Et sundt og selvstændigt Grønland

Når vi får økonomisk og økologisk ansvarlige egenproduktioner og dermed i højere grad indflydelse på egen økonomi, vil vores selvstændighed og selvværd også stige. Vi har behov for, at "få fod under eget bord", behov for at synliggøre at vi kan klare os selv.

Fredag d. 22. november 2002
Karen M. Gadegaard
Emnekreds: Erhverv, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

For planlægning og sikring af et sundt og selvstændigt erhvervsliv finder vi det i Arnat Partiiat vigtigt at tage udgangspunkt i, hvordan Grønland ser ud i dag. Statens bloktilskud, som vi modtager fra Danmark, er på i alt 2.87 milliarder kroner, det svarer til 60% af de totale indtægter, vi i Grønland har af indtægter, på årsbasis.

For at få synliggjort, hvad der på det økonomisk område helt konkret vil betyde, at arbejde hen imod et mere økonomisk selvbærende Grønland, må der opstilles realistiske og langsigtede talmateriale. Landstinget må derefter afklare, hvilke områder, vi vil ønsker at beholde her i Grønland, og hvilke områder det ikke kan svare sig at klare fra Grønland. Arnat Partiiat er indstillet på at medvirke til prioriteringer, også selv om der skal nedbrydes en række tabuer undervejs.

Arnat Partiiat mener, at når vi skal i gang med denne prioritering, må en af opgaverne være, at sikre en bedre udnyttelse af vores natur resurser. Vores resurser i havet, på land og i undergrunden. Denne prioritering skal ske med respekt for de menneskelige ressourcer. Vi skal blive bedre til at bruge de naturgivne resurser på land. Vi må højne vores selvforsyningsgrad ved f.eks. at satse mere på landbruget. Ved at øge vores selvforsyningsgrad, vil det kunne skabe flere arbejdspladser i Grønland og forbedre vores national økonomi. Der er mange varer, som vi i dag køber fra udlandet, som vi selv kan producere her i landet.

Derudover skal vore nuværende fiskeri produktioner optimeres, så råvarerne bliver færdig produceret her i landet i stedet for i andre lande. Det fordrer investeringer, som på kort sigt er dyre, men vi investerer i vores egen fremtid, flere arbejdspladser her i landet. Landstingspolitikerne må man sikre, at vore produktions virksomheder forpligtes til denne langsigtede planlægning, så alle trækker den samme vej. Derfor skal de krav, der stilles til virksomhederne også være realistiske. Hvis vi privatiserer produktionsvirksomheder, vil vi fra Grønlands side ikke kunne pålægge virksomhederne at gennemgå denne omlægning. Fordi en omlægning vil kræver økonomiske resurser, som virksomhederne i dag ikke har.

Målet for fremtiden, må være at finde ud af hvilke af de Hjemmestyreejede virksomheder, der på sigt, kan klare sig uden tilskud. De virksomheder, der på længere sigt ikke er afhængige af tilskud, kan få status som selvstændige/uafhængige virksomheder. Disse virksomheder må forelægge en plan over, hvordan de får afviklet deres nuværende tilskudsbehov.

Der vil så også være Hjemmestyre ejede virksomheder, som ikke kan klare sig uden tilskud. Det er virksomheder, som vi vil betegne som udviklings virksomheder. Produktioner som i dag ikke er rentable, men som på længere sigt kan blive til rentable produktioner. Disse virksomheder bør have som højeste prioritet, at udvikle disse produktioner med produkter fra vores land, så de bliver rentable. Når produktionerne er blevet rentable, skal disse produktioner overgå til virksomheder, som ikke får tilskud, til de virksomheder som har status at være selvstændige/ uafhængige.

Vi vil med andre ord væk fra det vante - at en virksomhed får støtte i årevis. Tilskud skal kun gives, hvor der sker udvikling af nye produktioner.

Når vi får økonomisk og økologisk ansvarlige egenproduktioner og dermed i højere grad indflydelse på egen økonomi, vil vores selvstændighed og selvværd også stige. Vi har behov for, at "få fod under eget bord", behov for at synliggøre at vi kan klare os selv, og at vi kan stå ved de krav der kommer fra befolkningen og ude fra. Arnat Partiiat anbefaler, at vi meget hurtigt igangsætter denne realistiske langsigtede planlægning og prioritering. Der er behov for at denne prioriterings skal ske med åbenhed og i dialog med befolkningen. Det skal være en dialog, hvor der ærligt bliver sagt, hvis der er områder vi ikke kan klare selv. Man må regne med at det er en proces der vil tage tid.