Erhvervstilskud med ræson i

Derfor bør erhverslivets driftstilskud omadresseres til folkeskolen. Det er der langt større ræson i end at holde liv i mere eller mindre nødlidende enkeltmandsvirksomheder eller hjemmestyreejede selskaber

Tirsdag d. 16. april 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Politik, Puisi, Royal Greenland i krise, Uddannelse.

I FORBINDELSE med redegørelsen for erhvervsfremme i Landstinget er der fremlagt en rapport, der advarer mod at bruge erhvervsstøttemidler til at holde liv i erhvervsvirksomheder, der ikke kan klare sig selv (læs side 10).

Kun 25 procent af tilskuddene går til konkret erhvervsudvikling. Resten kan i hovedsagen betegnes som offentlige driftstilskud.

Arbejdsgruppen, der har udarbejdet rapporten, har haft medlemmer fra erhvervslivet og fra hjemmestyreadministrationen, og de siger rent ud, at det er et alvorligt problem, at den offentlige erhvervsfremme ikke går til målrettet erhvervsudvikling.

Det har arbejdsgruppe ubetinget ret i.

DET ER ØDELÆGGENDE for erhvervslivet, at det offentlige giver tilskud til virksomheder eller erhvervsenheder, der har været i gang i årevis, men som år efter år viser, at de ikke kan få det til at løbe rundt. Det blokerer for nye initiativer og skaber ulige konkurrenceforhold.

Den offentlige støtte bør alene gives som "fødselshjælp" og kun til nye og uprøvede erhvervsinitiativer. Og når de så er i gang, må de bevise deres berettigelse ved at klare sig selv. Ellers kan det være det samme. I det store og hele.

For naturligvis er det en balance. Man kan forestille sig mindre samfund, hvor en virksomhed, der har afgørende betydning for beskæftigelsen, kan berettiges til et overlevelsestilskud for ikke at lukke den og skabe et omfattende økonomisk og socialt problem på stedet. Og det kan vel - selvom det bliver farligt og langt mindre kontrollabelt - også gælde for virksomheder og samfund i en anden målestok.

Allerbedst er det imidlertid, hvis nye virksomheder kan klare sig uden offentlige tilskud - også i opstartsfasen. For hvis virksomheden skal kunne klare sig på langt sigt, må den også være i stand til at betale finansieringen af opstarten. HER TIL LANDS gør vi noget helt andet. Vi lapper på erhvervslivets manglende resultater med landskassetilskud. Vi belønner den forretningsmæssige utilstrækkelighed og giver tilskud til etablerede erhverv, der har svært ved at få tingene til at løbe rundt.

Det er præcis det samme, som man engang kaldte den hollandske syge eller det hollandske syndrom, der gik ud på, at særligt store nationale indtægter i en periode - for eksempel fra olie - sløver, så man står svækket og dårligt rustet den dag, indtægterne stopper.

Præcis sådan går det med virksomheder, der modtager løbende driftstilskud. Det gælder fiskerierhvervet, kødproduktionen og industriel virksomhed. Så længe, hjemmestyret subsidierer disse erhverv, er motivationen for at dygtiggøre sig og udvikle en rationel virksomhed ikke så stærk, som hvis man havde "kniven på struben" og selv måtte finde en løsning.

Landskassens ydelser til erhvervene i Grønland er derfor snarere en pind til erhvervenes ligkiste. Subsidierede erhverv har en evne til at sygne hen, fordi de simpelthen mister gejsten og initiativet.

TILSKUDDENE til erhvervsfremme bør bruges til at bane vejen for private erhvervsinitiativer, som derefter selv klarer både opstart og fremtidens drift.

Det kan være konkret erhvervsudvikling, men erhvervsfremme kan også - og det er meget bedre - bestå i, at det offentlige skaber eller etablerer et godt erhvervsmiljø uden unødvendige forhindringer. En af forudsætningerne er et godt og solidt uddannelsesniveau, som igen bygger på en langt bedre folkeskole, end vi har i dag.

Derfor bør erhverslivets driftstilskud omadresseres til folkeskolen. Det er der langt større ræson i end at holde liv i mere eller mindre nødlidende enkeltmandsvirksomheder eller hjemmestyreejede selskaber, som arbejdsgruppen blandt udtrykker det.