Uansvarlighed koster

Alle har en god sag, hvis de rejser erstatningskrav overfor de ansvarlige. Og det er direktøren, Hans-Peder Barlach Christensen, formændene Lars Emil Johansen og Nikolaj Ludvigsen og deres respektive bestyrelser samt revisor Ole Hansen fra revisionsfirmaet Price-Waterhouse Coopers Grønland A/S

Tirsdag d. 12. november 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Politik.

DEN ENDELIGE redegørelse om ansvaret for begivenhederne i forbindelse med pølsefabrikken Puisis konkurs er offentliggjort. Og det er noget af en gyser.

Stort set alle ansvarlige i virksomheden og Puisis revisor har handlet ansvarspådragende - med undtagelse af bestyrelsesmedlem Ole Ramlau-Hansen, der straks efter sin indtræden i bestyrelsen tog initiativ til at afdække dens forhold. Det var de følgende undersøgelser, der satte en stopper for Puisi-vanviddet.

Endnu engang står vi overfor en sag, hvor nogle mennesker har påført andre væsentlige økonomiske tab. Denne gang har vi med den offentliggjorte redegørelse en juridisk vurdering, der indikerer, at både konkursboet, Grønlands Hjemmestyre og de private investorer, der tegnede ny aktiekapital i 1999, alle har en god sag, hvis de rejser erstatningskrav overfor de ansvarlige. Og det er direktøren, Hans-Peder Barlach Christensen, formændene Lars Emil Johansen og Nikolaj Ludvigsen og deres respektive bestyrelser samt revisor Ole Hansen fra revisionsfirmaet Price-Waterhouse Coopers Grønland A/S, der ifølge redegørelsen har handlet "ansvarspådragende og i enkelte tilfælde stærkt uagtsomt".

VI HUSKER alle sagen, da pølsefabrikken kørte i grøften. Atuagagdliutit fortalte i en række artikler om den groteske udvikling. Ved den endelige konkurs blev der lagt låg på sagen, og medierne måtte vente på den nu offentliggjorte redegørelse, som til fulde dokumenterer et handlingsforløb, som i den grad afspejler uduelighed og inkompetence.

Vi har altid kunnet rekruttere friske og frejdige bestyrelsesmedlemmer til aktieselskaberne, hvadenten det har været til de store selvkørende foretagender eller nye, usikre udviklingsprojekter. De færreste er gået ydmyge til opgaven eller har sagt nej tak, fordi de kender deres faglige begrænsninger. Desuden giver det jo en god skilling for en relativt beskeden arbejdsindsats.

Og netop lønnen er afgørende.

Lønnen bliver udbetalt for både arbejde og ansvar. Bliver man medlem af en professionel bestyrelse, accepterer man ansvaret og dermed den omstændighed, at man kommer til at betale for sine ansvarspådragende fejl.

Det er, hvad der nu bør ske. Den lemfældige ledelse, det lemfældige bestyrelsesarbejde og den lemfældige revision må koste. Konkursboet, hjemmestyret og de private investorer bør rejse erstatningskrav.

Hvad konkursboet og de private bestemmer sig for, har vi som borgere ikke meget indflydelse på. Men hjemmestyret er repræsentant for borgerne, som har lidt væsentlige tab med Puisi-eventyret.

Kuratorerne optræder i redegørelsen som kvalificerede sufflører for hjemmestyret, der efter vor opfattelse ikke kan slippe uden om denne gang.

Lyt til kuratorernes redegørelse. Læg sag an.