Der må ikke spares på uddannelsesområdet

Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre

Fredag d. 12. april 2002
Poul Krarup
Emnekreds: Erhverv, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Partiet skal styrkes
Samarbejde med Venstre
Stabil politik
Inden for rigsfællesskabet
Thule skal ikke bruges til forsøg
Stram økonomistyring
Vi skal satse på grundskolen
Flere penge til skolen
Tidlig indsats mod omsorgssvigt


Den 47-årige Augusta Salling er blevet den første kvindelige partiformand i Grønlands politiske historie (selvfølgelig med undtagelse af kvindepartiet). Hun er overbevist om, at Atassut fortsat har en plads i Grønlands politik, og at partiet med det generationsskifte, der er sket lokalt og på generalforsamlingen i weekenden, vil vende tilbagegangen til fremgang.

- Vi går frem ved næste valg, siger den nyvalgte formand optimistisk og går dermed imod Sermitsiaqs opinionsundersøgelse i sidste uge. Den viser, at partiet går tilbage i forhold til valget i 1999.

Partiet skal styrkes
- Vi skal styrke partiets organisation og have et tættere samarbejde med lokalforeningerne. På generalforsamlingen klagede de over, at de ikke blev hørt, og at de ikke får svar på deres meldinger til partiets hovedkontor og hovedbestyrelse.

- Derfor er det meget vigtigt, at vi får et tættere samarbejde med lokalforeningerne.

Atassuts bagland kritiserer partiets hovedbestyrelse for at Atassut har været for usynlig i den politiske debat. Derfor skal partiets centralorganisation styrke kontakten til partiets bagland og sikre, at de meldinger, som kommer fra lokalforeningerne bliver behandlet og besvaret af hovedbestyrelsen.

Men hvordan vil I opnå det, når den organisatoriske næstformand bor i Danmark ?

- Ellen Christensen har meddelt os, at hun vil bosætte sig i Grønland for at sikre partiorganisationen, siger Augusta Salling.

Er der et generationsskifte på vej ?

- De delegerede var unge med stor talelyst og stærke meninger. Det siger mig, at Atassut har en fremtid i Grønlands politik.

Samarbejde med Venstre
Fortsætter I samarbejdet med Venstre ?

- Ja vi har stadig et meget tæt samarbejde med Venstre i Danmark. Det taler med os og rådfører sig med os.

Er I tilfredse med samarbejdet i landsstyret ?

- Vi er tilfredse med koalitionen. Men Atassut må ikke udelukke andre samarbejdsmuligheder efter et valg. Vi skal være med der, hvor vi bedst muligt kan opnå vores politiske mål.

Skal vi have valg hurtigst muligt ?

Nej, vi skal køre valgperioden ud. På det område er vi enige med Siumut.

Ville I kunne danne landsstyre med IA ?

- Hvis vi kan blive enige med IA om en koalitionsaftale. Det kan lade sig gøre, hvis vi kan blive enige om en politik og samtidig respektere hinanden på de områder, hvor vi er uenige. Jeg må selvfølgelig erkende, at der er nogle væsentlige områder, hvor vi er uenige. Hvis vi kan blive enige om at tackle de områder i et samarbejde, tror jeg godt vi kan danne landsstyre.

Stabil politik
- Men det er vigtigt, at vi sikrer et stabilt politisk arbejde så længe som muligt for at udvikle Grønland bedst muligt. Hvis man skifter samarbejdspartner hvert år, så får vi ikke den stabile udvikling, Grønland har brug for. Det er en opgave, som begge grupper må tage ansvar for. Selvfølgelig kan man være uenig, men det er vigtigt, at man arbejder videre, uden at samarbejdet går i stykker, forklarer Augusta Salling.

Inden for rigsfællesskabet
Hvor står I i forhold til rigsfællesskabet ?

- Vores mål er øget selvstændighed og økonomisk uafhængighed inden for rigsfællesskabet.

