Selvstyret skal holde nallerne fra erhvervslivet

Det ville så absolut være en god ting, hvis indførelsen af selvstyre kommer til at betyde, at det offentlige fremover overlader erhvervslivet til private aktører.

Fredag d. 16. januar 2009
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Demokraterne er nemlig af den opfattelse, at et dynamisk erhvervsliv fungerer bedst, når der er et minimum af indblanding fra det offentlige. Historien har også vist, at Hjemmestyrets indblanding i erhvervslivet har været en dårlig forretning for vores samfund. At benytte skatteborgernes penge og bloktilskuddet som risikovillig kapital i diverse erhvervsprojekter, enten i form af direkte ejerindflydelse eller tilskud, skal være fortid. Det skal være slut.

Derfor bør det kommende selvstyres tilskud til bestemte erhvervsprojekter gradvist udfases og i stedet arbejde for en gradvis privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder. På den måde vil det kommende selvstyre også komme til at handle mere frit, da det på den måde ikke mere er afhængig af bestemte interesser fra bestemte virksomheder.

Derimod skal det kommende selvstyre bruge penge på at skabe de optimale rammer for erhvervslivet. Herefter må det være op til erhvervslivets aktører at udfylde dem på den bedst tænkelige måde. Rammerne for erhvervslivet skal forstås i bred forstand. Det drejer sig både om, at der er personer med de rette kompetencer til rådighed for virksomhederne, konkurrencedygtige skattevilkår, gode kulturelle rammer, en ordentlig folkeskole, ordentlige boligforhold mm.

Indtil det kommende selvstyre har trukket sig ud af de forskellige erhvervsarrangementer, kræver Demokraterne, at bestyrelsespladserne i selskaberne bliver besat med personer, der har den fornødne kompetence til at bestride posterne. Det vil sige, at de som udgangspunkt har den rette handelsmæssige uddannelsesbaggrund, relevant erhvervserfaring og meget gerne har erfaring som ledere. Derudover mener vi ikke, at man kan være valgt til et borgerligt ombud (Landstinget, Kommunalbestyrelse og Folketinget) og samtidig sidde i en bestyrelse i et offentligt ejet selskab. At sidde i en bestyrelse, oftest i en virksomhed med en trecifret millionomsætning, er en betroet post, som kræver særlige forudsætninger.

Som befolkningens kontrollant i et selskab skal man eksempelvis havde indsigt og mandsmod til at kunne afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylder bestyrelsens fastsatte mål. Det er på tide, at bestyrelserne træder ud af kransekagefigur-rollen og bliver reelle kontrollanter af og sparringspartnere for direktionen.