Den grønlandske kajak

Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning. Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq

Fredag d. 6. september 2002
Thimothæus Poulsen
Emnekreds: Erhverv, Grønlands historie, Kultur og samfund, Oprindelige folk.

Grønland har mulighed for at producere og eksportere den grønlandske kajak.

Dette beskæftigelsespotentiale og muligheden for økonomisk aktivitet, der ligger i kajakken, er ubenyttet fra Grønlands side.

Kajakkens flotte omdømme i verden og den gratis pr-virksomhed, der allerede eksisterer, bliver ikke anvendt konstruktivt af Grønland i dag.

En lang række forhold skal afklares, såfremt kajakken kan blive genstand for beskæftigelsesmæssige og økonomisk interesse.

Vi mangler en definition af, hvordan den grønlandske kajak skal forstås, og afklare ejendomsretten til kajakken.

Det er vigtigt, at disse forhold debatteres konstruktiv, men tiden er knap, for andre kræfter uden for Grønland står på spring.

Derfor er det vigtigt at handle hurtigt.

Jeg mener ikke, at ejendomsretten til kajakken kan tilgå et enkelt individ; heller ej til en mindre gruppe.

Den grønlandske kajak tilhører den grønlandske befolkning., der altså efter min mening har ejendomsretten til kajakken.

Historisk set er kajakken udviklet gennem mange generationer, og mange menneskers erfaringer og flid udtrykkes som helhed i kajakkens konstruktion og anvendelse.

Selv om vort land er stort, og befolkningen bor spredt, kan man spore små, men markante variationer i konstruktionen af kajakken.

Derfor er det efter min mening behov for en klar fagligt definition af, hvordan den grønlandske kajak skal forstås.

Jeg har gennem nogle år talt med fangere, der anvendte kajakken som erhvervsredskab i deres unge år.

Disse mænd erkender, at kajakkens status som erhvervsfartøj er udspillet, men samtidig er de begejstrede for, at ungdommen er begyndt at anvende kajakken som sportsredskab.

Det er min overbevisning, at det kan være en flot gestus at samle disse erfarne kajakmænd - som jo er den sidste generation, der har anvendt kajakken som erhvervsfartøj - og holde seminar i de nærmeste måneder.

På seminaret skal man kulegrave vigtige emner om kajakkens fremtid.

Når jeg snakkede med mændene, havde jeg det indtryk, at de har visioner og kritik, som vil være betydningsfuldt for kajakken i fremtiden.

Hvis vi ikke taler med denne generation før det er for sent, har vi ikke andre at spørge, som har anvendt kajakken som erhvervsfartøj.

Da jeg sammen med andre i sin tid forberedte dannelse af en kajakforening, nedsatte vi en arbejdsgrupper, som skulle kulegrave nogle definerede områder.

Følgende arbejdsgrupper blev oprettet:
  • En arbejdsgruppe, der definerede kajakken som sportsredskab,
  • En arbejdsgruppe, der undersøgte mulighed for en kajakfabrik, samt
  • En arbejdsgruppe, der skulle undersøge, om der kan etableres et undervisningscenter for den grønlandske kajak.
Nu er der gået over ti år uden konkrete resultater.

Landsforeningen Qaannat kan tage deres ansvar mere seriøs og arbejde mere målrettet for at realisere tankerne.

Landsforeningen har mulighed for at trække nogle enkeltpersoner,( for eksempel mig), der virkeligt brænder for at definere opgaverne, og som ønsker lave løsningsforslag.

