Qasigiannguit er en af de ældste byer i landet

Det vi mangler her i byen er nye arbejdspladser, som kan skabe indtægter for befolkningen og som kan blive byens fremtid

Tirsdag d. 11. juni 2002
Ivalo Geisler
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Kultur og samfund, Politik.

I 1960’erne, 70’erne og 80’erne blev Qasigiannguit anset som en by med stor fremtid på grund af rejerne, der var en stor ressource både for Qasigiannguit og hele Grønland. At jeg her nævner hele Grønland skyldes, at rejerne dengang skabte store indtægter for Qasigiannguit, men dette er desværre vendt i dag.

Måske havde vi - den seneste generation - sat for meget lid til, at den positive udvikling også ville fortsætte fremover, men desværre gik det ikke sådan, og det har vi så i dag lært af til løsning af de fremtidige opgaver. Nu er vi forpligtiget at rette op på de forhold, som vi lever under i dag.

Qasigiannguit er en forholdsvis lille by, men der er store arealer, som er egnet til nybyggeri, og hvad er det, vi skal bygge på disse områder? Jeg undrer mig tit over, at der i større byer mangles arealer til at bygge på, selv om der bliver ved med at blive skabt nye virksomheder. Dette kalder jeg for udelukkelse af de mindre byer. Befolkningstallet i Qasigiannguit er faldende, fordi folk flytter til andre byer på grund af arbejdsløsheden i byen.

Også i dag er vilkårene for befolkningen blevet forringet, fordi antallet af de private virksomheder også er faldende. Er det et forhold, som hjemmestyret har set seriøst på?

Vi, der lever i Qasigiannguit, elsker vores by inderligt, og vore følelser for byen rammes alvorligt, når vi blot skal se på, at vor elskede by er ved at dø langsomt. Vi kan sige: Hvis byen bliver lukket, vil vi - befolkningen - få slukket vores lys i følelseslivet. Jeg er klar over, at man her vil tænke, at det kun er ord, der kommer ud her, men vi, der er blandt vælgerne, håber, at hjemmestyret vil tage en indsats og se seriøst på forholdene i byen.

Byen er dejlig at vokse op i, og det kan enhver, der er vokset op i Qasigiannguit, godt tale med om. De længes stadig hjem, selv om de er flyttet til en anden by, men de kan ikke vende hjem, da de ikke kan få et arbejde her. Det vi mangler her i byen er nye arbejdspladser, som kan skabe indtægter for befolkningen og som kan blive byens fremtid.

Igen - her til sidst - vil jeg ud med mit hjertesuk: Hør vores bøn! Hjælp os, mens vi behøver hjælp, og dette er en bøn til hjemmestyret.

Tak