Narsarsuaq eller Qaqortoq - Konklusioner og anbefalinger

De oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper

Torsdag d. 19. september 2002
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet  
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Turisme, Økonomi.

Forord
 

Den samlede rapport
kan læses her:

Narsarsuaq
eller Qaqortoq -
Konklusioner
og anbefalinger


Narsarsuaq
eller Qaqortoq - I


Narsarsuaq
eller Qaqortoq - II


Bilag:
Regneark med konsekvensskema

   
Denne rapport er et resultat af, at to sydgrønlandske kommuner Narsaq og Nanortalik i forsommeren 2002 rekvirerede en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af en lukning af Narsarsuaq lufthavn og opførelsen af en ny regional lufthavn i Qaqortoq i stedet. Jeg vil gerne rette en tak til en række personer, som medvirkede til en række samtaler omkring rapportens problemstillinger.

Ud fra devisen "ingen nævnt - ingen glemt", vil jeg imidlertid undlade at navngive mine mundtlige kilder. En del har medvirket og jeg har haft udbytte af en dialog med alle. Under skyldig hensyntagen til de implicerede parter har jeg alene anvendt offentligt tilgængelige oplysninger vedrørende de to projekter. Den opmærksomme læser vil kunne se, at der ikke i rapporten foreligger oplysninger, der ikke kan refereres af skriftlige kilder eller kan skønnes på grundlag af generelt kildemateriale.

En stor tak skal dog lyde til alle, der har medvirket på den ene eller den anden måde.

Gorm Winther
Aalborg, september 2002

Konklusioner og anbefalinger
Der foretages i denne rapport en samfundsøkonomisk vurdering af to alternativer, der kan træffes beslutning om:
  1. Fortsat drift og renovering af Atlant-lufthavnen i Narsarsuaq.
  2. Nedlæggelse af Narsarsuaq som Atlant- og regional lufthavn og etableringen af en regional lufthavn i Qaqortoq i stedet. Hermed bortfalder Sydgrønlands direkte forbindelse til Kastrup.
Det skal præciseres at der er tale om en ren samfundsøkonomisk vurdering, hvilket betyder at det er det offentliges omkostninger, og det offentliges besparelser/indtægter forbundet med de to alternativer, der ses på. Byrdefordelingen mellem kommuner, offentlig virksomhed og landskassen indgår ikke i analysen, men dette kan eventuelt gennemføres efterfølgende.

I vurderingen af omkostninger og indtægter indgår følgende for Qaqortoq:
  • anlæggelsen af en ny lufthavn i Qaqortoq er vurderet til at koste ca. 268 mio. kr i rene anlægsomkostninger for selve lufthavnen over perioden 2003 - 2008. Dette beløb undervurderer de samlede offentlige anlægsomkostninger, fordi f.eks. lufthavnsvej, supplerende energiforsyning og hoteludbygning ikke er med i anlægsoverslaget. De 268 mio.er landsstyreområdet for Boliger og Infrastrukturs skøn, og tallet medtages her for sammenlignelighedens skyld med den reservation, at omkostningsniveauet reelt er højere.
  • en eventuel nedlæggelse af Narsarsuaq vil koste 17 mio. kr. en gang for alle i 2008
  • en folkeflytning fra Narsarsuaq vil koste mindst 90 mio kr. efter 2008. Der skal bygges nye boliger og institutioner, man må forvente en søgeledighedsperiode for den frisatte arbejdskraft i Narsarsuaq, og der skal udbetales boligsikring til tilflytterne. Boligbyggeri forventes afviklet i perioden 2006 - 2008 med en ny bydel i Qaqortoq.
  • Som følge af omlægningen forventes det, at Sydgrønlands rejsende må imødese yderligere stigende billetpriser hvad trafikken til og fra København angår. Det skønnes forsigtigt, at den årlige udgiftsstigning for rejsende i erhvervsøjemed og for tjenesterejsende vil andrage ca. 23.5 mio. kr.
  • Værdien af den tabte arbejdstid på grund af rejsetidsforlængelser sættes forsigtigt til ca. 1.2 mio. kr. årligt.
  • Turismen i Sydgrønland vil opleve et fald i efterspørgslen på turistrejser, og et heraf følgende fald i det offentliges skatteindtægter. Dette skønnes forsigtigt efter modregning af subsidier til erhvervet, at tabet vil være ca. 0.8 mio. kr. om året ved en nedgang i turismen på 250 personer.
  • Lukning af Narsarsuaq er beregnet til et mindre samfundsøkonomisk tab på 2 mio. kr. årligt. I dette indgår ikke alene det driftsøkonomiske resultatet for Narsarsuaq. I den samfundsøkonomiske vurdering indgår også tabte skatteindtægter vedrørende løn, kost og logi og andre indtægter.
  • ndtægtssiden hvad Qaqortoq beregningen angår følger Landsstyreområdets seneste redegørelse, hvor det forudsættes, at der hvert år vil være ca. 5.7 mio. kr i billetbesparelser på helikoptertrafik internt i Region Syd, besparelser på servicekontrakten svarende til ca. 8.8 mio. kr. årligt og årlige driftsoverskud på den nye lufthavn svarende til ca. 2.2 mio. kr. Hertil tilføjes provenu fra tilflyttere fra Narsarsuaq, der antages at have en søgeledighedsperiode på ca. 2 år.
Tilsvarende for Narsarsuaq baseres beregningen på følgende
  • Renoveringsomkostningerne over en 25 årig periode andrager 190.6 mio kr eller ca. 7.6 mio årligt.
  • Omkostningerne i 2001 vedrørende drift af lufthavnen inklusivt de samfundspålagte opgaver fordeles på lønomkostninger ca. 15.2 mio. kr., vareforbrug ca. 6.9 mio. kr., andre driftsomkostninger ca. 8.5 mio. kr. samt kost, logi og opgaver udenfor lufthavnen i bygden ca. 7.6 mio. kr. Disse omkostninger forudsættes konstante over renoveringsperioden.
  • indtægterne hidrører fra forskellige typer salgsindtægter svarende til ca. 36 mio. kr. årligt
  • det offentliges skatteindtægter over perioden fra det samlede Narsarsuaq andrager ca. 12 mio. kr. årligt.
Hvis vi sammenholder de to projekters indtægter og omkostninger over 25 år, og for hvert år beregner den værdi, der gælder i dag for fremtidige indtægter og omkostninger får vi et resultat som i denne tabel:

