Administrativ slendrian og politisk panik

Og helt grotesk bliver det, når det samtidig i besparelsesforslaget anføres, at der i fremtiden kun kan ydes tilskud til kurser indenfor fiskeri og landbrug. Hverken fiskeriet, landbruget eller de dertil knyttede virksomheder har nogensinde betalt en krone i AEB-ordningen eller til andre særskilte efteruddannelsesmæssige tiltag

Fredag d. 31. maj 2002
Ole Rud
Emnekreds: Erhverv, Politik, Uddannelse.

To landsstyreområders drastiske budgetoverskridelser på sidste års finanslov synes nu at få voldsomme erhvervsuddannelsespolitiske og socialpolitiske konsekvenser i et desperat forsøg på at undgå at de administrative fadæser ikke gentager sig i år.

Det lykkedes sidste år Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke sammen med Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i al stilfærdighed at bruge omkring 66 millioner kroner mere på driften end bevilget.

Overforbruget blev først almindelig kendt i forbindelse med forelæggelsen af landskassens regnskab på landstingets forårssamling og affødte naturligt nok en mistillidsdagsorden til det siddende landsstyre.

Den politiske manøvre lykkedes ikke, men signalværdien var der ikke noget i vejen med. De ansvarlige politikere og administratorer er nu efter et års laden-stå-til begyndt at forholde sig til deres budgetansvar, deres ansvar for at finansloven ligesom alle andre love skal overholdes.

Men som det ofte sker i kritiske og i kritisable situationer i politiske administrationer, så er spareindgrebene præget af panik. Uigennemtænkte og tilfældige. Tilsyneladende vilkårligt svinges sparekniven over de områder, der anses for mindst politisk følsomme. I flæng kan nævnes handicapforsorg, sæsonledighedsbekæmpelse, erhvervsuddannelsesområdet, efteruddannelse og kursusvirksomhed, portostøtte til aviser, støtte til pladeselskaber og tilskud til kultur- og fritidsområdet.

Der barberes og skæres, så budgetterne kan tillempes de faktiske bevillingsforhold. En økonomisk operation, der vil efterlade patienten (læs: samfundet) lettere til middelsvært handicappet.

Og trods alvoren i hele sagen er der også initiativer, der er ganske grinagtige.

Blandt de få områder, der ikke skal spare på noget som helst, men tværtimod skal have øgede bevillinger, er de to direktorater, der må bære hovedansvaret for den økonomiske misére, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIP) samt Direktoratet for Sociale Anliggender (ISP). Sidste år brugte hver af direktoraterne tre millioner kroner mere end bevilget. Hvad pengene egentlig er gået til fortaber sig i det dunkle, men budgetkontrol kan det næppe have været.

Nu ønsker de to direktorater tillægsbevilget 3,8 millioner kroner til administrationerne, og de meddeler ovenikøbet, at der ikke skal ansættes mere personale. Hvad skal administrationen så bruge pengene til? Er det til flere møder i Danmark, er det til højt gagerede eksterne konsulenter eller er det til vækkeure, der kan kalde direktoraterne til live, når budgetterne tilter?

I sparekatalogets afdeling for pudsigheder, eller rettere uhyrligheder, er der også lagt op til at skære i tilskuddene til efteruddannelsesformål, der til enhver tid sikrer samfundet, at erhvervslivet kan leve op til lovgivningens krav om certificering, teknologisk know-how etc.

Det planlægges med et pennestrøg at fjerne fem millioner kroner af tilskuddene til dækning af rejse- og opholdsudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med kursusvirksomhed på erhvervsskolerne her i landet og i Danmark.

Dermed er man også sikker på at minimere erhvervslivets muligheder og interesse for at vedligeholde og ajourføre sin ekspertise på en lang række områder. Samtidig betyder nedskæringen en klar forringelse af de efteruddannelsesmuligheder, som erhvervslivet selv betaler til ved at erlægge 0,9 procent. af virksomhedernes lønsummer, AEB-ordningen.

Og helt grotesk bliver det, når det samtidig i besparelsesforslaget anføres, at der i fremtiden kun kan ydes tilskud til kurser indenfor fiskeri og landbrug. Hverken fiskeriet, landbruget eller de dertil knyttede virksomheder har nogensinde betalt en krone i AEB-ordningen eller til andre særskilte efteruddannelsesmæssige tiltag.

Vil de ansvarlige politikere og embedsmænd endelig forgribe sig på efteruddannelsesmulighederne, burde de måske overveje at sende sig selv på kurser i forvaltningsret og driftsøkonomi. Det ville måske kunne bibringe en forståelse for, hvordan politiske administrationer fungerer.

Det kan ikke være rigtigt, at vi - befolkningen - gang på gang skal undgælde for administrativ slendrian og politisk panik.