Ren farce

I et panisk forsøg på at forny sig med originale ideer op til det forestående valg forkyndte partiformanden, at der skal nedsættes et landsstyreområde for selvstændighed. Det bliver et bedrøveligt område, fordi dets opgave på forhånd er umuliggjort af partiets økonomiske politik

Torsdag d. 7. november 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Bygder, Erhverv, Politik.

DEN GRØNLANDSKE VÆLGER har svært ved at blive klog på Siumut. Det har altid heddet: Fremad. Nu går det tilbage. Partiet siger farvel til sin hidtidige politik og vender nu blikket tilbage mod fortiden. Tilbage til naturen. Tilbage til rødderne. Tilbage til bopladserne. Tilbage til tiden før, Grønland blev en del af den øvrige verden. Dengang det var grønlændernes eget land i en verden af inuit.

Sådan fristes man til at læse det program, partiet præsenterede på et pressemøde forleden. Den økonomiske politik, som Siumut sammen med skiftende partnere har introduceret og delvis fulgt, opgives nu til fordel for en snoldeøkonomi, hvis konsekvenser desværre er alt for lette at overskue. Får partiformand Hans Enoksen magt som agt, går Grønland på røven i et snuptag.

I et panisk forsøg på at forny sig med originale ideer op til det forestående valg forkyndte partiformanden, at der skal nedsættes et landsstyreområde for selvstændighed. Det bliver et bedrøveligt område, fordi dets opgave på forhånd er umuliggjort af partiets økonomiske politik.

En af forudsætningerne for selvstændighed er jo, at Grønland i højere grad kan frigøre sig fra den økonomiske afhængighed af Danmark, men det omkostningsniveau, som Siumut slår an i sit nyeste programoplæg, trækker på forhånd tæppet væk under selvstændigheden.

PARTIETS "tilbagedrejning" er en genoptagelse af gamle dages landsdækkende solidaritetsprincip, som skal sikre alle i hele landet de samme lige vilkår. Men vilkår, der fører til samme elendighedsstandard overalt i landet.

Siumuts populistiske hamskifte skal stikke blår i øjnene på de mest godtroende vælgere. Hvis strategien skal virke, må partiet forudsætte, at der er afgørende mange vælgere tilbage af den slags. Men der tager partiets nye ledelse fejl. De grønlandske vælgere er ikke blåøjede, men tvært imod realistiske nok til at indse, at vi er nødt til at ofre noget af solidariteten og effektivisere samfundet, så vi bliver i stand til i højere grad at bære de økonomiske byrder og sikre den såkaldte selvbestemmelse.

Siumut manipulerer helt urimeligt med vælgerne, når partiet vil øge omkostningerne og samtidig løsrive Grønland fra Riget. Det hænger simpelthen ikke sammen. Det er drivende fedt valgspæk, som gør den politiske valgarena til en glidebane, hvor tumulterne har udviklet sig til ren farce.