- De områder, som stadig hører under staten som retsvæsen og politi, skal først hjemtages, når vi kender de økonomiske konsekvenser. Tidligere har vi hjemtaget områder og opdaget, at vi ikke magtede opgaven. Derfor skal vi ikke haste det igennem, men virkelig undersøge tingene og først overtage bestemmelsesretten over disse områder, når vi magter opgaverne, men fortsat blive inden for rigsfællesskabet, understreger Augusta Salling.

Thule skal ikke bruges til forsøg
Skal Grønland godkende en opgradering af Thule-radaren, så den kan bruges til det amerikanske missilforsvarssystem ?

- Atassut mener, at Grønland skal være med til at sikre en fredeligere verden. Også hvis det betyder en opgradering af radaren på Thulebasen.

- Men selvfølgelig skal Grønland være med til at beslutte en eventuel opgradering af radaren, når eller hvis der kommer en henvendelse fra USA.

- For os er det også vigtigt, at Grønland ikke bliver brugt til forsøg. Nogle lande får betaling fra USA for at have amerikanske baser, til gengæld har USA ret til militære forsøg med forskellige våben. Grønland skal aldrig indlade sig på at blive et forsøgssted.

- Derfor vil vi ikke have penge for basen, hvis det indebærer, at USA må foretage forsøg med våben, som forurener land- og havområde.

- Vores indtægter kommer fra havet, og vi sælger vores produkter, fordi vi har rene omgivelser. En forurening vil efter vores mening give bagslag, påpeger Augusta Salling.

Stram økonomistyring
- Vi skal føre en stram økonomisk politik, hvor vi skal passe på, at driften ikke eksploderer. For at skabe øgede indtægter skal vi udvikle erhvervsområdet ikke kun inden for fiskeriet men også det landbaserede erhverv.

- Desuden er det vigtigt, at vi undersøger tingene ordentligt, inden vi kaster os ud i nye projekter.

- I mit landsstyreområde er vi sat til at spare og vi satser på, at de enkelte direktorater pålægges at finde besparelser. Det har vi gjort, fordi direktoraterne kender konsekvensen af besparelserne. De må ikke give bagslag bagefter og betyde nye fordyrelser. Derfor er det vigtigt nøje at vurdere konsekvenserne af besparelserne.

- De senere år er driftsudgifterne vokset mere end indtægterne er steget.

- Det er meget vigtigt, at vi satser på privatisering. De ting, som kan udføres af private, skal hjemmestyret holde sig fra. For eksempel Nuka A/S.

- Jeg mener, at Nuka bremser det private initiativ. Med eksistensen af det selskab forventer alle inden for fiskeriet, at hjemmestyret tager initiativet til indhandling, produktion og distribution af grønlandske fødevarer.

- Hjemmestyret bevilger mange penge til Nuka og de bruges til administration, der brude være brugt til iværksættere.

- Jeg mener, at man heller skulle bruge de penge til private virksomheder i opstartfasen.

Skal Royal Greenland privatiseres ?

- Ja på længere sigt skal Royal Greenland privatiseres. De store virksomheder, som kører kommercielt, skal politikerne ikke blande sig i driften. Det er meget vigtigt, at vi privatiserer hjemmestyrets aktieselskaber.

- Når den private sektor kan løse opgaven, skal staten ikke blande sig.

Iøvrigt vil Atassut have styrket råstofområdet og partiet vil have en ny indtægtsfordeling i forbindelse med udvinding af råstoffer.

I dag fordeles de offentlige indtægter med 50-50 mellem Danmark og Grønland op til 500 millioner, hvis indtægterne bliver højere skal man forhandle om fordelingen. Fremover mener Atassut, at fordelingen skal være 75 procent til Grønland og 25 procent til Danmark.

Men ville det ikke være bedre at overtage råstofområdet og råstofferne i undergrunden ?

