Retfærdighed

Lad os til slut vende tilbage til fabrikken i Uummannaq. Fyrre mennesker sidder stadig, lige før jul, med udsigt til at være ledige i tre måneder. Spørgsmålet om hvor det berøvede private indhandlingsskib Uummannaq er, kender vi svaret på. Den ligger ved kaj i Hirtshals, det har den for øvrigt gjort siden September. Altså endnu en forspildt chance for Grønland til at tjene penge på grund af dårlig politisk styring og forfordeling af et hjemmestyreejet selskab. Som sædvanlig - fristes man til at konkludere ...

Fredag d. 22. november 2002
Marie Fleischer
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Da man i 2000 tog indhandlingskvoten fra Uummannaq Seafood, var det med begrundelsen om beskæftigelsesmæssige hensyn. Kvoten blev givet til Royal Greenland. Påstanden var, at Uummannaq Seafood ikke kunne garantere helårsbeskæftigelse, skønt Uummannaq Seafood havde planlagt at få landbaseret produktion.

I disse dage, lige op til jul, har Royal Greenland lukket sin fabrik i Uummannaq og fyrre mennesker er blevet ledige. Fyrre arbejdspladser er en stor del i Uummannaq. Koncernen kan nemlig tillade sig at lukke fabrikken uden at frygte konkurrence - for der er nemlig ikke nogen konkurrenter. Da Royal Greenland er et hjemmestyreejet virksomhed, har man desværre en formodning om at alt bliver bestemt til fordel for Royal Greenland A/S.

Vi har desværre ikke haft nogen overvældende udvikling gennem 23 års hjemmestyre og da jeg desværre ikke kan stoppe den for hurtigt kommende selvstændighed, vil jeg være med til at så vidt som muligt at gøre den grønlandske befolkning mere positivt indstillet på fremtiden. Vi har haft en bremseklods om benet der hedder "hjemmestyreejet virksomhed". Hvis vi overhovedet skal udvikle os som selvstændige mennesker skal vi så vidt som muligt afskaffe ordet "hjemmestyreejet virksomhed".

Mange af de sociale og økonomiske problemer der i dag præger vores samfund, udspringer delvist fra vores mangel på ansvar - vi altid har været små dukker for de hjemmestyre ejede virksomheder. Hvis vi ønsker at tage det næste skridt kaldet "selvstændighed", må vi bevise at vi kan. Derfor skal man fra hjemmestyrets side fremover kun agere som fødselshjælpere ved nye erhvervsprojekter. Det vil skabe en grobund for mange private initiativtagere i Grønland. I dag frygter mange private iværksættere at tage springet, da man alt for mange gange har set at Hjemmestyret lover det ene, men desværre gør noget andet. Det må det være slut med. Rammerne skal skabes for et aktivt erhvervsliv, hvor den langsigtede strategi prioriteres højt..