Jeg skal prøve at komme med vigtige betragtninger, som jeg mener har national interesse. Disse punkter, såfremt de kan afklares, kan føre til nye epoker for kajakkens fremtidige status.
  1. 1. Undersøgelse og afklaring af, om der er basis for, at begrebet kajak/ qajaq i juridisk og ophavsretmæssig henseende kan tilgå det grønlandske folk.
    Som bekendt er begrebet kajak/qajaq et inuit-udtryk, som vi har tilført alverdens befolkning.
    Såfremt begreber som Cola og Lego kan tilgå en bestemt gruppe eller familie, så mener jeg selvfølgeligt, at det grønlandske folk kan opnå rettighed til nogle fast definerede områder indenfor begrebet kajak/qajaq.
  2. Det grønlandske folk har forpligtelse til at forklare og skriftligt definere begrebet Den Grønlandsk Kajak.
    Da de fleste områder i den grønlandske kajak er blevet nøje beskrevet, mener jeg ikke, at det kan være vanskeligt at blive enige om definitionen af, hvordan en grønlandsk kajak skal forstås.
    Hensigten er naturligvis at vise omverden alle elementer i kajakken, som jo er forskelligt i forhold til andre kajaktyper, som man har udviklet i andre lande gennem årene.
    Grønland har en enestående, men også sidste chance for at samle ældre generation, som har anvendt kajakken som erhvervsfartøj. Efter min mening kan vi, ved hjælp af denne generations viden, fastslår og afklare hvordan en grønlandsk kajak skal forstås.
    Jeg har haft mulighed for at træffe og snakke med denne gruppe mænd, som jo efterhånden bliver færre og færre.
    Jeg kan klart fornemme, at de har både kritik og visioner, som kan have afgørende indflydelse for den grønlandske kajaks fremtid.
    Jeg mener derfor, at disse mænd - omkring 20 personer - skal inviteres til en konference om den grønlandske kajak`s fremtidige virke såvel i vort land som i udlandet.
  3. Det grønlandske folk har mulighed for at producere kajakken til et erhvervsmæssigt og økonomisk interesse.
    Derfor er ideen om kajak-fabrikken efter min mening ganske realistisk.
    Nu er det på tide, at Grønland tager sig sammen og undersøger, hvordan man kan gribe den enestående chance at producere og eksportere den grønlandske kajak.
    Det er også min klare opfattelse, at samfundet og dermed landsstyret har en stor del af ansvaret som økonomisk katalysator ved idé og i realisering.
    Jeg mener også, at Grønland fortjener oprettelse af en arbejdsgruppe, som har vide beføjelser og har ganske gode økonomisk ressourcer.
    Arbejdsgruppens fornemste opgave er at afklare spørgsmålet:
    Hvordan man kan på en realistisk måde producere og sælge kajakken med økonomisk gevinst for øje!
    Lad os tage os sammen og samle kræfter, der ønsker meningsfyldt økonomisk aktivitet ved produktion og salg af kajakken.
  4. Efter vi startede kajakforeningerne i 80’erne, var der stigende interesse - dels fra Grønland, men også fra udlandet - for at lære den grønlandske kajak at kende.
    Derfor eksisterer der efter min overbevisning et behov for en Kajak- og Naturskole i Grønland.
    Denne skole skal efter min mening være et fristed for undervisnings- og udviklingscenter for kajakken. Måske også et fast sted for de internationale verdensmesterskaber (IWM) i kajak?
    Skolen kan rekruttere elever fra Grønland og fra udlandet, og skolen skal give tilbud på ophold året rundt.
    Det er min faste overbevisning, at oprettelsen af en Kajak og Naturskole kan være en milepæl for det fremtidige virke for kajakken, ikke mindst nationalt men sandelig også internationalt.
    Såfremt vi går uden om denne unikke mulighed, miste vi mange udviklingsmuligheder for kajakkens eksistens.
    Efter hvad jeg kan se, eksisterer der i dag forordningsmæssig mulighed for økonomisk støtte til drift af en sådanne skole.
    Jeg mener derfor, at muligheden skal anvendes, og at alle gode kræfter skal sættes ind for at formulere skolens målsætning og indhold, samt komme med nogle løsningsforslag til skolens fysiske ramme, drift af skolen og placeringsmuligheder.
Jeg foreslår også, at vi i Grønland udgiver et frimærke med motiver om den grønlandske kajak´s mange muligheder. De midler, som frimærket indbringer, skal gå til oprettelse af en Kajak og Naturskole i Grønland.