Nu kan det være nok!

Da der her er tale om eklatante aftalebrud og vedvarende, negative udtalelser om virksomheden fra selve landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri, er vi tvunget til at forlange en afklaring

Fredag d. 14. juni 2002
Elias Larsen
Keld Askær
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Skal fremgangen undermineres?
Hvad er realiteterne om Uummannaq?
Royal Greenlands største udfordring?
Vi appellerer til Landstinget


Vi i Royal Greenland skal ikke blande os i politik. Hvad der besluttes i de politiske organer med hensyn til overordnede samfundsforhold, er et fælles udgangspunkt for alle her i Grønland - og de forudsætninger, vi hver især skal udføre vort job ud fra. Sådan skal vilkårene være i et demokrati.

Vi forventer til gengæld, at politikerne ikke blander sig i den daglige drift af vore virksomheder. De skal afstikke de overordnede rammer for landets erhvervsudvikling, men de skal overlade ledelse og kommercielle beslutninger til virksomhederne selv. De må gerne stille krav til os, men skal til gengæld give os reelle muligheder for at leve op til disse krav.

Vi forventer også, at politikerne står ved deres beslutninger, så vi kan planlægge og investere i tillid til de strategier, som de selv vedtager. Ellers er det ikke bare svært at drive virksomhed - men direkte umuligt.

Vi forventer ikke særbehandling, men en opbakning i form af almindelig respekt, indsigt og fairness.

Skal fremgangen undermineres?
I Royal Greenland arbejder vi målrettet med at genoprette virksomheden efter tidligere års fejlslagne strategier, der bl.a. skyldtes politisk indblanding med deraf følgende strategisk slingrekurs. I denne økonomiske genopretning er vi allerede nået langt, ikke mindst takket være en kæmpe indsats fra medarbejderne. Ja, det går faktisk rigtig godt, selvom der selvfølgelig er lang vej endnu.

Vi står med en grundlæggende sund virksomhed der med de rette betingelser ikke alene kan rettes op, men udvikles til at blive et globalt flagskib indenfor produktion af kvalitets seafood. Og en virksomhed, der kan blive guld værd for Grønland - i mere en én forstand.

Derfor er det særdeles overraskende for os at høre, at vores eget landsstyremedlem for fiskeri, igen og igen falder virksomheden i ryggen. Senest ved at så tvivl om Landstingets vilje til at overholde indgåede aftaler vedrørende indhandling af hellefisk i Uummannaq - og ikke mindst med en række negative udtalelser - som f. eks. at "samfundet skal tage afstand fra Royal Greenland" osv. osv.

Hvordan tror landsstyremedlemmet, at virksomhedens over 2000 medarbejdere oplever den slags bagholdsangreb?

Tror han virkelig, at sådanne udmeldinger gør livet lettere for de mange, der gør et stort og dygtigt arbejde for at få Royal Greenland på ret køl?

Vi er en grønlandsk virksomhed, og ønsker samarbejde med alle, til gavn for samfundet - ikke mindst med fiskerne, som vi reelt set mener har samme interesse som os. Mere stabil produktion og højere priser.

Lad os samarbejde hen imod et bedre Royal Greenland for at opnå langsigtede og holdbare løsninger fremfor kortsigtede populistiske løfter.

Hvad er realiteterne om Uummannaq?
Ustabile og utilstrækkelige råvareforsyninger er den sikre død for enhver landbaseret fiskefabrik. Men da f. eks. anlæggene i Nordgrønland er vigtige for beskæftigelsen langs hele kysten, vedtog landsstyret i efteråret 2001 at tildele Royal Greenland eneretten til indhandling af hellefisk i Uummannaq distriktet i hele 2002. I tillid til denne aftale har vi foretaget investeringer og bl.a. holdt en ellers urentabel fabrik åben.

Vi har den største respekt for vores kollegaer i Uummannaq Seafood. Vi er også åbne overfor et eventuelt samarbejde til gavn for begge vore virksomheder og for Grønland. Men dette samarbejde skal ikke påtvinges af hverken landsstyremedlemmer eller Landsting. Det kommer der sjældent positive resultater ud af.

Hvis aftalen svigtes, går landsstyremedlemmet for fiskeri imod sit eget svar i en forespørgsel i Landstinget for kort tid siden. Her sagde Hans Enoksen:

"Med hensyn til tilladelse til hellefisk i Uummannaq kommune har landsstyret den 28. September 2001 besluttet, at der udstedes tilladelse til, at Royal Greenland med indhandlingsskibet "Christian Høy" som eneste indhandlingsskib i Uummannaq området i 2002 kan indhandle de mængder til skibet, som selskabet har indikeret i sit løsningsforslag vedrørende hellefisk til Uummannaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Paamiut. Landsstyret står ved denne aftale".

Man må kunne forstå, at vi i Royal Greenland har mere end svært ved at acceptere, at så klokkeklare aftaler kan gøres til genstand for tvivl.

Royal Greenlands største udfordring?
Der hviler et stort ansvar på os alle for at nå vore mål i Royal Greenland. Vi skal tjene så mange penge, at vi både kan afvikle gæld og investere i fremtiden.

Men det at omstrukturere, tilpasse produktionen, produktudvikle til mye markeder, sætte uddannelsesprogrammer i gang for alle medarbejdere, løse finansieringsbehov, udvikle teknologien, lave investeringsplaner, forny markedsføringen - og på alle andre måder skabe forudsætninger for vækst og fremgang, ja, være den største udfordring.

Det skal vi nok klare, hvis vi får lov.

Vi appellerer til Landstinget
Vi understreger, at vi ikke lader os gå på af tilfældige politiske fortalelser, sagt i en ophedet debat. Det skal der være plads til i et dynamisk samfund. Men da der her er tale om eklatante aftalebrud og vedvarende, negative udtalelser om virksomheden fra selve landsstyremedlemmet for fangst og fiskeri, er vi tvunget til at forlange en afklaring.

Vi kan ikke leve med at blive modarbejdet af vores egen politisk ansvarlige, og må derfor appellere til Landstinget om at gribe ind. Vi har aldrig oplevet større korpsånd og sammenhold blandt medarbejderne i Royal Greenland end netop nu. Derfor kan vi ikke acceptere, at der gøres forsøg på at ødelægge opbakningen til den virksomhed, vi alle er afhængige af.