- Det skal vi på længere sigt. Men her og nu har vi ikke råd til den dyre efterforskning, som er en forudsætning for udvinding. Vi har brug for den efterforskning, som finansieres af Danmark og blandt andet gennemføres af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Derfor mener vi, at Danmark fortsat skal være med, forklarer Augusta Salling.

Vi skal satse på grundskolen
Uddannelse er meget vigtigt og en stor ressource for Grønland, vurderer Atassut.

- Det er i grundskolen, vi skal sætte ind. Ja, vi bør sætte ind før barnet bliver født, siger den nye formand.

- Vi skal sørge for, at barnet får et godt springbræt til at komme videre på de højere uddannelser. Og det grundlag skal skabes i barnets første leveår.

- Når et barn har haft en god og tryg opvækst og har det godt, så har det grundlaget for at tage ud af landet og tage en uddannelse. Vi kan ikke undgå at skulle sende vores unge ud for at dygtiggøre sig. Det er godt for dem selv og det er godt for vores samfund.

- Selvfølgelig skal vi have nogle videregående uddannelser her. Men vi er ikke så mange. Derfor har vi ikke økonomiske muligheder for at have alle uddannelser her i landet. Uddannelserne vil ikke være store nok til at kunne give det nødvendige input. Det er gratis at bruge det danske uddannelsessystem, og det skal vi benytte os meget mere af.

Flere penge til skolen
Nu når du taler om besparelser, skal der så spares på folkeskolen ?

- Atassut mener ikke, der skal spares på folkeskolen. Tværtimod skal vi bruge flere ressourcer på det område. For os er det meget vigtigt, at der satses fuldt og helt på folkeskolen.

Der er uenighed mellem KIIP og Kanukoka om Atuarfitsialak bliver dyrere og skal have tilført flere ressourcer?

- Det er vi ved at undersøge. Jeg mener bestemt ikke, at niveauet i folkeskolen må sænkes, fordi der ikke er penge nok. Det er Atassuts klare holdning, at vi skal sikre de nødvendige midler for at lave en ordentlig skolereform.

- Desuden mener vi, det er nødvendigt, at renoveringen af folkeskolebygningerne bliver opprioriteret. Renoveringen er planlagt over en 15-årig periode. Men det er for lang tid og bør gennemføres hurtigere.

- Vi bør se på standarden. Der er mange skoler, som trænger til at blive renoveret. Inden for vores økonomiske råderum skal vi have renoveret så mange skoler som muligt så hurtigt som muligt. Vi skal sikre gode undervisningslokaler til eleverne. Men det kan godt være, at standarden skal sættes ned.

Tidlig indsats mod omsorgssvigt
Hvad skal vi gøre for at undgå den sociale katastrofe, som de omsorgssvigtede børn er et symptom på?

- Vi har en god lovgivning om børn. Men den skal bruges fuldt ud. Socialdirektoratet må påse, at kommunerne følger lovgivningen på børneområdet.

Men hvad skal der ske med de 150 børn, som i dag skal anbringes ?

Det er et spørgsmål om prioritering, og om hvornår man sætter ind over for familien.

Man skal begynde meget tidligt og ikke udskyde det til problemet er så stort, at vi ikke har råd til at tage os af det.

- Mens vi venter, bliver det større og større.

- For at det ikke skal fortsætte, er det nødvendigt at sætte ind over for familien, før barnet er født og i barnets første leveår. De nybagte forældre skal have tilbud om rådgivning og støtte. Alle involverede parter skal være med. Kommunerne har et stort ansvar men sundhedsvæsenet skal også inddrages i arbejdet, siger Augusta Salling.

- Vores erfaring er, at kommunerne blander sig for sent, når skaden er sket. Vi skal kunne tilbyde forældrene støtte så tidligt som muligt. I de små samfund her i Grønland, ved vi jo hvem det er, der har problemerne, siger Augusta Salling, der i adskillig år har været kommunalbestyrelsesmedlem i Qeqertarsuaq og været borgmester i en periode.