Efterlysning af bygdernes stemmer

Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt

Fredag d. 20. september 2002
Thomas Jessen
Emnekreds: Bygder, Erhverv, Grønlands historie, Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Hvor er bygdebefolkningens røster? Hvor er deres stemmer?

Det vil være meget betænkeligt, hvis bygdebefolkningen blot adlyder landsstyrets bestræbelser på at banke os tilbage til G-60 politikken. Det bør de nemlig ikke gøre.

I 1959 indhandlede jeg fisk til Maniitsoq fra Appamiut, uden at tænke på eller drømme om at flytte til Maniitsoq. Men det skulle vise sig, at jeg ville blive forankret i Maniitsoq. Det viste sig nemlig, at man var gået i gang med G-60 politikken, og deres overhoved, der var blevet forfremmet i 1950-60, havde fundet sig nogle venner i Maniitsoq.

For ikke at gøre indlægget for langt, vil jeg opfordre bygdebefolkningen til ikke at adlyde blindt. Man er nemlig ved at sætte jer i bås som udstedsbeboere som i gamle dage. Det var ligesom dengang under min første tid i Maniitsoq, hvor en af kvinderne sagde til sin mand, at han ikke måtte have en ussel udstedsbeboer som ven.

Siumut bliver ved med at sige, at partiets ånd også ligger i en udvikling af bygderne, at partiet har til mål at forbedre forholdene i bygderne. Men hvorfor vil partiet bevæge sig tilbage til 1980’erne? For dengang jeg blev forflyttet til Maniitsoq, hørte jeg langt senere, at man gav tilflyttere 5.000 kroner i godtgørelse, og heldigvis fik jeg også dette beløb udbetalt.

Men nu har man sat en madding ud, som er meget farlig, fordi maddingen lyder på 250.000 kroner.

Hør nu. Betragt ikke tungerne eller ordene fra initiativtagerne til udryddelse af grønlændere som velklingende, de lyder nemlig grimt.

Hvis du forlader din bygd (og det er op til dig selv), så vil du fornedre Grønland, på trods af du med sikkerhed ikke ønsker at gøre det.

Du skal også altid huske på, at spekulanternes hjerner er påvirket af den danske mentalitet. Tænk lige over om deres udtalelser i selvstyrebestræbelserne virkelig er gennemtænkte, for hvis de er det, hvorfor bliver Grønlands levende ressourcer som fisk, sæler, fugle ved med at være så dyre?

I skal udvikle bygderne!!

Kære venner, landsstyre- og landstingsmedlemmer.

I er lovgivere og styrer landet. Hold op med at forsøge at fjerne blodet fra det grønlandske folks sjæl blot for pengenes skyld. Hvis i afliver en bygd, vil I nemlig få konskvenserne at føle, sådan som det er overgået vore forfædre.

Dette er mit beskedne bidrag, så I, bygdebefolkningen, også må huske, at der også skal være plads til jer.

Den 14. august udtalte Levisen sig meget korrekt i radioen, at hvis han flyttede til en by, så vil der gå adskillige år, før han har lært at færdes på fiske- og fangststederne.

Hold jer derfor ikke tilbage til at tale sandhed, da vi alle er afhængige af hinanden.

Jeg beder til og ønsker at I altid vil opnå gode resultater.