Folkeaktier, fiktion eller vision

Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed

Søndag d. 20. oktober 2002
Rune Broberg
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Politikerne disponerede over KNI, som i sidste ende ikke tilhørte dem, KNI tilhørte den Grønlandske befolkning, lige som boligmassen & RG.

Politikerne må blande sig uden om driften og investeringerne i erhvervslivet, de må ligeledes holde op med at udnævne hinanden til direktører og bestyrelsesmedlemmer.

Disse funktioner må varetages af folk der ved hvad de laver, og er uddannede til at lave hvad de laver, man ansætter for eksempel heller ikke en automekaniker som læge hvis man mangler en læge på opperations stuen på Sana.

Ej heller udnævner man politikere, til skibskaptajner, hvordan kan det være, kunne det være prestigen, lønningerne, eller egoer, der er blæst op som balloner til bristepunktet.

En måde hvor man kunne forhindre denne indblanding, fra politisk side, nu såvel som i fremtiden kunne være at tage alle fabrikkerne, RG, Nuka, Neqi, GT, osv. og splitte hvert enkelt selskab op i 56.000 aktier.

Alle borgere i Grønland ville så få en aktie i hvert selskab, det Grønlandske samfund ville ikke blive mindre værd, man ville bare flytte værdierne fra hjemmestyret over til borgerne.

Dette ville betyde at politikerne kunne gøre deres arbejde, og diskutere hvordan man forbedrede levevilkårene for befolkningen, frem for at diskutere det ene eller andet underskud, eller problemerne i virksomhederne, diskussioner som politikerne ikke er kvalificeret til at deltage i.

Politikerne, ville også miste muligheden for at betale for politiske tjenester, ved at udnævne kammeraterne til den ene direktør stilling efter den anden, og den ene bestyrelsespost efter den anden, de ville miste styringen, styringen ville overgå til folket.

Til gengæld, ville borgerne opleve at det var en god ting at rejse til Danmark og tage en uddannelse, og komme tilbage til Grønland efter endt uddannelse, fordi at der pludselig var en masse virksomheder, som var interesseret i at se et uddannelsesbevis, frem for et partikort.

Styringen ville blive overtaget af folk der var uddannet til at styre virksomhederne, og sørge for det størst mulige afkast til ejerne, borgerne i Grønland.

Hjemmestyret kunne foresætte med at fungere som fødselshjælper, men undgå at sidde med aktiemajoriteten, men alle fremtidige selskaber skulle så også laves til folkeaktier.

Demokraterne tror på at et hvert folk med respekt for sig selv, på et eller andet tidspunkt vil stå på egne ben, dette er en naturlig udvikling, som menneske vil man også på et eller andet tidspunkt i sit liv, løsrive sig fra sine forældre, flytte hjemmefra, finde en partner, og bygge en tilværelse op.

Det kræver bare at man har penge til husleje, mad, tøj osv. også hvis man er et land, som Grønland, jeg kan ikke se respekten i selvstændigheden, hvis man skal have bistand.

Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed.