Hvorfor skal de private udkonkurreres?

Såfremt vi skal føre privatiseringsbestræbelserne ud i livet mener jeg endvidere, at vi må tildele de mere rentable virksomheder engangstilskud i opstart, såfremt de skulle have behov for det, således at vi kan glædes over disse, når de skaber arbejdspladser og begynder at fungere godt, i stedet for at spænde ben for dem, sådan som det er tilfældet i dag

Fredag d. 2. august 2002
Jaakutoqaq Heilmann
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Royal Greenland i krise.

Da Grønlands Hjemmestyre synes at ignorere de private fiskeres råb om hjælp til deres problemer, føler jeg mig nødsaget til at skrive et indlæg.

Hvilke kompetencer har Royal Greenland fået tildelt? Kompetencer som producent eller fiskerireder? Ifølge forlydender fra pressen har Royal Greenland i dag en gæld på op til 3 milliarder kroner. Når man hører det, tyder det på at Royal Greenland kører på en forkert måde, idet en virksomhed med fremtid må køre uden gæld, eller må kunne betale sin gæld. Sådan er det ikke med Royal Greenland, hvis gæld konstant bliver større og større.

Vi er klar over at Royal Greenland ejes af det grønlandske samfund, og det er derfor meget utrygt som borger at se, hvordan virksomheden køres på.

Vi kan se, at virksomheden kører på en forkert måde, de leder efter nye strategier, de ansvarlige er blevet erstattet af andre, men hvordan kører virksomheden nu? Måske har man sat en stopper stigningen af gælden, men hvordan med renterne til gælden?

I øjeblikket råber de private fiskere op om manglende råvarer og ønsker at komme videre. Men aftalen mellem Royal Greenland og Grønlands Hjemmestyre bliver ved med at være en hindring.

Jeg mener, at man må ændre driftsformen i et land som Grønland, der er under udvikling og hvor man drøfter selvstændighed. Man må støtte rentable virksomheder i højere grad, og udvise tilbageholdenhed over for virksomheder, som forsøger at køre med underskud. Vi kan ikke blive ved med at ignorere den stigende gæld, og vi må gøre noget ved det.

Såfremt vi skal føre privatiseringsbestræbelserne ud i livet mener jeg endvidere, at vi må tildele de mere rentable virksomheder engangstilskud i opstart, såfremt de skulle have behov for det, således at vi kan glædes over disse, når de skaber arbejdspladser og begynder at fungere godt, i stedet for at spænde ben for dem, sådan som det er tilfældet i dag.

Deres indtægter er et godt supplement til landskassen. Hvis de private gør gavn i Maniitsoq, vil de også gøre gavn for resten af landet, lad os støtte dem, ikke som en hindring for dem, for så vil vores udvikling foregå mere trygt. Vi må ikke udkonkurrere de private ved hjælp af skatteydernes penge.

Vi vil naturligvis komme ud for problemer, men sammenhold giver styrke, i stedet for som nu, hvor vi spænder ben for hinanden.

"Væk med tilbageholdenheden, frem med modet".