Kommunerne satser på produktion

Grunden til, at vi i år har valgt at holde mødet i Island er blandt andet, at kommunerne længe har ønsket at studere det islandske erhvervsliv og igangsætte samarbejder med Island på erhvervsområdet. Kommunerne har været særligt interesseret i at studere rammerne for de islandske kommuners erhvervsengagement.

Fredag d. 13. september 2002
Jens Lars Fleischer
Emnekreds: Erhverv, Politik.

KANUKOKA har netop afsluttet et borgmester- og kommunaldirektørmøde i Island. Grunden til, at vi i år har valgt at holde mødet i Island er blandt andet, at kommunerne længe har ønsket at studere det islandske erhvervsliv og igangsætte samarbejder med Island på erhvervsområdet. Kommunerne har været særligt interesseret i at studere rammerne for de islandske kommuners erhvervsengagement.

Møderne og virksomhedsbesøgene i Island var meget inspirerende, og jeg vurderer, at vi har fået mange oplysninger og ideer, som vi kan arbejde videre med i de kommende år.

Island er et land der på mange punkter kan sammenlignes med Grønland. Ligesom i Grønland betyder geografien og klimaet, at det islandske erhvervsliv har vanskelige betingelser. Alligevel er det på Island lykkedes at starte en lang række virksomheder, som er medvirkende til, at landet i dag er blandt de rigeste i verden.

Ligesom Grønland er Island opdelt i mange kommuner af meget forskellige størrelse. På trods af flere kommunesammenlægninger indenfor de sidste år er der fortsat over 100 kommuner. Det er derfor naturligt, at der i Island er taget mange initiativer til kommunalt samarbejde også på erhvervsområdet, som har været værd at studere for de grønlandske politikere og embedsmænd.

Mange af de islandske virksomheder viste under besøget interesse for et øget samarbejde med Grønland både med hensyn til handel med Grønland og undersøgelse af mulighederne for at etablere en egentlig produktion i Grønland. Der blev under besøget etableret flere værdifulde kontakter mellem enkelte kommuner og islandske virksomheder, som jeg håber vi vil høre mere til i de kommende år.

Island har ligesom Grønland en enestående natur, som har skabt grobund for en stadig voksende turisme. Set fra Grønland er det interessant, at det islandske turisterhverv på nogle områder er blevet udviklet i lokale samarbejder, hvor mange kommuner er gået sammen om at sikre sammenhæng i regionens tilbud til turisterne. Islændinge berettede, at disse samarbejder i den sidste ende har været til gavn for alle kommuner selv om flere kommuner undervejs har været utilfredse. Erfaringerne på Island understreger nødvendigheden af, at vi også i Grønland må tænke ud over kommunegrænserne, når turisterhvervet skal udvikles.

Fiskerierhvervet i Island er gået fra i høj grad at være drevet af staten eller statsejede selskaber til i dag at være fordelt på mange mindre private selskaber. Det er typisk for det islandske fiskerierhverv, at der sker en omfattende forarbejdning af fiskene, inden de eksporteres. Vi bør i Grønland også i højere grad søge at gøre det fordelagtigt at forarbejde vores fiske og rejer lokalt.

Fiskerierhvervet er stadig det bærende erhverv i Island, men afhængigheden af fiskerierhvervet er mindsket. Vi havde under opholdet i Island lejlighed til at studere flere islandske produktionsvirksomheder. Mange af produkterne er rettet mod hjemmemarkedet, islændingene er derfor i dag selvforsynende på flere områder, end vi er i Grønland. Jeg mener, at vi i Grønland i lighed med Island bør øge indsatsen for at få igangsat produktioner lokalt, som kan erstatte en del af vores import.

Vi så eksempler på, at der i Island er etableret fælleskommunale samarbejder, som kan medvirke med rådgivning om og finansiering af nye erhvervsinitiativer. Jeg mener, at vi med fordel kan igangsætte lignende initiativer i Grønland, eksempelvis gennem en ny struktur for SULISA A/S, hvor erhvervsudviklingsselskabet i højere grad er til stede lokalt eller regionalt.

Fordelen ved at tænke regionalt er, at investeringerne kommer til at virke til gavn for hele regionen frem for, at investeringer går til spilde, når kommuner i samme region konkurrerer eksempelvis ved at igangsætte de samme initiativer på turistområdet.

Samtidig er det vigtigt, at det ligesom i Island sikres, at der ikke sker politisk indblanding i den egentlige drift. Det er imidlertid min vurdering, at der er behov for, at kommunerne i højere grad kan medvirke som fødselshjælpere ved start af nye projekter. Dette vil imidlertid kræve en ændring af loven om kommunalt erhvervsengagement og en mere smidig administration af loven.