formand, Jess G. Berthelsen, har til Qanorooq udtalt, at lønningerne i Royal Greenlands fabrikker i Grønland er de laveste i landet, mens de i selskabets fabrikker i Danmark er de højeste!

For det første er det ikke rigtigt, og for det andet har en sammenligning mellem Danmark og Grønland i denne forbindelse ingen relevans uden at inddrage landenes generelle økonomiske og sociale forhold - og ikke mindst de forskellige skatteniveauer - i diskussionen. Jess G. Berthelsens fremhævelse af en enkelt virksomheds lønpolitik på andres bekostning vil jeg helt undlade at kommentere, da det nok også kræver en mere nuanceret sammenligning.

Stigning på ca. 4,5 % over to år (?)
Nej, lad os i stedet for se på det, som det egentlig drejer sig om: Royal Greenland er en virksomhed, der er i hård konkurrere på det internationale marked. Det stiller krav! Ikke alene til kvalitet, produktudvikling og service, men i høj grad også til effektivitet og prisniveau. Vi må ganske enkelt ikke have højere omkostninger end i de lande, vi konkurrerer direkte med. Hvilke lande er så vore største konkurrenter? Det er Canada og Island, to lande med en effektiv og fleksibel fiskeindustri.

Mindstelønnen for en islandsk fabriksarbejder i fiskeindustrien er 62 kroner i timen. I Canada er den 63 kroner (Her har vi dog kun tallene fra år 2000) - mens den i Grønland er 66,05.

Det er ikke alene tal, der er relevante at sammenligne, men som vi simpelthen er nødt til at sammenligne. På den baggrund mener vi, at en lønstigning på ca. 4,5 procent over to år er både fair og rimelig. Heroverfor står SIK’s krav på 11-12 procent! Et krav, der vil betyde en merudgift på over 21 millioner kroner om året, hvilket vil være uforsvarligt i Royal Greenlands nuværende situation.

Vi har i Grønland en infrastruktur og erhvervsstruktur, der sætter visse begrænsninger for virksomhedernes evne til hurtigt at omstille sig til skiftende, internationale markedsforhold. Hvis vi så yderligere ligger langt over vore konkurrenter rent lønmæssigt, har vi for alvor skudt os selv i foden. Og det bliver man som bekendt hverken dygtigere eller rigere af.

Der er ikke noget Royal Greenland hellere vil end at betale højere lønninger til sine medarbejdere. Det vil nemlig betyde, at vi tjener så mange penge, at vi både kan betale vores gæld på over to milliarder kroner, fortsat investere i uddannelse, moderne produktionsfaciliteter og markedsføring - og samtidigt udlodde et acceptabelt udbytte til vore ejere. Det er jo i øvrigt os allesammen.

På grund af SIK’s krav, der vil undergrave størstedelen af det grønlandske erhvervsliv, har Grønlands Arbejdsgiverforening følt sig tvunget til at varsle hovedkonflikt i form af en landsdækkende lockout. Det er en ulykkelig situation for hele landet. Og lige netop det modsatte af, hvad vi har brug for i disse år, hvor de økonomiske vilkår burde mane til hårdt arbejde og sammenhold.