32.000 er mange rensdyr

I efterhånden et årti er det blevet »moderne« at spise økologisk kød på det store europæiske marked. Det må være muligt at få Grønland med på »vognen« med import af økologisk kød af rensdyrkøller, bov, ryg med mere

Fredag d. 2. august 2002
Karl Therkelsen
Emnekreds: Erhverv, Jagt, Miljø og natur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Mig-vide-bedst
Skjult dagsorden?
Økologisk eksport
Forfløjet fuglebekendtgørelse


  Atagu august 1996:

Rensdyrjagten er gået ind - for de få, der har fået mulighed for at deltage.

Alle vi andre kan begynde en anden form for jagt - jagten på overflødig lovgivning. Som for eksempel den lovgivning, der kræver en særlig licens til rensdyrjagt ud over det almindelige jagttegn
   
Det står godt og grundigt gemt i avisernes arkiver, at Naturinstituttet kunne have hørt mere og lært meget mere af fangerne, og det har ført til mangt og meget. Værst var det, da man gav fangerne skylden for rovdrift på rensdyr i starten af 90-erne.

Det hele startede med, at Naturinstituttet fremkom med indstillinger om at der skulle indføres kraftige restriktioner på trods af, at fangerne (hvem ellers?) vidste, at bestanden reguleres år efter år, alt efter hvordan vintrene og fødemængden har været her i vort land. Der er klare beviser på, at det er naturen selv, der sætter dagsorden for bestanden, hvor kurven inden for et årti kan ændres radikalt, blandt andet fordi væksten af rensdyrlav spiller en vigtig rolle.

Mig-vide-bedst
Glemt var det ikke, dengang man udførte de første optællinger på rensdyrbestanden; hvor der deltog en "grøn" biolog (også kaldet ekspert), der i sit liv aldrig har set et vildt rensdyr fra helikopteren - voterede på "løs" grund (og mangel på viden?), at bestanden stod for udryddelse. Årene efter var rensdyrene nærmest totalfredet, så måtte man kun skyde bukke, så kun simler og så videre... Bare se på rensdyrbestanden i dag, den er blevet alt for stort.

Skjult dagsorden?
Det vil være på sin plads at få klarlagt, hvornår man på politisk plan vil gribe ind for at give fangerkulturen ny eksistensberettigelse, eller om man totalt vil udrydde fangerkulturen?

Hvem der skal have eksistensberettigelse bestemmes den dag i dag politisk. Et typisk eksempel er hellefiskefiskeriet i Uummannaq-distriktet, hvor private fiskeriinitiativer langsomt men sikkert kvæles.

Fangernes levevilkår er desværre blevet forværret - år for år, som en skrue uden ende.

Som medborger har man vel altid visioner, der kræver omtanke og handling, selvom nogen vil sige, at det er for sent at gøre noget, men der er noget der hedder næste år, og igen næste år, og fangerkulturen - den vil altid have eksistensberettigelse.

Hvor der er vilje er der en vej. Den sentens bør være indprentet i enhver politikers "lystavle". Det må være muligt at åbne indhandlingsmuligheder på rensdyrkød for fangerne, men ak, ingen af de fremtrædende politikere er umiddelbart interesseret i at gøre ved noget ved sagen.

Økologisk eksport
I efterhånden et årti er det blevet "moderne" at spise økologisk kød på det store europæiske marked. Det må være muligt at få Grønland med på "vognen" med import af økologisk kød af rensdyrkøller, bov, ryg med mere.

OK, vi ved til hudløshed, at EU´s krav om sundhed og hygiejne er store og dyre, men hvis Slagteriet i Kangerlussuaq kun er til besvær, hvorfor så ikke at undersøge, om det er muligt at indsætte indhandlingsskib med indfrysningskapacitet for eksempel ved Robinson eller lignende. Ideen kan vel også bruges ved Nordre Strømfjord, Fiskefjorden, Godthåbsfjorden.

Se på, at der for i år er sat en rensdyrkvote på mere end 32.000 dyr, (svarende til ca. 1000 tons fremragende eksportkød) med så stor mangel på indhandlingsmuligheder tror jeg næppe på, at hele kvoten bliver nedlagt, da vi på anden vis ikke har mulighed for at gemme så mange dyrekroppe vinteren over.

Forfløjet fuglebekendtgørelse
Man lærer vel mere af sine fejl med at være fangerne overhørig, det må Naturinstituttet have sandet i forbindelse med den alt for hastigt tilblevne fuglebekendtgørelse. Jo, vist skal alle ALLE være med til at beskytte udryddelsestruede fugle som terner i Diskobugten.

Det vil være på sin plads, at Naturinstituttets viden sammen med lokale forhold og de lokales fangeres kendskab til fuglebestande tages i betragtning, før den lovgivende forsamling beslutter at lovgive.

Eksempelvis kan det nævnes, at fuglebestande af rider, edderfugle, og især lomvier - for eksempel omkring Maniitsoq ikke er faldende, men nærmere stabile.

I stedet for at "skyde sig selv i foden først" med en generel fuglebekendtgørelse på landsbasis kan man med særlige hensyntagen til lokale forhold udarbejde bekendtgørelser, tilpasset de enkelte egne af vor store lands kyststrækninger.

Der må være nogen, der endnu kan læse, lytte og forstå budskaber som dette.