Indsigt: Erhvervslivet som dynamo for velfærd

Erhvervslivet som dynamo for velfærd

Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel. Forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes. Siumut vil sikre selvbærende regioner, hvor udviklingen baseres på regionale særkender, værdier og styrker. Hjemmestyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne m.fl. skal i et samspil medvirke til at skabe vækst, udvikling og gode levevilkår for mennesker i alle regioner i hele landet

Fredag d. 1. november 2002
Mikael Petersen
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Siumuts erhvervspolitik har til formål at opnå et økonomisk selvstændigt Grønland med ansvarsfuld hensyntagen til miljø og ressourcegrundlag. Målet er, at der udbygges et flerstrenget, internationalt konkurrencedygtigt produktions- og erhvervsliv i Grønland.

Det er Siumuts mål for udviklingen i Grønland, at alle mennesker skal have gode levevilkår og udviklingsmuligheder. Målet er arbejde til alle og tryghed i ansættelsen. Dette nås kun ved stærk bæredygtig og målrettet erhvervsudvikling samt økonomisk nyordning.

De hjemmestyreejede virksomheder har i for stort omfang dominerende effekt på erhvervsstrukturen i dagens Grønland. Derfor vil Siumut arbejde for, at de Hjemmestyreejede virksomheder bliver privatiseret, der hvor forretningsgrundlaget kan varetages af private interesser.

Der er brug for et samarbejde på tværs af gamle skel. Forældede barrierer for offentlig erhvervsvirksomhed skal fjernes. Siumut vil sikre selvbærende regioner, hvor udviklingen baseres på regionale særkender, værdier og styrker. Hjemmestyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne m.fl. skal i et samspil medvirke til at skabe vækst, udvikling og gode levevilkår for mennesker i alle regioner i hele landet.

Vi skal derfor have klare mål for fremtidens regionalpolitik. Siumuts vision er, at alle regioner i fremtiden skal være attraktive områder for udvikling, bosætning og økonomisk aktivitet.

Siumuts regionale erhvervsudvikling hviler på, at vi skal blive bedre til at udnytte vore regionale levende og ikke levende ressourcer optimalt samt at blive bedre til udnytte menneskelige ressourcer. Efter Siumuts vurdering vil regionalisering medvirke til:
  1. Gennemførelse og omlægning af samfundets strukturer.
  2. At være grundlag for en bæredygtig erhvervsudvikling.
  3. At give en geografisk afbalanceret fordeling og udvikling af det samlede velfærdsgrundlag.
Omstilling til bæredygtigt udvikling og beskæftigelse, forbedring af konkurrenceevnen kræver forpligtende samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet om forskning og produktudvikling, om anvendelse af ny ren teknologi i hurtig takt, om opdyrkning af nye markeder, om at skaffe investeringskapital.

Samarbejdet skal styrkes mellem virksomhederne indbyrdes, mellem ledelse og ansatte på den enkelte arbejdsplads, mellem erhvervslivets og arbejdsmarkedets organisationer, mellem hjemmestyret og kommunerne.

Det er nødvendigt at sikre lønmodtagernes medindflydelse og medejendomsret. Det vil i praksis antage mange former. Samfundet skal fremme initiativ og talent i erhvervslivet. Der er brug for kreativitet og folk, der kan tænke nyt på alle niveauer i virksomhederne og indenfor det offentlige.

De åbne markeder, den internationale konkurrence og arbejdsdeling samt det frie forbrugsvalg er drivkraften for teknologisk udvikling og stigende velfærd.