En ny fase i Grønlands udvikling

Med dagens grønlandske dagsorden må perspektivet være, at vi fra dansk side bidrager med vore erfaringer og sætter dem ind i et samarbejde med Grønland. Således at de næste bloktilskudsforhandlinger (i 2003) ikke kommer til at dreje sig om marginale ændringer i tilskuddet, men anlægger et bredere perspektiv på, hvad vi - Grønland og Danmark - vil med den danske støtte

Fredag d. 6. september 2002
Anders Fogh Rasmussen
Emnekreds: Erhverv, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Økonomi.

For et par uger siden havde jeg fornøjelsen at aflægge mit første officielle besøg i Grønland som statsminister - indledningen til en forhåbentlig lang række besøg. Da jeg tidligere har været i Grønland, var mine og min hustrus forventninger selvsagt store. Og de blev ikke skuffet. Godt nok mente Søren Kierkegaard, at forventningens glæde er den største af alt. Men han har tydeligvis ikke besøgt Grønland. Og Grønland skal opleves ved selvsyn. Disko og Lyngmarksbræen, Ilulissat og de vandrende isbjerge. Håbets Ø, Godthåbsfjorden og Hans Egedes hus. Og hertil det smukke Sydgrønland. Al den prægtige natur og imødekommende menneskelighed overvældede både min hustru og jeg.

De store naturoplevelser måtte i spænding konkurrere med mine samtaler med landsstyreformanden og det øvrige landsstyre - ikke mindst om forholdet mellem Grønland og Danmark.

Med selvstyrekommissionens arbejde tæt på en færdiggørelse har også hjemmestyret været gennem et "sundhedstjek" og står overfor en videreudvikling. Og jeg har en tro på - ja, jeg er sikker på, at vi ved en fælles indsats kan nå en løsning indenfor rigsfællesskabet, som vil være tilfredsstillende for Grønland.

Hjemmestyreordningen har i mange år vist sig som et godt grundlag for vort indbyrdes forhold og et effektivt instrument til at overføre kompetence til Grønland. Det har undret mange udefra, at den mulighed, som blev lagt ind i hjemmestyreloven for at afgøre mulige tvivlsspørgsmål mellem Danmark og Grønland, aldrig har været anvendt.

Hjemmestyreordningen har vist sin rummelighed, og skabt et godt grundlag for en videreudvikling. Nye idéer baseret på en ændret virkelighed stiller her - som på mange andre områder - krav til, at vi løbende tilpasser os en tid med meget store forandringer.

Mange i Grønland er i dag optaget af Grønlands fremtid - herunder naturligvis også forholdet til Danmark. Med nedsættelse af Selvstyrekommissionen har landsstyret givet et klart signal om, at der ønskes øget selvstyre. Regeringen afventer resultaterne af Selvstyrekommissionens indstilling og forudser et godt og konstruktivt samarbejde med landsstyret på basis af de grønlandske ønsker.

Det er min opfattelse, at rigsfællesskabet er til glæde for både Grønland og Danmark. Rigsfællesskabet er udtryk for, at vi bekymrer os for hinanden, at vi hjælper hinanden, og at vi sammen styrker mulighederne for at få opfyldt de langsigtede politisk mål, som den grønlandske befolkning ønsker tilgodeset. Det er i denne ånd, jeg har tilbudt Grønlands Landsstyre, at vi indleder et samarbejde om, hvordan vi kan komme videre i en ny fase af vort fællesskab.

Jeg vil her gerne understrege, som jeg gjorde det under mine møder i Grønland, at det er min helt principielle og generelle holdning, at frihed og ansvar er to sider af den samme sag. Og at frihed og ansvar bør knyttes tættest muligt til det enkelte menneske. Kun herved giver vi mennesker en rod i tilværelsen, bibringer det en identitet, og styrker den selvfølelse, som vi både som individer og som befolkning har brug for.

Det er derfor min helt grundlæggende opfattelse, at beslutninger bør lægges ud i det yderste, bæredygtige led. For Grønlands vedkommende kræver dette en styrkelse af erhvervslivet, således at det bliver erhvervslivet - og ikke bloktilskuddet - som fremover er det bærende økonomiske element. Kun herved får den grønlandske diskussion om en udvidelse af selvstyret om jeg så må sige kød på benet.

Realistisk set er der tale om en opgave, som vil strække sig over en længere årrække, hvor Grønland stadig vil være afhængig af bloktilskuddet. Det vigtige er imidlertid, at gøre tilskuddet mere perspektivrigt. At vi har et mål for fremtiden, ikke blot overdrager et beløb og så lader det blive ved det.

Med dagens grønlandske dagsorden må perspektivet være, at vi fra dansk side bidrager med vore erfaringer og sætter dem ind i et samarbejde med Grønland. Således at de næste bloktilskudsforhandlinger (i 2003) ikke kommer til at dreje sig om marginale ændringer i tilskuddet, men anlægger et bredere perspektiv på, hvad vi - Grønland og Danmark - vil med den danske støtte.

Jeg ser det som starten på en tredje fase af Grønlands udvikling:

I 1953 fik den grønlandske befolkning grundlovssikrede rettigheder, og Grønland blev en ligeberettiget del af det danske rige.

I 1979 indførtes hjemmestyreordningen og siden er stort set alle ansvarsområder af betydning for den grønlandske dagligdag overtaget som hjemmestyrets ansvarsområder.

Nu gælder det om at øge Grønlands økonomiske selvbærenhed gennem en styrkelse af det grønlandske erhvervsliv.

Personligt er jeg overbevist om, at vi gennem et tillidsfuldt samarbejde kan få løftet dette arbejde, som ikke mindst den grønlandske ungdom har så utroligt meget at vinde ved.

Jeg vil afslutningsvis på min hustru AnneMettes og egne vegne også på denne måde sige tak til alle dem, som har bidraget til at give os en så utrolig spændende oplevelse og mødt os med så stor menneskelighed og varme. Jeg er glad for alle de indtryk, jeg har fået under dette besøg og som nok skal blive kilde til inspiration for mit og regeringens virke til gavn for Grønland.