Hvorfor skal der skydes flere hunrener?

Megen af rensdyrenes vinterføde er såkaldte flerårige planter og laver. Det vil sige at det tager flere år for en plante der er blevet spist før der kommer en ny. Det gør så at rensdyrene har muligheden for at nedgræsse et område. Når der så ikke er nok føde får vi dyr der er magre og vi risikerer desuden at kalvene bliver tabt om vinteren og til sidst en stor vinterdødelighed af voksne dyr

Fredag d. 9. august 2002
Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Jagt, Miljø og natur, Politik.

Ligesom sidste og forrige år har Naturinstituttet anbefalet at rensdyrjagten i regionerne Nord, Midt og Syd bliver mere ligeligt fordelt mellem tyre og hunner. Det er i modstrid med den melding der kom for nogle år siden hvor jægerne blev bedt om fortrinsvis at skyde hanner. Der er dog en naturlig forklaring på de forskellige udmeldinger de forskellige år. Man må huske at det der betyder mest for bestandens vækst ikke er hvor mange dyr der bliver skudt men hvor mange hunner der bliver skudt. Det er også værd at bemærke at sidste år blev kun ca. halvdelen af den anbefalede fangst rent faktisk nedlagt og af dem var kun 30% hunner. Det gjaldt for alle de tre store rensdyrbestande i Kangerlussuaq-Sisimiut bestanden, Akia-Maniitsoq bestanden, og Ameralik bestanden. Et hurtigt regnestykke viser at hvis det blev anbefalet at halvdelen af fangsten var hunner så blev der kun skudt 30% af de hunner der skulle skydes for at bestanden ikke vokser sig for stor.

Når der er få dyr vil bestanden vokse hurtigere hvis hunnerne bliver skånet. Det er ikke svært at forestille sig at når det er hunnerne der føder kalvene, og når en han sagtens kan befrugte mange hunner så vil dyrenes vækstrate ikke blive påvirket så meget hvis man kun skyder hanner. Når der er mange dyr er det derimod bedst at skyde mange hunner. Grunden til dette er at vi ikke ønsker en for høj vækstrate i bestanden når der er mange dyr.

Der er tre faktorer der spiller ind og som vi må holde os for øje
  1. Rensdyrbestande kan have en meget høj vækstrate
  2. Rensdyr kan på grund af deres fødevalg nedgræsse et område sådan at der næste år ikke er nok føde til alle dyrene.
  3. Vi ved ikke hvor mange dyr terrænet kan bære.
I Sisimiut-Kangerlussuaq området, hvor helt op til hver anden hun kan have en levende kalv om foråret kan bestanden under gunstige forhold vokse 25% hvert år. Hvis der for eksempel er 20 000 voksne hunner, 20 000 voksne hanner, og 10 000 ungdyr i området og hver anden hun har en overlevende kalv om foråret får vi 10 000 nye rensdyr hvert år. 5000 af dem vil være hunner der to år senere selv kan få unger. Det kan i løbet af ganske få år blive til rigtigt mange dyr.

Men; megen af rensdyrenes vinterføde er såkaldte flerårige planter og laver. Det vil sige at det tager flere år for en plante der er blevet spist før der kommer en ny. Det gør så at rensdyrene har muligheden for at nedgræsse et område. Når der så ikke er nok føde får vi dyr der er magre og vi risikerer desuden at kalvene bliver tabt om vinteren og til sidst en stor vinterdødelighed af voksne dyr.

I nogle områder har vi en rimelig idé om hvor mange dyr der er, men det er ikke nemt at regne sig frem til hvor mange dyr der er vinterføde til i terrænet. Det kan lade sig gøre at se på plante og lavvæksten om et område er ved at være nedgræsset, men den slags data er først blevet tilgængelige for ganske nyligt, og når vi endnu ikke kan sammenholde vegetationsdata med bestandsstørrelse kan vi ikke umiddelbart se hvor mange dyr der er føde til. Der skal mange flere års data til før vi kan sige noget med nogenlunde præcision.

Vi ved at der i nogle områder efterhånden er mange dyr, det er i høj grad et resultat af tilbageholdenheden med jagten siden 1995. Vi ved at i nogle områder har bestanden en meget høj vækstrate. Vi ved at hvis vækstraten bliver for stor kan bestanden vokse hurtigt uden at vi nødvendigvis kan se det, fordi det er for dyrt at tælle hver bestand hvert år.

Under de forhold er det klogest at reducere vækstraten ved at skyde flere hunner end vi gjorde dengang vi antog at der ikke var ret mange dyr. Vi anbefaler derfor at jægerne tager medansvar for den bedst mulige forvaltning af bestanden og planlægger deres jagt således at der skydes mindst lige så mange hunner som hanner.