Manipulation eller velovervejet landspolitik?

Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster

Fredag d. 4. oktober 2002
Ejnar Østergaard Madsen
Emnekreds: Bygder, Erhverv, Infrastruktur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Fire udvalgte områder
De gamle har ikke glemt
Kræver større administration
Regional udvikling
De store byer favoriseres
Kostpriserne
Strukturtilpasning
Fagre ny verden


I midten af 80-erne kom det første gang frem, at der blandt landspolitikkerne var et ønske om at den grønlandske befolkning, skulle samles i få men befolkningsmæssigt større områder.

Da det første gang kom frem, var det med baggrund i den absolut ikke glemte G-60 fortid, med affolkning og nedlæggelse af mange bygder og efterfølgende lukning af Qutdlissat og de dermed følgende menneskelige problemer og tragedier. Derfor var det ikke så let at acceptere og glemtes da også hurtigt igen af befolkningen, men tilsyneladende ikke af nogle højtstående politikere med stor indflydelse. For de senere år har jo vist, at der jo er sket en langsom og tilsyneladende målrettet udvikling af landet i retning af, at befolkningen skal samles foreløbig i fire byer - tilsidst måske i Nuuk.

Fire udvalgte områder
I dag tales der åbent om det rigtige i dette. Men politisk er der aldrig taget en beslutning herom eller gennemført en debat om det formålstjenlige i at genstarte den befolkningskoncentrationen, som tidligere har være befolkningen så meget imod. Alligevel sker det i dag i praksis ved, at der tilføres disse fire områder væsentligt flere f.eks. anlægsmidler fra landskassen (jfr. finansloven og de deri anførte overslagsår) end til de øvrige kommuner. Når der tales om f.eks. trafikstruktur, er denne ikke baseret på logiske udviklingsmæssigt fornuftige forslag, men tydeligt baseret på et politisk ønske om at forstærke udviklingen i de fire udvalgte udviklingsområder.

De gamle har ikke glemt
Flere har været fremme med kommentarer om, at det økonomisk vil være en fordel, at samle befolkningen i få, men store byer. Det er sikkert helt rigtigt, hvis man kun tænker i penge, men mon de fleste ikke også har behov for at tænke på andet, når de bosætter sig et sted.

Det ser da underligt ud, at man genstarter den samme politik, selv om den ældre del af befolkningen endnu ikke har glemt de sorger og frustrationer, som G-60 medførte. Men politikerne skjuler den nye politik, så man ikke så tydeligt ser, at hensigten er den samme.

Kræver større administration
Landspolitisk ønsker man udviklet et kommunalt samarbejde i "regionerne", da det er "for dyrt" at drive alle de nuværende kommuner. Men hvem er det, der er skyld i omkostningerne i kommunerne. Det er jo ikke kommunerne selv, der laver nye, flere og mere komplicerede love, som kræver større og større administration og personale.

Er det derfor mon ikke reelt et ønske om, at nedlægge kommunerne, som de er i dag, og lave storkommuner, styret fra "vækstcentrene"?

Regional udvikling
Landspolitisk ønskes "regional" erhvervsudvikling. Det er jo et klart bevis på, at man ikke ønsker lokal udvikling, for så ville man jo nok fordele midlerne anderledes og ikke favorisere fire "udviklingsområder", men i stedet arbejde på lokal erhvervsudvikling i samarbejde med de enkelte kommuner og tilpasse lovgivningen til dette.

De store byer favoriseres
Koncentrationspolitikken, bevidst eller ubevidst, er så fremtrædende i dag, at selv søndagens gudstjenester i radioen, kun sendes fra "de store byer", selvom der findes mange lokale radio- og TV-stationer.

Når der laves tv-udsendelser eller radioudsendelser fra "regionerne", handler det ikke om de mindre byers og bygders problemer, formåen og ønsker, men hovedsageligt om "den store bys" initiativer, uanset hvor uinteressante disse oplysninger end måtte være for den øvrige befolkning.

Bevidst eller ubevidst, men det synes som om, det er vigtigere, at der kommer en uinteressant oplysning fra en "stor by" end en interessant nyhed fra en mindre by eller bygd.

Kostpriserne
Hvorfor ønsker man kostbaserede priser på el, vand, fragt, varer og lignende?

Det er ikke for at gøre det nemt og billigt at bo i Qeqertarsuaq, Upernavik eller Qaanaaq.

Det har intet med udvikling af lokale erhvervsmuligheder at gøre, tværtimod.

Derfor må det alene skyldes, at man ønsker at gøre det dyrt at leve disse steder, så befolkningen flytter "frivilligt" til "de store byer".

Strukturtilpasning
Er den såkaldte strukturtilpasning" indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i "de fire store byer". Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster.

Er det også derfor man ikke inviterer udenlandske fiskeriinteresser til Grønland, fordi disse ville være svære at "styre"?

Fagre ny verden
Der kunne nævnes utallige eksempler på, at der sker en langsom men formentlig ganske bevidst tilvending af befolkningen til "den fagre nye Grønlandske verden", som måske, hvis der ikke kommer en folkelig reaktion, vil være virkelighed, om 25 - 50 år.

Skal vi til at fortælle vore børn og børnebørn, at de ikke har en fremtid i Nanortalik, men kun i Qaqortoq eller Nuuk?

Og at det hus, som vi ejer og som er betalt, og som er deres arv, intet er værd, men at de i stedet skal bo i en boligblok i et "vækstcenter", og betale husleje til INI?

Skal vi i det hele taget forsøge at holde liv i og vedligeholde de lokale samfund, vore huse, veje, kloakker o.l., når disse samfund måske alligevel skal lukkes om få år?

Hvor er den debat, som Siumuts hovedbestyrelse i efteråret 2001 startede om det formålstjenlige i kun at udvikle fire "vækstcentre"?

Hvorfor fortæller landets øverste politikere os ikke, hvordan de reelt ønsker Grønland udviklet?

Er de bange for at miste stemmer og en god løn og er alle politiske partier enige om, at Grønlands fremtid ligger i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq?