Bygderne bør fortsat udvikles

Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet

Tirsdag d. 15. oktober 2002
Mads Peter Grønvold
Emnekreds: Bygder, Erhverv, Infrastruktur, Politik.

I de seneste år er der ikke sket en større udvikling i bygderne, skønt kandidaterne til de seneste landstingsvalg har brugt løfter om udvikling af disse i deres valgoplæg.

Som landstingsmedlem har jeg i snart fire år afholdt borgermøder i bygderne. Her har jeg afholdt borgermøder i 90 procent af bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd til Qaanaaq kommune i nord. I den anledning plejer bygdebefolkningen at efterlyse politikere, især fra landsstyret.

Herhjemme findes der mange bygder, som kunne udvikles, såfremt de grønlandske politikere ville støtte disse. Desværre må man sige, at udviklingen af bygderne har ligget stille i de seneste fire år.

I løbet af de seneste år har jeg fremsat beslutningsforslag med henblik på at få sat gang i den erhvervsmæssige, beskæftigelsesmæssige og økonomiske udvikling i bygderne, hvilket har resulteret i en bred opbakning i både Landstinget og landsstyret.

Landsstyret har overtaget sagen, og vi venter med interesse fra Kattusseqatigiit på at høre, hvordan det går med landsstyrets arbejde her i landstingssamlingen.

Hvis man interesserer sig for bygder, kan man ikke undgå rejser til disse, idet man først på den måde kan se levevilkårene i bygderne.

Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet

Modsat er politikerne begyndt at fatte større interesse for indhandlingsskibe, og dét til trods for, at der ikke skabes yderligere lokal beskæftigelse ved indsættelse af indhandlingsskibe.

Den manglende udvikling af de landbaserede arbejdspladser har negative konsekvenser for landets økonomi, ligesom økonomien i flere kommuner er blevet dårligere i de seneste år.

Af finansloven fremgår det, at man ikke agter at udvikle bygderne, mens der til landstingsvalget vil blive fremsat løfter om udvikling af bygderne endnu en gang.

I, der bor i bygderne, det er på tide, at I begynder at deltage i politikernes arbejde for at ændre forholdene. Kattusseqatigiit følger med interesse i arbejdet for bygderne og byerne i Landstinget, ligesom partiet afholder høringer hos borgerne.

Når man ser på finansloven igen, kan det konstateres at der ikke er afsat midler til udligning af landanlæggene, ligesom politikerne ikke har gjort noget for at holde fabrikken i Alluitsup Paa kørende.

I nogle af bygderne foregår livet som i 1960’erne, men livet i de beboede steder bør være mere ensartet, så hvorfor skal Grønland indføre selvstyre på bekostning af bygderne?

Det hører ikke med i vores målsætning i Kattusseqatigiit.