Kyoto aftalen

Grønlands Arbejdsgiverforening har sendt et åbent brev til landsstyremedlemmet for miljø vedr. mulighederne for, at Grønlands industrielle udvikling tilgodeses i forbindelse med de nye klimaaftaler. Denne henvendelse har forståeligt nok givet en del reaktioner, da standpunktet umiddelbart kan opleves kontroversielt i forhold til de bestræbelser, der sker i store dele af verden for at reducere klodens samlede CO2-udslip. Men det er en debat, vi finder er meget nødvendig.

Fredag d. 20. februar 2009
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Erhverv, Klima.

Indholdsfortegnelse:
Grønland har selv tilsluttet sig den nuværende aftale
Hvilke konsekvenser vil en ny CO2-aftale uden forbehold have for Grønland?
Grønlands og GA’s dilemma


Grønlands Arbejdsgiverforening har sendt et åbent brev til landsstyremedlemmet for miljø vedr. mulighederne for, at Grønlands industrielle udvikling tilgodeses i forbindelse med de nye klimaaftaler. Denne henvendelse har forståeligt nok givet en del reaktioner, da standpunktet umiddelbart kan opleves kontroversielt i forhold til de bestræbelser, der sker i store dele af verden for at reducere klodens samlede CO2- udslip. Men det er en debat, vi finder er meget nødvendig.

Da Grønland er et af de steder, hvor klimaforandringerne har en synlig effekt, går vi naturligvis ind for, at der gøres en samlet, international indsats på klimaområdet. Men vi mener ikke, at vores lille befolkning på den baggrund skal forhindres i at investere i fremtiden. De rige, højt industrialiserede lande, der har været den primære årsag til klodens miljø- og klimaproblemer, bør gå forrest - og anerkende Grønlands behov for en nødvendig udvikling - på trods af, at vi bidrager med et CO2-udslip, der målt pr. indbygger ikke er mindre end andre steder.

Det betyder dog langtfra, at Grønland i fremtiden skal optræde lige så uansvarligt, som mange lande har gjort i årtiers miljømæssigt ukritiske vækststrategi. Tværtimod skal vi udvikle vores industrier og øvrige erhvervsliv, så der tages mest mulig hensyn til miljø og natur. Ansvar for omgivelserne er god, grønlandsk tradition, og den vil GA gøre alt for at fortsætte i samarbejde med vores mange virksomheder. Derfor vil en stor del af den kommende, industrielle udvikling i Grønland basere sig på mere bæredygtige energiressourcer og teknologi end mange andre steder i verden.

Grønland har selv tilsluttet sig den nuværende aftale
Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan, hvor industrilandene forpligtede sig til bestemte reduktionsmål for udledningen af drivhusgasser. Konkret betyder det, at de lande, der har tilsluttet sig protokollen, skal reducere det nuværende CO2-udslip med 8% i perioden fra 2008-2012 - målt i forhold til udledningen i 1990. Det er langt fra alle lande, der har tilsluttet sig aftalen. Store lande som Kina, Indien og USA er ikke med, og Rusland har tilsluttet sig på særlige og mere lempelige vilkår, ligesom en række udviklingslande har særordninger.

Grønland kom med i aftalen, da landstinget i november 2001 besluttede at bede Danmark tilslutte sig aftalen uden forbehold for Grønland. Der er således ikke tale om - som det kan lyde i debatten - at den danske regering har forpligtet Grønland hen over hovedet på os. Det er ikke sandt. Færøerne valgte ikke at tilslutte sig Kyoto aftalen, og Danmark tog derfor forbehold for Færøerne, da man tilsluttede sig aftalen.

Der er med andre ord ikke tvivl om, at det er Grønland selv, der har forpligtiget sig til en reduktion på 8%. Det er der ingen, der har trukket ned over hovedet på os. Men det er en reduktion, som vi må konstatere, at vi ikke kan nå. Vores udledning er ikke faldet siden 2001, men derimod steget med ca. 9%. Konsekvensen heraf kan blive, at Grønland må købe CO2 kvoter for at kompensere for merforbruget. Reglerne herfor er lidt komplicerede, og der er ingen klar aftale vedr. denne problemstilling med den danske stat, som indberetter for hele rigsfællesskabet.

Kyoto aftalen udløber med udgangen af 2012, og det er fornyelsen af den, der skal behandles på klimatopmødet i København i november 2009. Efter det seneste møde i Polen, hvor udkastet til aftalen blev diskuteret, er der meget, der tyder på, at den kan blive vedtaget, hvilket naturligvis ligger værterne, den danske regering, meget på sinde.

Hvilke konsekvenser vil en ny CO2-aftale uden forbehold have for Grønland?
Vi er i Grønland nødt til at overveje, hvorledes vi skal stille os i forhold til en evt. ny aftale. Grønland udleder i dag ca. 713.000 tons CO2. Hvis vi skulle have opfyldt Kyoto-målene, kunne vi maksimalt udlede 603.000 tons CO2. Ser vi så på de projekter, der har været diskuteret de senere år, taler vi om en forøgelse af udledningen med langt over 100%. Eksempelvis vil Alcoa projektet betyde en forøgelse af udledningen med ca. 600.000 tons, Malmbjerget med ca. 250.000 tons, diamantminen mellem Kangerlussuaq og Maniitsoq tilsvarende med ca. 250.000 tons. Hertil kommer udledningen fra en fremtidig olieudvinding og et øget torskefiskeri osv.

Det er klart, at det ikke vil være realistisk at spare disse merudledninger ind ved at skære i forbruget andre steder i samfundet, eftersom de overstiger de nuværende udledninger ganske betydeligt. Det vil heller ikke, som reglerne er i dag, være muligt at købe CO2 kvoter, da et land ikke må købe kvoter til at dække hele sit merforbrug.

Trods brug af vandkraft og avanceret, miljøvenlig teknologi kan vi ikke gennemføre de nævnte projekter, med mindre vi får særordninger indenfor udledningen af drivhusgasser. Alt i alt vil en grønlandsk tilslutning til Kyoto aftalens efterfølger ikke vil være mulig, hvis ikke der findes særordninger, der tillader Grønland at gennemføre en industriel udvikling. Disse undtagelser kan enten være i selve aftalen eller som en særskilt aftale med den danske regering inden godkendelsen af den nye aftale. Og en sådan aftale med den danske regering skal være væsentligt mere håndfast end den løse hensigtserklæring, der er i den nugældende.

Grønlands og GA’s dilemma
Dilemmaet er med andre ord, at Grønland ønsker industriel udvikling samtidig med, at vi går ind for en internationalt koordineret indsats for at begrænse den globale forurening. GA har ønsket at medvirke til at tage hul på diskussionen om dette storpolitiske og følsomme emne. I bagklogskabens klare lys burde vi nok have forholdt os fremtidskritisk til Kyoto aftalen allerede for 5-10 år siden. En erkendelse, vi kan dele med landsstyret og landstinget - og i øvrigt med talrige regeringer over hele verden.

Den nugældende aftale med Danmark om Grønlands tilslutning til Kyoto protokollen indeholder følgende formulering: ”I tilfælde af, at der inden udløbet af den første forpligtigelsesperiode 2008-2012 etableres væsentlig emissionsbidragende virksomhed i eller omkring Grønland, herunder udvinding af olie, gas og/eller mineraler, og som dermed gør det vanskeligt for Grønland at leve op til en reduktionsforpligtigelse på 8%, skal dette følges op, af en særskilt forhandling”.

Denne løse formulering bør konkretiseres, så vi ved, på hvilke betingelser vi kan udvikle vores erhvervsliv med henblik på at få en selvbærende økonomi. Der har - så vidt vi ved -ikke været en dialog med de relevante danske instanser om, hvorledes Grønlands berettigede krav til udvikling vil kunne tilgodeses. GA´s interesse er derfor at medvirke til at åbne denne dialog inden topmødet i København i 2009. Vi håber, at vores interesser tilgodeses gennem en aftale inden topmødet, så Grønland ikke - ligesom Færøerne - skal stå udenfor de fremtidige miljøaftaler.

Det er i øvrigt vores opfattelse, at den danske regering har samme interesse, da der allerede er investeret betydelige beløb i olie- og råstofefterforskning i Grønland.

GA’s mål er at varetage vores medlemmers erhvervspolitiske interesser og sikre, at dette gøres gennem fremtidssikrede rammebetingelser. Dette sker i respekt for overordnede, samfundsmæssige hensyn. Også i relation til en kommende aftale.