Fællesskab og fornærmelse

For ikke længe siden kuppede en ny ledelse sig til magten i Siumut under slagord som kamp mod netop kammerateri og pamperi. Set i lyset af udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland forekommer disse slagord hule og utroværdige

Fredag d. 12. april 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Royal Greenland i krise.

Direktør Elias Larsen er ganske sikkert en fortræffelig chef for erhvervsudviklingsselskabet Sulisa A/S og et ejegodt gemyt.

Han er også en hidsigprop.

I misforstået galde har han meldt sin virksomhed ud af Grønlands Arbejdsgiverforening, som har udtalt sig kritisk om det politiske broderskab Siumuts hang til kammerateri og pamperi og knyttet en forbindelse mellem denne trang og og udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland-koncernen.

Arbejdsgivernes præcise kritik af det ledende landsstyreparti har Elias Larsen behændigt omgjort til en generel kritik af grønlandske erhvervsledere.

Sådan læser vi ikke udtalelsen fra GAs bestyrelse.

Vi medgiver, at sandheden nogle gange skal siges med list - og måske har arbejdsgiverne ikke været listige nok - men på den anden side er en spade nu engang en spade.

Kammerateriet og pamperiet i og omkring Siumut har i årevis været ødelæggende. Kampen om og fordelingen af de fede ben har været ødelæggende for de offentligt ejede virksomheder. Ødelæggende for det grønlandske samfund. I det spil har danskere og grønlændere vistnok været lige gode.

For ikke længe siden kuppede en ny ledelse sig til magten i Siumut under slagord som kamp mod netop kammerateri og pamperi. Set i lyset af udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland forekommer disse slagord hule og utroværdige.

Vi tager ikke stilling til, hvorvidt Sulisa A/S skal være medlem af den ene eller den anden organisation. Det bestemmer virksomheden selv.

Men vi føler os utilpasse ved, at enhver kritik af det grønlandske samfund som ved et trylleslag bliver omgjort til en generel kritik af grønlændere og alt, hvad der er grønlandsk. Det er ganske enkelt for primitivt.

Vi er nødt til at se i øjnene, at alle os, der bor i Grønland, udgør et fællesskab. Et fællesskab, der skal kunne tåle kritik og uenighed og debat og for den sags skyld også fornærmelse.

Det betyder, at vi er nødt til at tage hinanden alvorligt. Og vi er nødt til at forholde os til virkeligheden.

I den aktuelle sag handler det om stillingtagen til et fænomen, som i årevis har forgiftet store dele af det grønlandske erhvervsliv; et fænomen, som både grønlændere og danskere har interesse i at gøre op med.

Det havde været klædeligt, om det var dette spørgsmål Elias Larsen, som en af landets førende erhvervsskikkelser, tog stilling til.