//////De samfundsøkonomiske konsekvenser af de to projekter for perioden 2003 - 2027
(mio. kr. nettonutidsværdi) Offentlige Besparelser/ Indtægter Offentlige Omkostninger Resultat
Qaqortoq alternativ: 192 483 -292
Narsarsuaq alternativ: 561 539 23
Tabellen viser, at den samfundsøkonomisk set bedste løsning er at bevare Narsarsuaq, fordi Qaqortoq projektet over de 25 år beregningen foretages opsamler et betydeligt samfundsøkonomisk underskud. Dette er oven i købet lavt sat på grund af forsigtige skøn og undervurderinger i forbindelse med anlægsoverslaget for Qaqortoq. Der kan derfor næppe være noget belæg for at hævde, at det vil være en god ide at gå videre med projektet.

Hvis vi ser på det makroøkonomiske perspektiv fremhæves det i rapporten
  • at det økonomisk politiske råderum indskrænkes, hvis Grønland de kommende år kaster sig ud i alt for ambitiøse anlægsinvesteringer. Det er et spørgsmål, om hvad der fremmer en selvbåret økonomi mest? Investeringer af denne type eller alternativer i retning af eksporterhvervsfremme, importerstatning, uddannelse og forskning og opbygning af en afviklingsfond i forhold til statens udgifter vedrørende Grønland.
  • at beskæftigelsesvirkningen ved anlægsinvesteringer i Qaqortoq og reinvesteringer i Narsarsuaq målt som både direkte og indirekte virkninger ganske vist er størst for Qaqortoq projektet, men at det må forventes at en stor del af de specialiserede anlægsopgaver vil blive udført af tilkaldt arbejdskraft. Renoveringsdelen for Narsarsuaq forventes gennemført af et lokalt entreprenørsselskab og lokale firmaer.
  • at den lange tilbagebetalingsperiode på 25 år reelt repræsenterer et finansieringsbehov på kort sigt, der kan betyde øget offentlig gældsætning med heraf følgende renteudgifter.
  • at Qaqortoq projektet udgør en større belastning for betalingsbalancen end Narsarsuaq vil gøre det. Dette skyldes en større import, en forværring af turisme- og transportbalancens stilling, samt øgede renter, udbytter og lønninger ud af Grønland
Hvis den samlede målsætning er samfundsøkonomisk optimalitet, betalingsbalanceligevægt, omkostningsjustits hvad de offentlige kasser angår, samt en forøget økonomisk uafhængighed er der en del der taler for, at de oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper.